Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kvinde der stak mange danskere til Gestapo er død

Tidligere dødsdømte Grethe Bartram er død i en alder af 92 år. Hun stak blandt andre sin egen eksmand og bror.

Grethe Bartram blev efter besættelsen dømt til døden. Senere blev straffen ændret til livsvarigt fængsel. Hun slap med 10 år i Horserød.
Grethe Bartram blev efter besættelsen dømt til døden. Senere blev straffen ændret til livsvarigt fængsel. Hun slap med 10 år i Horserød.

Grethe Bartram, der under Anden Verdenskrig stak danske modstandsfolk til tyske Gestapo, er død. Hun blev 92 år, skriver det svenske medie Hallands Nyheter.

Mediet oplyser, at hun døde for lidt mere end en uge siden.

Under besættelsen stak hun blandt andre sin bror, sin fraskilte mand og andre nære bekendte til tyskerne.

Flere medier beretter, at hun stak mindst 53 modstandsfolk. Ifølge bogen "Grethe Bartram - fra kommunist til gestapoagent" blev op mod 70 danskere angivet til Gestapo. Ni af dem døde angiveligt.

Bartram var en kvinde med "en særpræget psyke". Det fortæller Henrik Skov Kristensen, der er overinspektør ved Nationalmuseet og har skrevet føromtalte bog om Grethe Bartram.

- Meget tyder på, at hun ønskede anerkendelse fra sine omgivelser. Den kunne hendes føringsofficer hos Gestapo give hende, siger Henrik Skov Kristensen.

Bartram blev ifølge Hallands Nyheter forsøgt likvideret i december 1944. Hun blev skudt i halsen, men overlevede drabsforsøget.

Efter besættelsen blev hun dødsdømt ved Aarhus Kriminalret. Den dom blev stadfæstet ved både Landsretten og Højesteret, men blev senere ændret til livsvarigt fængsel, fordi hun blev benådet.

Det blev hun ifølge Henrik Skov Kristensen kun, fordi hun var kvinde.

Grethe Bartram sad i Horserød Fængsel i ti år, før hun blev løsladt i oktober 1956. Efterfølgende levede hun et stille liv i byen Vessigebro nær Falkenberg i Sverige.

I et interview med Berlingske fortalte Grethe Bartram i 2010, at hun siden krigen har fortrudt sine handlinger.

- Der foregik en modningsproces i den periode, jeg sad i fængsel. Det var en anden person, der flyttede til Sverige.

- Det er vel i øvrigt så selvklart, at et menneske, der har oplevet det, som jeg har været ude for, ville ønske, at det ikke havde fundet sted, sagde hun dengang.

Alligevel er hendes eftermæle i dansk historie ganske blakket, mener Henrik Skov Kristensen.

- Hun må tåle at gå over i historien som en af de værste stikkere under besættelsen. Og det er sikkert ikke blevet mindre af, at hun var kvinde, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.