Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kultur på spidsen

Kunsthal med konstante problemer

Jesper Eising, souschef på kulturredaktionen.
Jesper Eising, souschef på kulturredaktionen.

Det er noget grundlæggende uligevægtigt ved Kunsthal Charlottenborg.

På den ene side har man et smukt og indbydende udstillingsted i hjertet af København med 1.200 kvadratmeter og fem meter til loftet. Enhver kurator med ambitioner vil træde ind i lokalet og straks drømme stort.

På den anden side har man et stramt budget – knap tre mio. kroner, kan der laves udstillinger for om året – og en ikke helt lydefri organisatorisk konstruktion, hvor kunsthallen ligger under Kunstakademiet og er underlagt akademiets samlede budget.

For nyligt forlod direktøren Jacob Fabricius posten efter blot to år i stolen. Det var ikke hans egen beslutning, men han havde simpelthen brugt flere penge, end han havde budget til – knap én mio. kroner, fremgår det af dokumenter, Politiken har fået aktindsigt i – og så var det ud af vagten.

Det var i 2012, at Kulturministeriet valgte at lægge Kunsthal Charlottenborg ind under Kunstakademiet. Forud var gået to år med briten Mark Sladen, der nok var ambitiøs, men ikke formåede at løfte kunsthallens besøgstal, der i 2011 var på deprimerende 23.000 – en halvering i forhold til 2006.

Sladen var den permanente afløser for Bo Nilsson – Maria Gadegaard var en udmærket konstitueret direktør i en periode – der efter halvandet år med dårlig økonomi og lave besøgstal blev fyret, fordi han bl.a. havde indrettet en lejlighed til sig selv for Charlottenborgs penge.

I det hele taget har Kunsthal Charlottenborg, siden man i midten af 00erne omlagde udstillingsstedet fra at være kunstnerstyret til at være en international kunsthal for samtidskunst, kæmpet med økonomiske, administrative og publikumsmæssige problemer.

Set i det lys er det faktisk interessant, at Jacob Fabricius har leveret noget af det, man ønskede, nemlig publikummer. På to år fordoblede han besøgstallet til 55.000. Men det havde sin pris, og den pris var altså for dyr for Kunstakademiets ledelse, der nu skal finde en ny direktør, som vil lave en ambitiøs kunsthal for få midler – uden at miste publikum.

Det er ikke nogen nem opgave, og man kan have sine tvivl, om det er muligt. Man bør i al fald tænke meget over, hvor man lægger sit ambitionsniveau, når man står dér i de 1.200 kvadratmeter udstillingslokale med fem meter til loftet – ellers kan det let gå galt igen.

Nemmere bliver det ikke af, at der ud over Charlottenborg er fire andre kunsthaller i København at konkurrere med, Den Frie, Kunsthallen Nikolaj, Overgaden og Kunstforeningen Gl. Strand.

Nu må Kunstakademiets ledelse vise, at man kan ansætte en direktør, der kan løfte opgaven og gerne blive siddende i længere end to år. Men ramler tingene endnu engang, må kulturpolitikerne på banen og grundlæggende vurdere konstruktionen omkring Charlottenborg såvel som de øvrige kunsthaller.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.