Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Kunsten er ikke bare flødeskummen på toppen af kagen«

Musikken har altid været kernen i Roskilde Festivalen, men i år smelter kunst, holdning og musik for første gang sammen på en ny måde. Den fusion sprænger samfundskasser og kræver ny seriøsitet omkring kunstnerisk og kulturel tværfaglighed, siger kuratorholdet bag festivalens kunstprogram.

Roskilde Festival 2017 Graffitimalerne lægger sidste hånd på deres værker på festivalpladsen 26. juni 2017. Graffitimalere fra hele verden er i Roskilde for at vise deres værker for festivldeltagerne
Roskilde Festival 2017 Graffitimalerne lægger sidste hånd på deres værker på festivalpladsen 26. juni 2017. Graffitimalere fra hele verden er i Roskilde for at vise deres værker for festivldeltagerne

Inde på festivalpladsen – ved staldene ud mod Camping Øst – vil gæsterne på årets Roskilde Festival kunne opleve noget helt nyt: KlubRÅ. En stor konstruktion, der er en blanding af udstillingsrum, kunstinstallation og musikscene, bygget op omkring Yin og Yang og de fem elementer, der optræder i traditionel kinesisk filosofi: ild, vand, jord, træ og metal. Gæsterne vil ikke helt vide, hvad de kommer til at opleve, og hvornår de kommer til at opleve det. Er det en installation, en kunstperformance, en koncert?

Det smelter sammen, og det er pointen.Diskussion uden facit, kunst uden opdragelse, nye visuelle højder og et ikkeoffentligtgjort program. KlubRÅ er et sted, hvor kunst og musik fusionerer, og samfundets normer bliver udforsket og nedbrudt. Og det har vi godt af på flere planer, mener Mette Woller og Signe Brink, der sammen med et hold frivillige udgør kunstkuratorholdet på festivalen.

»Missionen med KlubRÅ er at skabe en anderledes koncert- og kunstoplevelse. I år er det blevet tydeligt, at vi som festival arbejder hen imod større tværfaglighed. Noget, vi vil blive ved med i fremtiden: nemlig at fusionere kunst, musik og holdningsarbejdet og vise potentialet ved det samspil,« siger Mette Woller, der er ansvarshavende chefkurator på årets kunstprogram.

»Det er også en tendens, man ser generelt indenfor kunstverdenen. Når man blander forskellige genre, som for eksempel kunst og videnskab, ser man ofte kunsten med nye øjne. Vi mener ikke, at kunsten »bare« er flødeskummen på toppen af kagen. Den er dybt forankret i vores samfund og er et godt redskab til kritik og dialog om de problematikker, der hersker i dag,« siger Mette Woller.

Tværfagligheden gælder ikke kun KlubRÅ – den gennemstrømmer hele kunstprogrammet på Roskilde Festival, der både består af kunstnere, biologer og aktivister. I Artzone, som bliver epicentret for kunsten på festivalen, vil der være talks med blandt andre den feministiske newyorker-rapper Princess Nokia samt multikunstner, aktivist og musiker Madame Ghandi, der har base i Los Angeles. Derudover vil der være performances, der på hver deres måde tager stilling til og mediterer over årets to temaer: Cultural Equality, som er det overordnede tema for Roskilde Festival, og Human/Non-human, der er et tema, kuratorholdet har valgt specifikt til kunstdelen.

»Musikken er Roskilde Festivals kerne, men kunsten har altid været vigtig. Grundlæggende tror festivalen på, at kultur er vigtig for fællesskabet, og at samtidskunsten har en vigtig plads og stemme i det fællesskab,« siger Signe Brink, der også er chefkurator og arbejder organisatorisk og med de kommende års kunstprogrammer.

Indgangen til Artzonen, som i år er en stor kunstigt skabt oase, er markeret med en kæmpe regnormeport, der er lavet af kunstneren Lisbeth Bank. Regnorme-porten kan fodres med skrald, der så bliver nedbrudt af ormene.

»Det er en måde at forsøge at gøre opmærksom på det miljømæssige aftryk, festivalen sætter på den omkringliggende natur,« siger Signe Brink. De billeder af affald fra festivalen, der ofte cirkulerer i medierne, når festivalen er ovre, og diskussioner om det overgreb på omgivelserne, som festivalen nogle gange bliver beskrevet som, er ikke gået kuratorernes opmærksomhed forbi. Derfor ligger der i mange af kunstværkerne og i deres egne overvejelser om programmet en stor selvkritik.

»Temaet Human/Non-human kigger på det menneskelige over for det ikke-menneskelige – mennesket over for teknologien, mennesket over for naturen. Måden, det spiller sammen med det overordnede tema, Cultural Equality, er, at vi selvfølgelig synes, der skal være lighed mellem mennesker og kulturer, men at det også sætter fokus på lighed mellem alle klodens livsformer. Inden Roskilde indtager dyreskuepladsen, er det en mark med plante- og dyreliv. Og når de 130.000 gæster rykker ind, bliver det den fjerdestørste by i Danmark. I den sammenhæng kigger vi både på, hvilke potentialer det har i forhold til nye fællesskaber, men også på det aftryk, vi efterlader,« siger Mette Woller.

»Ja, man har eksempelvis fundet ud af, at der er en salamander, der trives virkelig godt i en af søerne i campingområdet,« siger Signe Brink.

Selvom temaerne for festivalen har en politisk klang, er Mette Woller og Signe Brink ikke interesseret i, at kunsten skal promovere en specifik politisk dagsorden.

»Vi er ikke interesseret i at spænde kunsten for en politisk vogn, men den kan anvendes til at skabe dialog. I og med at den ikke er afhængig af vælgerstemmer, kan den sætte fokus på problemer på en måde, som politik ikke kan. Og i det ligger der nogle spændende potentialer,« siger Mette Woller.

Og det er også der, kunstneriske tiltag som KlubRÅ og tværfaglighed kan spille en rolle. Fremfor at opsætte grænser mellem kunsten og kulturer og putte mennesker, køn og seksualitet i kasser, skal samspillet undersøges, og dets potentiale udfoldes.

Mange er kunstnerne har dog ofte politiske undertoner – »de kan slet ikke lade være med at tage stilling,« som Mette Woller siger – men de undersøger samtidig de kroppe, følelser og fællesskaber, der ligger i grænselandet mellem politiske holdninger, kulturer, køn og seksualitet. Et af de dem, der kommer til at optræde i KlubRÅ, er den amerikanske performancekunstner Ligia Lewis. Hun er blandt andet kendt for sine komplekse danseperformances, der undersøger den sorte kvindekrop, de kulturelt skabte kategorier, den presses ned i, og det samsurium af modstridende følelser, det skaber, og man som sort kvinde lever med. Det samme gælder de to performancekunstnere Casper-Malte Augusta Jørgensen fra Danmark og australske Bhenji Ra, der undersøger dansen som safe space, og hvilke nye fællesskaber det skaber, på Risingscenen i forbindelse med det øvrige kunstprogram.

»Kunsten er et safe space for mange. Det er en udtryksform, der er anderledes end den diskurs, man møder ude i samfundet. Det er også den måde, hvorpå vi arbejder med festivalen – nemlig at den er et kritisk frirum, hvor man kan diskutere og undersøge uden nødvendigvis at nå frem til en løsning,« siger Signe Brink.

»I vesten har vi en meget binær forståelse af verden. Vi er meget styret af behovet for at forstå, og at der er en facitliste for det, vi ser og gør. Det er derfor, kunsten kan være udfordrende, for det er den ikke, og det er sundt. Kunsten skal ikke kontrolleres,« siger Mette Woller.

På grund af festivalens format er der mulighed for at lave langt større værker, der spiller sammen med omgivelserne på en anden måde.

»Festivalen er langt fra den »hvide kube« (metafor for de udstillingsrum med hvide vægge, man kender fra kunstmuseer, gallerier og kunsthaller, red.). Festivalen er et sted, hvor man kan opleve kunst på en anden måde, end når man går på museum. Gæsterne har mulighed for at interagere med kunsten i højere grad. Sidde på den, gå rundt i den og lade sig omslutte af den, hvilket giver en anden og måske stærkere oplevelse,« siger Signe Brink.

Gæsterne på festivalen er ofte også i en mere afslappet stemning; de har lagt nogle barrierer ned og har sluppet hverdagen. Det skaber også for kunstnerne en intens og spændende interaktion.

»Det er dog ikke altid, gæsterne nødvendigvis opdager, at det er kunst, de lige sidder på. Men det er også lidt sjovt og helt okay. Gæsterne behøver ikke at tage stilling til de helt store kunstneriske begreber. Vi håber, at kunsten giver gæsterne noget med hjem, der rækker lidt udover en god fest,« siger Signe Brink.

Roskilde er heller ikke alene om at supplere festivalprogrammet med kunst:

»Det er meget oppe i tiden med kunst på festivaler. På andre festivaler bliver kunsten måske i højere grad brugt som dekoration, hvilket bestemt også har sin plads. Men der, hvor vi ser, at vi skiller os ud, er ved at holde fast i, at kunsten skal skabe diskussion og samtidig være et kritisk frirum,« siger Signe Brink.

b@berlingske.dk

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.