Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Essays

Kunsten at læse bogen indefra

Karsten Sand Iversen - dansk oversætteris nestor og mester – har skrevet en række grundgode tekster om Robert Walser, Rainer Maria Rilke, Herta Müller og andre store forfatterskaber, han har arbejdet med.

 

At læse er at lade øjnene løbe fra venstre mod højre, igen og igen, at se bogstaver, ord og sætninger og mærke hvordan de danner helheder, billeder, meninger.

At læse er også at se forfatterens arbejde udefra. Oversætteren ser derimod det hele – alt det, der får teksten til at leve og ånde – indefra og forsøger fra den position at skabe en tekst, der gør det samme som den oprindelige. For dem, der skal se den udefra.

Arbejdet giver oversætteren en særlig indsigt i det værk eller forfatterskab, han eller hun arbejder med. Ordvalg, betydningsglidninger, idiosynkrasier skal jo, uden undtagelse, igennem oversætterens sprogfilter, og de mest samvittighedsfulde af dem har desuden sat sig ind i forfatterens liv og samtid.

Et ideelt eksempel er Karsten Sand Iversen, dansk oversætteris mester og nestor, der har oversat brillante svenske, tyske, engelske, norske og franske forfattere. Både levende og afdøde, og oftest med prominente pladser i litteraturhistorien.

Her et selektivt, men svimlende udvalg: Franz Kafka, Rainer Maria Rilke, Herta Müller, Dylan Thomas, William Faulkner, James Joyce, Virginia Woolf, Samuel Beckett, Torgny Lindgren, Lars Norén, Jon Fosse og Sara Lidman.

Karsten Sand Iversen har via arbejdet som oversætter, som han påbegyndte i 1973, opbygget en kolossal viden om et væld af forfatterskaber og har siden 1994 modtaget Statens Kunstfonds livsvarige kunstnerydelse. Fuldt fortjent. Og det er noget af en gave, han giver den litteraturinteresserede med sin »Omskrivninger«.

Han har tidligere skrevet »Skyggebiblioteket« om en række øst- og centraleuropæiske forfatterskaber, men i den nye udgivelse gælder det forfattere fra »lande tættere på os selv«, som der står på første side.

»Omskrivninger« er som nævnt en ny udgivelse, men det er teksterne i den ikke. De er alle skrevet til forskellige tidsskrifter, og »flertallet af dem er endt som spredte lemmer på glemslens gravplads.«

Indtil nu, hvor de er samlet og viser sig langtfra at være begravelsesklare: Teksterne fremstår lyslevende og beskriver alle de litterære værker såvel indefra som udefra og hele tiden i et sprog, der er dannet, præcist og ikke uden brod. Læser man grundigt, er der stik til de sjuskede, de udannede og de lidt for hurtige anmeldere, der har forholdt sig til »hans« forfattere.

Men i udgangspunktet er han en positiv formidler, der mest af alt ønsker at kaste lys over fantastiske forfatterskaber og forfattere. Som Robert Walser (1878-1956), der er emnet for hele tre tekster i »Omskrivninger«.

Schweizeren med den ustabile psyke skrev om det hverdagslige, det undseelige og begyndte godt inde i sit liv at skrive med en skrift på 1-2 millimeters højde.

Først efter hans død blev de såkaldte »mikrogrammer« tydet. Her kørte Walser det undseelige ud i ekstremen. Han brød sig ikke om værker om store emner. Eller som Sand Iversen citerer ham for: »Forfattere bør ikke anse sig selv for store fordi de smyger sig op ad det storslåede, tværtimod forsøge at være betydelige i småting.«

Det sidste er i sig selv svært at beskrive. Som den kattekilling, der en dag krydsede Walsers vej. »Hvad magter jeg at føje til?« skrev han resignerende. Men Sand Iversen har blik for paradokset i, at Walser med William Blakes ord ville »se verden i et sandskorn«. Det ser jo ydmygt ud, men er i grunden voldsomt ambitiøst.

Walser er under alle omstændigheder en ener, præcis som hans samtidige, tyske Rainer Maria Rilke (1875-1926), som Sand Iversen også skriver om med særlig fokus på hans »Malte Laurids Brigges optegnelser«, der med sin fragmenterede form spejlede det moderne sind.

Bogen skulle være som at se ned i en skuffe med efterladte breve og noter, men Rilke løb ind i det, Sand Iversen kalder »bogmediets sekventialitet«. Altså dét, at siderne altid må have en bestemt rækkefølge. At forfatteren på den måde er under en fortællemæssig tvang. Hvilket moderne forfattere som Julio Cortázar, Lotta Lotass og Svend Aage Madsen har gjort op med i tider, der var mere liberale end Rilkes.

Sand Iversen påpeger dette og bevæger sig i det hele taget ubesværet i tid og litteraturhistorie og perspektiverer ofte formidabelt. I en tekst om Tomas Tranströmer skriver han eksempelvis: »Rilke kaldte i et brev fra 1925 digterne ’de usynlige bier, samlere af det synlige honning’«, og forholder billedet med bierne til den svenske digter og hans digt om en anden slags insekter, fluerne, der »syr og syr/skyggerne til jorden.«

Der er et sug her, som i så mange af teksterne i »Omskrivninger«, hvor Peter Handke, Herta Müller, Elias Canetti og Lars Norén også er så heldige at komme under Sand Iversens på samme tid kølige og engagerede blik.

Men han kender også sin begrænsning. Og oversættelsens. Som i teksten om svenske Sara Lidman, hvor han skriver: »Kulturforskelle kan ikke oversættes. I Danmark har man mig bekendt aldrig spist ’palt’. Oversættelsen bliver ikke autentisk, men uvægerligt en fattig beskrivelse.«

Oversættelser er »som regel lig med et vist betydningstab«, skriver Sand Iversen også. Det er sandt. Men i selskab med ham giver det så meget mening, som det overhovedet kan. Og den indsigt og det udsyn, et liv med oversættelsens evige udfordringer har givet, ja, det gør »Omskrivninger« til en bog, enhver læser med smag for store europæiske forfatterskaber bør læse.

Og hvem ved, måske bliver bogen en dag oversat til tysk, engelsk, fransk, norsk eller svensk. Og så er der jo én oversætter, der er mere end almindelig godt kvalificeret til alle opgaverne.

Omskrivninger. Forfatter: Karsten Sand Iversen. Sider: 304. Pris: 180. Forlag: Virkelig.

 

 

 

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.