Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
I proces

Kunst som frirum

Sidste år sagde Kasper Eistrup et – foreløbigt – farvel til bandet Kashmir og livet som rockstjerne, for at hellige sig sit arbejde som billedkunstner på fuld tid. Netop nu er han aktuel på kunstmessen ART Herning, hvor han viser tre helt nye værker. Alt om kunst fik lov at komme på besøg i værkstedet, mens han arbejdede på »Freedom Bulletins 1 – 3«.

Efter et foreløbigt farvel til musikken udstiller Kasper Eistrup tre værker under navnet »Freedom Bulletins 1 - 3« på ART Herning.
Efter et foreløbigt farvel til musikken udstiller Kasper Eistrup tre værker under navnet »Freedom Bulletins 1 - 3« på ART Herning.

Det ligner et typisk atelier. Lidt for trangt, med halv- eller helfærdige billeder overalt, malingpletter, maling, pensler, tomme flasker – og guitarkasser. Man er vel Kasper Eistrup.

»Jeg skal snart til at rive en væg ned. Til min seneste udstilling »Book of Love«, lavede jeg to billeder, der var 1,5 gange 2 meter, og det var helt umuligt at træde tilbage og se på det, når der ikke er mere plads,« siger Kasper Eistrup, der indenfor de seneste år er begyndt at arbejde i større formater og med oliemaling .

Det betyder dog på ingen måde et farvel til de raderinger og tegninger, han især er blevet kendt for. De bliver integreret i collageværker, han kalder »Fragmentarisme«.

»Fordi de består af små fragmenter, der bliver sat sammen og skaber en historie. Tit ting, der ikke nødvendigvis lige passer sammen. Jeg kan godt lide at sætte to billeder sammen, som måske ikke lige umiddelbart har en relation til hinanden, og så sker der noget.«

De tre værker, Kasper Eistrup udstiller på ART Herning, har fået fællestitlen »Freedom Bulletins 1 - 3«. Inspirationen kom til ham i november, da nogle af hans nære venner var uhyggeligt tæt på terrorangrebet i Paris. Det påvirkede Kasper Eistrup dybt.

»Med de her billeder prøver jeg egentlig bare at vise nogle frihedsmomenter, -situationer og- symboler. Sammen,« siger han og viser en række af de mindre dele, der stadig mangler at blive sat ind i den overordnede træramme, som en snedker har hjulpet ham med at lave riller, og firkantede og runde udstansninger i.

Kaos og struktur

»Her er en luftballon, et pariserhjul, Gainsbourg, et håndtryk. De her skiver er det truende islæt. De skal illudere bagenden af patronhylstre,« siger han og viser tre metalskiver, der passer ind i tre runde ruller i pladen.

»Jeg har siddet ved en computer og tegnet op helt nøjagtigt, hvor jeg ville placere de tre linier, de tre cirkler og de tre firkanter, der er på alle billederne. Tre er et fedt tal, der er noget med triptykoner, som jeg synes er spændende,« siger Kasper Eistrup, der vil beskrive sin proces som lige dele kaos og struktur.

»Jeg er en sjov blanding af noget kaotisk og noget systematisk. Jeg kan godt lide systemer. Jeg kan godt lide, at der er en grund til, at tingene er placeret som de er og at nogle afstande går igen. Det giver en form for ro. Men det jeg laver kommer også altid af lyst, så der er ikke altid en plan.«

Kasper Eistrup er opvokset med kunst. Hans mor malede og underviste i kunst, så han havde ubegrænset adgang til materialer.

»Jeg har malet med alt muligt, akvarel, olie, akryl. Jeg har sådan nogle kinabøger derhjemme, som jeg fik af min mor, da jeg var barn, som er fulde af tegninger. Min mor siger, at jeg har tegnet mere eller mindre siden jeg kunne holde på en blyant.«

»Og så har jeg gennem min mor været så heldig, at blive slæbt med på en masse kunstudstillinger og fra et tidligt tidspunkt lært, at sætte pris på det – selvom jeg selvfølgelig også gik og kedede mig, det gør børn jo ofte på kunstudstillinger. Og på et eller andet tidspunkt kunne jeg mærke, at tanken om at være kunstner appellerede til mig.«

»Jeg kan godt lide at sætte to billeder sammen, som måske ikke lige umiddelbart har en relation til hinanden, og så sker der noget«.
»Jeg kan godt lide at sætte to billeder sammen, som måske ikke lige umiddelbart har en relation til hinanden, og så sker der noget«.

Mennesker som inspiration

Han var bare ikke sikker på, om det var musik eller visuel kunst, han skulle kaste sig over. Det blev musikken - i første omgang.

»Jeg begyndte at spille trommer, da jeg var otte år og lidt senere også guitar. Og hele musikmiljøet og kulturen omkring det, rock n’roll, blev ligesom mit oprør mod mit ophav. Min mor og far var optaget af visuel kunst, men musikken var min ting. Det var mit eget rum fra et ret tidligt tidspunkt.«

Sideløbende med sit virke som sanger, guitarist og komponist i bandet Kashmir har Kasper Eistrup de seneste 15 år dog også arbejdet med billedkunst, og han skelner ikke mellem at være musiker og billedkunstner, når det gælder hans kunstneriske udtryk.

»Det er lidt det samme for mig, om det er det ene eller det andet. Det er selvfølgelig nogle vidt forskellige verdener og nogle vidt forskellige værktøjer, man bruger, men jeg udtrykker det samme i mine billeder, som hvis jeg lavede musik. Jeg vil gerne vise nogle af de sider, jeg har inden i mig selv. Jeg laver billeder som jeg forestiller mig kunne være sjove at manifestere i verden, men som også skal være en form for frirum for dem, der kigger på dem.«

»Jeg kan godt lide, at det hele ikke bliver alt for konkret. Der må gerne være noget, hvor man tænker: »Hvad har det med det der at gøre?«. Jeg har selvfølgelig selv en overordnet mening med det, jeg laver, men det er op til beskueren at få det ud af det, de vil. Det ønsker jeg ikke at styre.«

Mennesker er en stor inspiration for Kasper Eistrup. Mennesker og København.

»Jeg kan godt lide at gå rundt med et kamera og fotografere trappeopgange, mennesker, ting jeg finder på gaden. Jeg er glad for arkitektur og for bybilleder. Jeg kunne aldrig forestille mig at flytte i hus på landet, for jeg suger meget på den elektricitet, der er i byen. Den fodrer mig – på godt og ondt. Det er også stressende og møgbeskidt og alt muligt andet at bo i en storby, men det kan jeg egentlig godt lide at tage til mig og gøre til en del af mit værk.«

København set fra en flygtning

Det er primært den gode historie, Kasper Eistrup leder efter i byen og dens ansigter.

»Ansigter er et fixpunkt for alle mennesker. Vi er vant til at kigge på ansigter og aflæse grimasser og udtryk. Ansigter fascinerer mig, gode ansigter, hvor man kan se, at han eller hun har været igennem et eller andet.«

Et tilfældigt møde blev for eksempel til det store billede »Show me the happiest people on the planet«, der blev vist på Art Copenhagen i 2015. Kasper Eistrup blev ved med at støde på den samme taxichauffør, der havde det mest fantastiske ansigt, og lidt efter lidt fik han hans historie.

»Han så fuldstændigt smadret ud og havde sådan en vig-fra-mig attitude, og jeg kunne mærke, at der var en kæmpe kamp i denne her person. Jeg fandt så frem til, at han kom fra Balkan og var flygtet hertil i 90erne. Han havde en kolossal bagage med sig fra krigen i ex-Jugoslavien og havde set ting, man slet ikke kan forestille sig. Jeg var bare nødt til at portrættere ham.«

»Det blev til »Show Me the Happiest People on the Planet«, der igen er en fragmentarisk fortælling om alt muligt dansk og københavnsk, set fra en flygtnings synspunkt. Der var blandt andet et vue af Kødbyen, nogle unge mennesker der tog MDMA, et billede af Lars von Trier, et af Tove Ditlevsen, nogle småpornografiske billeder, en gris… sådan nogle ting, som vi i Danmark ikke løfter et øjenbryn over, men som, hvis man kommer udefra, måske får en til at tænke: »Hvad er det for et underligt land?«

Sidste år besluttede Kasper Eistrup at sige farvel til musikken og satse på billedkunsten på fuld tid, og han har nydt at kunne bruge den tid det kræver at udvikle sig eget kunstneriske sprog. Et sprog som han lige så stille føler, at han er ved at få et godt greb om.

»Det hele udvikler sig en lille smule hele tiden, og jeg føler for første gang, at jeg er nået et punkt, hvor jeg ikke hver gang skal opfinde noget helt nyt. Jeg er ved at have et sprog, men jeg føler ikke at jeg er der endnu. Jeg tror alle billedkunstnere leder efter formularen der gør, at de egentlig bare kan arbejde. Andy Warhol fandt en forholdsvis simpel formular, som alligevel afspejlede hele vores tid og sagde meget mere, end de enkelte billeder egentlig gjorde….altså, ikke at jeg har ambitioner om at blive lidt så stor som Andy Warhol, men det er i sig selv inspirerende.«

»Om ikke andet så for en stund«

Og den danske kunstverden, der eller har ry for at være hård at komme ind i, har taget godt imod Kasper Eistrup. Da han sidste forår viste sin første soloudstilling »The Book of Love« på Galleri Benoni, kom der 200 mennesker forbi hver eneste dag i åbningsperioden.

»Da jeg skulle lave »Book of Love« var jeg ret nervøs. Jeg tænkte, at folk kom til at korsfæste mig og hade mine ting – der er så mange eksempler på musikere, som pludselig skal springe ud som billedkunstnere. Men jeg har fået meget positive reaktioner fra kunstverdenen – og en ret stor overraskelse over mit niveau og mine budskaber.«

Faktisk har han så stor efterspørgsel på sine værker, at han slet ikke kan følge med.

»Men jeg kan ikke producere mere end jeg gør, for jeg vil gerne gøre mig umage med mine ting.«

Til april er det 25 år siden Kashmir blev dannet på Kastanievej Efterskole på Frederiksberg. Kasper Eistrup har dog ikke tænkt sig at vende tilbage til musikken af den grund.

»Musik er stadig en hobby, men til sidst blev det for svært for mig at finde glæden i det, fordi der er så mange komplikationer ved at leve det liv. I hvert fald for mig. Jeg har længe søgt efter noget, jeg selv kunne stå for. Hvor jeg var chef - det kan jeg rigtigt godt lide. Ikke altid at skulle arbejde sammen med tre andre, som man har kendt virkelig længe. 25 år, det er en rum tid. Så er det vel også fint at slutte af – om ikke andet så for en stund.«

Se flere af Kasper Eistrups værker på www.kaspereistrup.dk og på www.galleribenoni.dk

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.