Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Marked

Kunst er kapital

For nogle gallerier går det godt. Nils Stærk oplever en stigende efterspørgsel efter international kunst og kunst, der ikke bare hænger på væggen. Og så tror han, at der er nye privateejede kunstmuseer på vej.

Da finanskrisen tog livet af flere københavnske gallerier flyttede gallerist Nils Stærk i nye og større lokaler.
Da finanskrisen tog livet af flere københavnske gallerier flyttede gallerist Nils Stærk i nye og større lokaler.

Det er ikke så helt få galleriejere, der har for vane at vurdere, at det går mindre godt for alle de andre. Til gengæld rigtigt fint for en selv.

Sådan noget er Nils Stærk hævet over, og man tror ham gerne, som han sidder afslappet i mødelokalet i det store galleri på Carlsberg.

Galleriet repræsenterer kunstnere som for eksempel Michael Kvium, Nils Erik Gjerdevik og Ingvar Cronhammer for at nævne nogle af de mest kendte. Men derudover også markante talenter som blandt andre Tove Storch og Lea Porsager.

Nils Stærks kunstnere er ikke ligefrem kendt for mindre, koloristisk afdæmpede, stilfærdige malerier til pladsen på væggen over sofaen. Flere af dem arbejder med større installationer - og det bemærkelsesværdige er, at et stigende antal sælges til privatpersoner.

Finanskrisen tog livet af flere af de gallerier, der frem til 2008 faktisk solgte strygende. Det var på det tidspunkt, Nils Stærk selv flyttede sit galleri fra yderst beskedne rum på Islands Brygge til store lokaler på Carlsberg.

Carlsberg havde seriøse kulturelle ambitioner for den ny bydel, der skal rejse sig i de kommende år. Og gallerier som for eksempel Nils Stærks og naboens - Nicolai Wallners - passede fint til et område, der gerne skulle tiltrække andre mennesker.

Yngre købere

»Inden for de seneste fem år er der kommet et fantastisk marked i Danmark,« fortæller Nils Stærk. Der har altid være mennesker, der har købt kunst for mange penge.

Penge er som alt andet et relativt begreb. Hvad der er mange penge for mange mennesker, er ikke nødvendigvis mange penge for alle mennesker, og der er altså en voksende kreds af mennesker, der har midlerne og gerne vil bruge penge på kunst. Det er rigtigt, der har været en finanskrise, men krisen ramte ikke nødvendigvis de rige samlere.

Det interessante er, at de internationale kunstnere, vi har i galleriet, tidligere fortrinsvis blev solgt i udlandet. Nu er andelen stigende i Danmark, og det er folk på min egen alder - Nils Stærk er årgang 1971 - og yngre, der køber disse, forholdsvis store ting af udenlandske kunstnere.«

Nils Stærk begyndte at arbejde med kunsthandel i begyndelsen af 1990erne og etablerede sit eget galleri hjemme i lejligheden i 1997.

Måtte tilpasse sig

Han lagde ud med tre kunstnere, som han selv fandt interessante - og det gjorde omverdenen med god grund også. Det var Martin Bigum, Miriam Bäckström og Mads Gamdrup - og de to sidste arbejder han stadig sammen med.

»Det er gået godt for dem siden, men dengang var der ikke det store marked. Derfor tilpassede jeg forretningen til virkeligheden og arbejdede hjemme fra min kones og min lejlighed for at minimere omkostningerne. Havde jeg skullet have lokaler dengang, ville jeg have været nødt til at gå på kompromis for at få økonomien til at hænge sammen.«

»Til gengæld gik jeg benhårdt efter at deltage i udenlandske messer, og det gik også fint, men på et tidspunkt var der nogle af messerne, der krævede, at man også skulle have løbende udstillinger og faste rammer, og så måtte jeg tilpasse mig dén virkelighed.«

»Så var det, jeg fandt lokalerne på Islands Brygge, hvor flere andre gallerier også havde til huse. Det var vitterlig ikke meget plads. Men her, her i disse lokaler opstå tilliden til galleriet nærmest, fordi det ser ud som et rigtigt galleri.«

Større eftertanke

Noget der adskiller markedet fra før og efter finanskrisen?

»Jeg oplevede det som et meget hypet marked, indtil finanskrisen kom. Der blev købt masser af kunst - også af unge akademielever man ikke rigtigt hører noget om længere - for friværdimillionerne. Der var en stor prestige i at købe kunst, der var sådan lidt... let aflæselig.«

»Udover at der i dag er en meget større volumen i markedet - og der er altså mange mennesker i Danmark, der har masser af penge - synes jeg, der er en større eftertanke. Køberne har på en anden måde sat sig ind i tingene og deres forudsætninger, og de er nok også derfor, de erhverver ting til hjemmet, der ikke bare kan hænge på en væg eller stå på en reol men vitterlig tager plads op.«

»På det område virker det, som om mange har både midlerne men også evnen og lysten til at bruge deres penge på at erhverve større ting.«

Glade givere

Rygraden i den danske kunstmuseer er private samlere, der har enten bygget adskillige af museerne eller foræret deres samlinger til samfundet mod at samfundet overtog forpligtelsen for dem og gav dem husly eller skænket deres værker til museerne. Undertiden for et mere eller mindre symbolsk beløb i forhold til markedsværdien.

Knud W. Jensen, Louisianas stifter, kaldte dem »de glade givere«. Men, kan man jo så spørge Nils Stærk, vil der også være glade givere i fremtiden, der vil tænke på det samfund, der ofte har givet dem så gode muligheder for at tjene penge?

»De er på vej. I Stockholm er der kommet fire nye, private kunstmuseer inden for de senere år. De kommer også i Danmark inden for de nærmeste ti år; måske fem-ti år.«

»Det bliver nok i en anden form end Louisiana, der er så stort, og det bliver heller ikke som Ordrupgaard, der oprindeligt var et privathjem, hvor nogle af salene blev åbnet for publikum et par dage om ugen. Det bliver nok noget helt anderledes, men jeg kender da en lille håndfuld, der nok kunne finde på at gøre noget i den retning...«

Frem til 17. oktober viser Galleri Nils Stæk - igen - værker af den amerikanske billedkunstner Matthew Ronay.  Senere på året viser galleriet en udstillingen med kunstnergruppen Superflex.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.