Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kulturordfører om forbudt parabol-kunst i København: »Unødig kontrol og censur«

Københavnsk kunstmuseum måtte ikke hænge kunstværk op på facaden. Nu tager Socialdemokratiets medieordfører sagen op med ministeren.

Kunstner Banaan Al-Nasser og Kunsthal Charlottenborgs direktør Michael Thouber foran Banaan Al-Nassers kunstværk med paraboler.
Kunstner Banaan Al-Nasser og Kunsthal Charlottenborgs direktør Michael Thouber foran Banaan Al-Nassers kunstværk med paraboler.

Kunstmuseet Kunsthal Charlottenborg i København har haft flere kunstværker på sin facade, men har nu fået afslag fra Slots- og Kulturstyrelsen på et kunstværk, der midlertidigt skulle dække facaden med paraboler.

Men Socialdemokratiets kulturordfører Mogens Jensen mener ikke, at det kan være rigtigt, at Slots- og Kulturstyrelsen skal bestemme, om Charlottenborg kan have en midlertidig kunstinstallation på sin facade.

»Slots- og Kulturstyrelsen optræder med unødig kontrol og censur, og jeg vil bede kulturministeren om at sørge for, at det ikke sker i fremtiden, så Charlottenborg har mulighed for at lave den type kunst på sin bygning,« siger Mogens Jensen.

Slots- og Kulturstyrelsen afviste Kunsthal Charlottenborgs ansøgning med den grund, at kunstværket ikke forholdt sig konkret til den fredede bygning.

»Afgørelsen bør ligge på Charlottenborg, forudsat at installationerne ikke skader bygningen. Der har tidligere været flere meget vellykkede kunstinstallationer på Charlottensborgs facade, som har haft stor publikumsinteresse, og derfor er jeg helt uforstående over for, at Slots- og Kulturstyrelsen skal blande sig,« siger Mogens Jensen.

Slots- og Kulturstyrelsens begrundelse er, at bygningen er fredet, at den er et kunstværk i sig selv, og at parabol-kunstværket er problematisk, fordi det gør bygningen til baggrund. Kan du følge dem?

»Jeg har svært ved at se den argumentation, når jeg kigger på de seneste værker, som også har fyldt facaden. Der har været redningsveste og nogle kaffesække, som i den grad dækkede facaden, men som også vakte stor publikumsinteresse. Jeg synes, at det afgørende må være, at der ikke er tale permanente installationer, men midlertidige installationer, og det skal et museum have mulighed for,« siger Mogens Jensen.

Han vil nu tage sagen op med kulturministeren og har stillet tre spørgsmål til ministeren, hvor han blandt andet beder hende om at redegøre for »om det kan være rigtigt, at Slots- og Kulturstyrelsen skal censurere kunstinstallationer på Charlottenborgs facade.«

Selvom parabol-kunstværket ikke kommer til at at blive installeret Kunsthal Charlottenborgs facade, kommer offentligheden alligevel til at kunne se det. Kunstmuseet Aros har tilbudt, at det kan komme op at hænge på Aros' facade i Aarhus allerede fra i næste uge.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.