Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kulturministeren vil have kunstuddannelser til at samarbejde mere

Den fusion af de kunstneriske uddannelser, som mange frygtede, har aldrig været på tegnebrættet, fastslår kulturminister Mette Bock (LA). Tirsdag mødtes hun med skolernes rektorer og pålagde dem til gengæld selv at finde områder, hvor de kan samarbejde.

Kulturminister Mette Bock (LA) har givet de kunstneriske uddannelser en bunden opgave - de har nu fire måneder til at finde ud af, hvilke områder, de kan samarbejde om, så ressoucerne udnyttes bedre og hele området får et løft.
Kulturminister Mette Bock (LA) har givet de kunstneriske uddannelser en bunden opgave - de har nu fire måneder til at finde ud af, hvilke områder, de kan samarbejde om, så ressoucerne udnyttes bedre og hele området får et løft.

Der rejste sig et ramaskrig, da Kulturministeriet for en måned siden offentliggjorde en rapport om den fremtidige organisering af de kunstriske uddannelser. Rapportens forfatter, Henrik Sveidahl, der selv er rektor for Rytmisk Musikkonservatorium, foreslog at samle de i alt 10 selvstændige institutioner i én national kunstnerisk uddannelsesinstitution.

Formålet var at samle kræfterne i en tid, hvor uddannelserne står over for en række udfordringer med øget krav til effektivitet, faglig kvalitet, globalt udsyn og kunstnerisk diversitet, samtidig med at bevillingerne bliver stadig mindre. Men udsigten til en mulig tvangsfusion vakte ikke begejstring.

Da rektorerne tirsdag mødtes med kulturminister Mette Bock (LA), blev al snak om tvangsfusion da også fejet endeligt af bordet. Til gengæld har rektorerne nu fået de næste fire måneder til i fællesskab at komme med forslag til nye måder at gøre tingene på – og ikke mindst områder, hvor institutionerne kan samarbejde, så uddannelserne får et samlet løft.

»Jeg har aldrig haft tanker om at tvangsfusionere de kunstneriske uddannelser,« siger Mette Bock til Berlingske. »Men de problemstillinger, Henrik Sveidahl peger på i sin rapport, er der jo stadig, og dem skal man forholde sig til. Hver uddannelse skal selvfølgelig have sin egen identitet og kernefaglighed. Men det er også vigtigt, at vi bruger ressourcerne bedst muligt, og områder som IT, HR eller økonomistyring er jo ikke noget helt særligt på f.eks. scenekunstområdet i forhold til et musikkonservatorium. Nogle opgaver kræver mange kræfter, og hvis man er en lille uddannelse, kan samarbejde hjælpe til, at alle bliver løftet og kan bruge ressourcerne til det, det hele handler om - nemlig uddannelserne. Men nu afventer jeg rektorernes forslag.««

Bertel Krarup, rektor for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, var én af dem, der talte kraftigt imod en fusion, som, han frygtede, ville gå ud over konservatoriets kernefaglighed. Men han vil ikke afvise, at et samarbejde om f.eks. SU-styring og på HR-området kan kan være en fordel. »Og jeg har hele tiden været fortaler for at arbejde sammen om de dele af vores vidensgrundlag, som vi kalder kunstnerisk udviklingsvirksomhed, ligesom vi godt kunne samarbejde om, hvordan vi bedre ruster de unge til at begå sig internationalt,« siger han.

Filmskolens rektor, Vinca Wiedemann, er ligeledes positiv over for det samarbejde, der nu skal i gang.

»Jeg synes, vi havde et godt møde med ministeren. Hun er gået ind i det her med en åbenhed og et engagement, som jeg sætter meget stor pris på. Og jeg glæder mig til den proces, vi nu skal ind i,« siger hun uden at ville komme nærmere ind på, hvad hun selv ønsker af processen. »Nu skal vi først og fremmest have arbejdsro,« siger hun.

Mads Thygesen, rektor for den Danske Scenekunstskole, er ligeledes glad for, at kulturministeren har taget ansvar for at holde dialogen i gang.

»At sige, at der ikke bliver en tvangsfusion, skaber en vis ro på bagsmækken, men det er lige så vigtigt at holde fast i, at der bliver taget vare om de udfordringer, jeg opfatter, der er bred enighed om,« siger han. Selv mener han, ligesom Bertel Krarup, at det især er vigtigt med en fælles indsats omkring kunstnerisk udviklingsvirksomhed.

»Området er præget af, at midlerne er meget små, så hvis vi skal konkurrere med tilsvarende institutioner i udlandet, giver det mening at finde ud af, hvordan vi kan samle brikkerne og bygge noget større,« siger han.

På Forfatterskolen er rektor Jeppe Brixvold mere skeptisk.

»Vi har altid gået ind for fællesskab og tværæstetisk samarbejde, og det vil vi gerne holde fast i. Men erfaringer fra udlandet peger ikke på, at fælles administration fører til besparelser, tværtimod til mere bureaukrati og udgift til et ekstra ledelseslag,« siger han.

»Den store, forcromede samamenlægning er næppe på tegnebrættet længere. Men hvilken form for samarbejde, man så vil søge, tror jeg, ligger helt åbent lige nu.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.