Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kulturminister efter oscarskuffelse: Vores film er stadig gode

Ingen danske oscarpriser skal ikke ses som et tegn på, at vi ikke er gode nok, understreger kulturministeren.

Los Angeles. Det er ikke kun filmholdene bag de to danske oscarbud, der repræsenterer Danmark i Dolby Theatre, hvor det netop er blevet afgjort, at der ikke er en statuette at tage med hjem for hverken kortfilmen "Silent Nights" eller dramaet "Under Sandet".

Også kulturminister Mette Bock (LA) sidder i salen, og hun er stadig stolt af de danske bidrag, selv om det ikke blev til priser.

- Juryen valgte andre film end de danske, men det betyder jo ikke, at de danske film ikke er gode. For det synes jeg, at de er, siger hun.

- Jeg mener fortsat, at det er meget flot at blive nomineret, og jeg håber, at holdene bag filmene stadig kan benytte nomineringen som en trædesten mod nye store udfordringer og oplevelser, siger hun.

Hun mener, at man skal huske at kigge på det store billede - ser man tilbage, har Danmark nemlig opnået rekordmange nomineringer de senere år.

- Endelig skal man huske på, at ingen andre lande har været nomineret lige så ofte som de danske film i løbet af de seneste 10 år. Det er fremragende, og med den store talentmasse i dansk film lover det godt for fremtiden, siger hun.

"Silent Nights" tabte til kortfilmen "Sing", og "Under Sandet" måtte se sig slået af iranske "The Salesman".

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.