Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kulturkampen har varet i 100 år

Litteraturforskeren Jon Gissel har fået meget positive anmeldelser for sin bog »Konservatisme og kulturkamp«, hvor han hiver en række konservative samfundsdebattører frem fra glemslens mørke. Hvorfor blev de fordrevet fra historien? Gissels svar er, at de kulturradikale med had og spin erobrede historien og at de indtil nu har fortsat deres hadpropaganda.

Tegning: Lars Andersen
Tegning: Lars Andersen

Jon A.P. Gissels bog »Konservatisme og kulturkamp« er en af årets vigtigste bøger. I bogen viser Jon Gissel, at vor opfattelse af kulturkampen fra slutningen af 1800-tallet, som vi har fået fortalt den, er forvrænget.

I den kulturradikale fortælling, som har været den gængse i danske historiebøger, brød Georg Brandes og hans tilhængere igennem fra 1871, hvor Brandes i forelæsninger krævede tingene sat til debat. Han og hans medkæmpere var oppe imod formørkede konservative og de beredte »det moderne gennembrud«, står der i historiebøgerne.

Brandes kamp for realisme og debat sprængte, ifølge traditionen, det stivnede samfund og åbnede op for en fri debat. Men Gissel siger, at historien er forkert. De konservative samfundsdebattører var begavede folk, der mange år før Brandes satte tingene til debat, og i særdelseshed satte de viljens frihed højt. Det var folk som teologen og forfatteren Henrik Scharling, der iøvrigt også skrev teaterstykket »Nøddebo Præstegård«, og biskop Hans Martensen. Det var spin, had og politisk indoktrinering, der gjorde at disse begavede konservative blev fortrængt fra vor historie, så vi fik en fortælling om det moderne gennembrud med Brandes som lysbringeren og senere venstrefløjen som kulturradikalismens naturlige arvtager.

Var det virkelig kun spin, hadkampagner og manipulation, der gjorde, at de konservative blev fjernet fra vor danmarkshistorie eller var det fordi, at de havde et bud på en ny virkelighed?

»Jo, Brandes og hans venner havde fat i noget. Men de konservative var jo også debatlystne og kritiske over for meget i 1800-tallets guldalderkultur. Henrik Scharling og andre var meget opmærksomme på, hvad der foregår i samtidens Europa. Forskellen mellem dem og de kulturradikale var, at de konservative havde en anden holdning, idet de ikke troede på naturalismen og rationalismen var svaret på vor eksistens. De havde fat i noget, som Brandes ikke forstod.«

Hvad er det?

»Der manglede og mangler det religiøse kulturgrundlag – altså kristendommen – som kan give en helhedsopfattelse af livet. Det moderne projekt med rationalismen som grundlag smuldrede jo, og projektet ligger nu i ruiner. Troen på at videnskaben kan løse vore problemer, er i store vanskeligheder. Når udviklingstroen kommer i vanskeligheder, så er der behov for andre stemmer, og de konservative havde spændende svar.«

Din bog handler om store emner som viljens frihed og religionens betydning, men når vi er nede i konkret politik, var Georg Brandes og hans venner så ikke i større overensstemmelse med vor nutid end de konservative stemmer som Henrik Scharling og biskop Hans Martensen? Når det drejede sig om f.eks. kvindernes rettigheder eller jødehadet, som blev heftigt debatteret i forbindelse med kaptajn Alfred Dreyfus-sagen i 1890erne, så var Brandes vel en bedre retningsgiver for os end de konservative?

»Hvem er os? Der er jo store forskelle også i dag på grundholdninger, men Brandes var vel dybest set ikke politisk interesseret. Han var estetiker og det handlede for ham først og fremmest om litteraturen.«

Er det rigtigt? Han skrev jo konkret om kvinderne rettigheder og udgav ligefrem et skrift om, at Dreyfus var uskyldig i det forræderi mod Frankrig, som han blev beskyldt for. Hvor var de konservative?

»Brandes og hans venner kan synes mere i overensstemmelse med nutiden i den konkrete samfundsdebat, men det er vel fordi, der mangler noget i debatten nu. Vi har talt meget om ligestilling og kvinders rettigheder, men der har manglet en kraftig røst, der talte for familien og ægteskabet, som de konservative røster gjorde dengang. Så de konservative havde deres synspunkter, der kunne have beriget den nutidige debat, men de fik ikke lov til at få plads.«

Du gør meget ud af Brandes som kristendomshader. Du citerer ham for at skrive i 1871: »Jeg hader Christendommen indtil marven i mine Ben«. Du skriver: »Brandes udsagn peger på hadet til kristendommen som det mest afgørende, der er tale om en systematisk og præcis kampagne mod kristendommen, som har varet ved ind til idag« Er det ikke at begrænse Brandes bredde?

»Kulturradilkalismens drivkraft var hadet til kristendommen, det siger han selv tydeligt. Og følger vi de kulturradikale op gennem det 20 århundrede, så er det klart, at opgøret med kristendommen spiller den afgørende rolle. Det gælder både Poul Henningsen (PH) og marxister som Hans Kirk og andre. De ser gerne kristendommen udryddet og den kampagne er jo stadig i gang, som vi ser det i dagbladet Politiken eller i universitetsverden.«

Du skriver meget om Brandes, men hvorfor nævner du ikke et eneste sted, at flere af de konservative som f.eks. biskop Hans Martensen var besjælet af et dybt og ondartet jødehad, og at de brugte det over for Brandes? Er det for ikke at snavse dine egne helte til?

»Jeg har skrevet om Hans Martensens jødehad andet steds.«

Men ville det ikke være relevant her i den store bog om de konservative i opgøret med Georg Brandes?

»Der var absolut beklagelige udsagn fra Hans Martensen. Men jeg synes, at der var andre aspekter af opgøret, der var vigtigere i denne sammenhæng.«

Men jødespørgsmålet var jo afgørende vigtig i tiden. Dreyfus-affæren var nok det vigtigste eksempel på det, men striden om jøderne spillede på alle fronter en afgørende rolle også i opgøret med kosmopolitten Brandes, som mange så som den typiske jødeskikkelse?

»Jeg har været bange for, at det ville røve opmærksomheden fra alt det øvrige, som jeg havde at lægge frem. Antisemitismen i tiden er blevet beskrevet før, mens min fremdragelse af de konservative røster er ny. Og man skal huske, at hvis man i debatten om Brandes’ forlæsninger fokuserer på antisemitisme, bliver beskrivelsen skæv, fordi det ikke er noget, der træder frem hos de fleste af hans modstandere. Antisemitiske udtalelser i den retning er sjældne i det materiale, jeg har været igennem.«

Du skriver, at vi i Danmark blev præget af en arv fra Brandes, hvor kulturradikale og marxister brugte »hadet som den grundlæggende drivkraft« til at skildre deres modstandere ganske uretfærdigt som reaktionære og usympatiske. Er der stadig tale om et forsøg på at slå reaktionære og konservative ned med den slags retorik?

»Langt op mod vor nutid var der tale om en slags hadretorik – ikke mindst i 1970erne og første del af 1980erne var tonen i f.eks. dagbladet Information meget hadefuld. Der går en rød tråd fra Brandes over PH til senere marxister, hvor man brugte en hadefuld retorik, der skulle gøre borgerlige til usympatiske og ikke stuerene mennesker. Først nu er vi ved at slippe ud af dette morads.«

I de forsøg man ser på at skabe et konservativt værdigrundlag i Danmark, mangler man ofte et kristent grundlag. Er det her konservatismen i Danmark fejler ved at tro, at man kan skabe et konservativt værdigrundlag uden religion?

»Kristendom kan ikke være grundlag for at opbygge en konkret samfundsorden. Men en kulturel konservatisme må være inspireret af kristendommen. Jeg mangler absolut blandt borgerlige debattører og politikere en inddragelse af kristendommen, som en central inspiration.

«Hvis de havde været opmærksom på den tradition, havde vi så undgået kulturradikalisternes og marxisternes dominans i den offentlige debat i det 20 årh.?»

Ja måske, for så havde der været et stærkere modspil. De borgerlige, der gik imod disse modeideologier, havde haft et mere solidt grundlag og en inspiration, så de havde stået stærkere.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.