Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kultur-nørdernes indtog

I dag er det nørdernes værdier og interesser, der sætter dagsordenen inden for en række kulturelle områder. Men hvad sker der, når Harry Potter-fans bliver dem, der for alvor bestemmer?

Fra filmatiseringen af Tolkiens »Ringenes Herre. De Sorte Ryttere.«
Fra filmatiseringen af Tolkiens »Ringenes Herre. De Sorte Ryttere.«

Kender du forskel på superhelte-serien »Lovens Vogtere« og superhelte-serien »Vogterne«? Eller ved du, hvad en »non-player character« i et rollespil er, eller hvad »Silmarillion« er? Eller forstår du, hvad forkortelsen »ROFL« betyder i et chatrum?

Svarene findes under »Ordforklaring«, men hvis du allerede her må svare nej på et eller flere af disse spørgsmål, skyldes det formentlig, at du ikke tilhører den såkaldte nørd-generation. Og hvad du formentlig heller ikke har lagt mærke til, er, at nørderne er på vej til at erobre den kulturelle dagsorden såvel i Danmark, som i resten af verden.

Ifølge Lars Konzack, der har forsket i emnet på Aalborg Universitets Institut for Kommunikation, vil nørderne om få år indtage de kulturelle nøgleposter i det danske samfund, på universiteterne og i kulturelle institutioner som Danmarks Radio, teatrene og i forlagsverdenen. De samme poster, som de nu aldrende ungdomsoprørere, eller 68erne, har domineret i adskillige årtier.

»Nørderne bliver en udfordring for de gamle kulturinstitutioner, for deres dannelse er ikke den klassiske. De er i vid udstrækning selv-dannede og har et sæt værdier, der er meget anderledes end både 68ernes og den efterfølgende yuppie-generations,« siger Lars Konzack, der har beskrevet fænomenet i artiklen »Geek Culture - The 3rd Counterculture«. I og med at nørderne interesserer sig for ganske bestemte områder mener Lars Konzack, at det kan føre til et opsplittet samfundsengagement, når de erobrer samfundets meningsdannende poster og platforme.

Hvad er en nørd?
Inden vi her skitserer denne tredje modkulturelle bølge efter 68erne og yuppierne, må et par definitioner være på sin plads. På dansk er ordet »nørd« nemlig kilde til jævnlige misforståelser, hvilket kan hænge sammen med, at ordet dækker over to forskellige amerikanske begreber. Det amerikanske ord »nerd« betegner sædvanligvis en yngre, teknisk begavet person, der til gengæld ofte er socialt hæmmet.

Det amerikanske ord »geek« betegner derimod en person, der sædvanligvis er normalt begavet, men som interesserer sig i svær grad for nogle meget specifikke områder, og det er denne type nørd, der er relevant i denne artikels sammenhæng.

»Geek’en« eller »kulturnørden« interesserer sig specifikt for J.R.R. Tolkiens fantasy-romaner, filmserien Star Wars, film- og TV-serien Star Trek, superheltetegneserier, japansk manga, rollespil, computerspil og ikke mindst Harry Potter. En »kulturnørd« er ikke nødvendigvis socialt hæmmet, men deler tværtimod gerne sin interesse for disse fænomener med ligesindede – som oftest på internettet. »Kulturnørden« er med andre ord en ekspert i populærkulturelle områder, som den klassisk dannede med få undtagelser har ringe forståelse eller sympati for.

På visse områder, der er synlige for enhver kulturbruger, har kulturnørderne allerede taget magten, mest tydeligt i den kulørte del af underholdningsbranchen, hvor blandt andre superhelte-film som Spider-man og Batman har erobret toppen af biograf-hitlisterne. Men også i computerspilbranchen, der for en håndfuld år siden voksede sig til en større omsætning end den samlede filmbranche – ikke mindst qua onlinespil som World of Warcraft. Begge fænomener kan virke lukkede og ligegyldige for ikke-nørder, men har ikke desto mindre fået et kolossalt bredt publikum.

»Nørdkulturen handler især om at fordybe sig helhjertet i bestemte fiktionsverdener, gerne meget udbyggede verdener med egne mytologier og et bredt figurgalleri,« fortæller Lars Konzack.

Som snart 40-årig betragter han sig selv som »første-generations-nørd« og har blandt andet deltaget i rollespil siden dengang, det blev spillet med papir og blyant som det primære spilleredskab. Det er først med fremkomsten af anden-generationsnørderne, født i år 1980 og frem, at nørdens interesseområder begynder at brede sig i større dele af befolkningen. Nørden er med andre ord et udtalt generationsfænomen, og for at indkredse definitionen af nørden kan man med held sammenligne ham med de foregående generationer.

De tre generationer
Lars Konzack mener således, at man kan tale om tre på hinanden følgende generationer: 68erne, yuppierne (Young Urban Professionals – i dag kaldet Middle-aged Urban Professionals) og så nørd-generationen, der også meget ofte kaldes internet-generationen.

»Mens 68erne i vid udstrækning overtog de kulturradikales værdier, herunder de politiske, stod yuppierne for en dyrkelse af overfladen og det materialistiske. Og mens 68erne stod for en bevægelse mod det kollektive, stod yuppierne for det individualistiske. Disse beskrivelser er ikke særligt brugbare, når man skal beskrive nørderne, der både kan være individualister eller kollektivt orienterede. Det primære for dem er deres interesseemner – og hvis den bringer dem i kontakt med andre, så er det fint nok for dem, hvis ikke, så er det lige så fint. Modsat yuppierne er de helt uinteressere de i at eksponere sig selv, men deltager til gengæld gerne selv i at udforme kulturen, for eksempel i form af den såkaldte fan-fiction, hvor fans selv skriver videre på andres universer,« siger Lars Konzack.

Mens TV således er yuppiernes foretrukne medium (hvor de eksempelvis kan promovere sig selv i talentkonkurrencer), er nørderne de første sande børn af internettet. Modsat tidligere generationer er de holdningsmæssigt formede og vidensmæssigt informeret af internettet, og nettet er i sig selv en forklaring på nørd-kulturens opblomstring. Historisk er teknologien bag internettet nemlig skabt af nørder, og deres specielle interesser gennemsyrer derfor internetkulturen.

»Det gælder f.eks. hele online-spilkulturen. De mest populære spil er dem, der tager udgangspunkt i de tidlige »nørd-universer« som fantasy og science fiction. Og selv om der også findes andre typer, ikke-nørdede spiluniverser som Grand Theft Auto, bliver de aldrig så populære som World of Warcraft, der netop har et udgangspunkt i fantasy-verdenen,« siger Lars Konzack.

Ifølge Lars Konzack står nørderne på spring til at blive de nye intellektuelle, samfundets primære tænkere. Det skyldes, at den store 68-årgang, der overtog de toneangivende kulturposter i slutningen af 1960erne, er på vej til pensionsalder, ikke mindst på universiteterne, hvor de i de senere år har fået skylden for at stå i vejen for yngre kræfter. En hel generation af kreative unge måtte derfor søge andre steder at gøre sig gældende, og fandt hvad de søgte i det private erhvervsliv, som reklamefolk, kommunikations- eller livsstilseksperter. Den næste generation der skal afløse 68erne på især det offentlige arbejdsmarked, bliver derfor nørderne, og det bliver deres værdier, der vil gøre sig gældende.

»På mange måder vil det kunne mærkes meget konkret. På samme måde som nyuddannede 68er-bibliotekarer i 70erne sørgede for, at der var socialistisk børnelitteratur på boghylderne, vil nørderne sørge for, at der står rigelige mængder fantasy-bøger og Star Wars-litteratur,« siger Lars Konzack.

Mere overordnet får de klassiske kulturinstitutioner som Det Kongelige Teater og Danmarks Radio en stor udfordring med at kapre nørderne som kunder, ligesom også det traditionelle politiske liv kan få svært ved at få nørderne i tale.

Ny type studerende
»Den positive side ved nørderne er, at de er gode til at interessere sig. De kræver svar, som de kan forstå, og de er helt uimponerede over at skulle finde ny viden, for det har de lært af internettet. I den forstand er der en ny rationalisme på vej. Omvendt er det nørdernes svaghed, at de ikke engagerer sig i det, der ikke interesserer netop dem dybt. Det kan give et meget opsplittet samfundsengagement,« siger Lars Konzack. Han mener også, at nørdernes indtog kan betyde, at de overfører deres særlige interesser på andre samfundsproblemer og forsøger at forstå dem ud fra en forholdsvis snæver horisont, hvilket kan vise sig at være problematisk.

Professor i Litteratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet Nils Gunder Hansen, har også lagt mærke til, at der er en ny type studerende på vej på universiteterne, som er skarpe og uimponerede i forhold til tilegnelse af viden.

»Til gengæld har de måske et mere pragmatisk forhold til viden. Da jeg var ung, var vi personligt og politisk engagerede i stoffet. Det var livet om at gøre. Jeg oplever de unge som mere cool. Men de bliver også præsenteret for så mange forskellige teorier, at de kan have svært ved at tage dem alle lige alvorligt. Der er sket en mægtig instrumentalisering af det faglige pensum, men samtidig synes den eksistentielle dimension forduftet. Den udleves måske i andre sammenhænge«, siger Nils Gunder Hansen, der trods sine 52 år selv har været en øvet rollespiller.

Andre heltetyper
Nørdernes komme mener han tillige at have iagttaget i de børne-TV-serier, som hans egne børn ser. Han nævner blandt andet Disney Channel, som et vigtigt pejlemærke for tween-børnenes værdisæt, hvor både drenge- og pige-nørder er tilbagevendende heltetyper.

»Der bliver ofte kredset om dette med udgrænsningen af nørden, i forhold til de »populære« børn. Vanessa Anne Hudgens i filmserien »High School Musical«, drengene i filmen »Minutemen«, den syngende pige i »Camp Rock« – de er ikke de »populære« børn i klassen, og selvom de derfor er potentielt marginaliserede, er de samtidig dem, der i sidste ende trækker det længste strå. De kan nemlig andet end at være populære. De er fokuserede og målrettede. De kan skrive sange og bygge tidsmaskiner«, siger Nils Gunder Hansen.

At man i dag hyppigt taler om børn med det såkaldte Aspergers Syndrom er ikke et tilfælde, siger både Nils Gunder Hansen og Lars Konzack. Ligesom nørden nærer en person med Aspergers Syndrom ofte en usædvanlig stor interesse for bestemte afgrænsede fænomener, men der sker i øjeblikket en udvanding af den kliniske diagnose, siger Konzack.

»I 80erne måtte man også diagnosticere tidens nye fænomen, yuppierne, for bedre at klassificere og forstå dem, og derfor kaldte man dem narcissister. I dag siger man om nørderne, at de har Aspergers Syndrom, for bedre at forstå hvorfor de falder uden for normen og for bedre at kunne lægge afstand til dem. Men ligesom man ikke taler ret meget om narcissister længere (fordi det syndrom er blevet en del af X Factor-kulturen), vil man måske heller ikke tale om Aspergers Syndrom om tyve år,« siger Lars Konzack.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.