Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kronprinsparrets Kulturpris til Tina Dickow

Tina Dickow modtog søndag aften Kronprinsparrets Kulturpris og 500.000 Kr. for sit mod til at se det modsætningsfyldte og besværlige i øjnene. Berlingske mødte hende før overrækkelsen.

Tina Dickow skal blandt andet bruge pengene fra Kronprinsparrets Kulturpris til at rejse for.
Tina Dickow skal blandt andet bruge pengene fra Kronprinsparrets Kulturpris til at rejse for.

Da Tina Dickow for et par uger siden fik at vide, at hun ville få Kronprinsparrets Kulturpris, var den første tanke, der dukkede op i hovedet på hende, at hun glæder sig til snart at flytte hjem.

Hjem til Danmark efter mere end seks år i London.

»Jeg tænkte, at det simpelthen ikke kan passe, at man ikke skal hjem og nyde sådan en opbakning,« fortæller hun, da Berlingske Tidende taler med hende et par dage inden prisoverrækkelsen.

Men først vil hun nu rejse lidt mere. Med den prestigefyldte hæder følger en halv million kroner, og dem har den 30-årige sanger og sangskriver blandt andet tænkt sig at bruge på at bo i byer som New York, Los Angeles, Paris, Amsterdam og
Hamburg over de næste ni måneder. Både for at få nogle friske begyndelser, som hun udtrykker det, men også for at pleje den internationale karriere, hun allerede er godt i gang med.

I sin tale til Tina Dickow i Operaen søndag aften lagde Kronprins Frederik da også vægt på hendes internationale format.

»I udlandet fortjener et større publikum at opdage hende. Men det skal nok ske med tiden. Så gode er hendes sange,« sagde han. Kronprinsen kaldte også Tina Dickow en sangskriver, »der har modet til at se det modsætningsfyldte og besværlige ved tilværelsen i øjnene, og som evner at formidle det i et ganske særligt og livsbekræftende tonefald, mange kan identificere sig med«.

Forsoning
Tina Dickow er den fjerde modtager af Kronprinsparrets kulturpris. Tidligere har filminstruktøren Per Fly, kunstneren Olafur Eliasson og skuespilleren Sonja Richter fået den.

Sangerinden, der voksede op i Åbyhøj ved Århus, mener selv, at prisen kan give hendes karriere i udlandet et skub fremad. Og det er det helt rigtige tidspunkt, den kommer på. Ganske vist er Tina Dickow med fire album i bagagen allerede et anerkendt navn. Men hun står ved begyndelsen til et helt nyt kapitel i sit liv. Det er netop temaet på den plade, hun udkommer med i næste uge.

»Den handler om en forsoning – jeg er blevet voksen og har nået mange af de ting, jeg ville nå. Jeg har accepteret, at jeg ikke kommer til at ankomme nogen steder. Det kommer aldrig til at føles som om, at nu er jeg der - det vil altid føles som en ny begyndelse,« siger Tina Dickow og tilføjer: »Hvis prisen var kommet tidligere, var den bare blevet smidt ind i toget, og jeg ville være tonset videre derudaf. Nu er jeg lidt mere reflekteret omkring, hvordan de penge bedst skal bruges.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.