Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kronprins Frederik besøger verdens største flygtningelejr

Kronprinsen glæder sig over Røde Kors indsats for at hjælpe de mange tusind flygtninge i Bangladesh.

Kronprins Frederik taler med to drenge, som er indlagt på Røde Kors felthospital med brækkede ben, i verdens største flygtningelejr ved Coxs Bazar i Bangladesh. Skaderne er opstået ved fald på de stejle skråninger i lejren. Med monsunregnens komme frygter Røde Kors' læger og sygeplejersker, at mange flere vil komme til skade. Scanpix/Jakob Dall/røde Kors
Kronprins Frederik taler med to drenge, som er indlagt på Røde Kors felthospital med brækkede ben, i verdens største flygtningelejr ved Coxs Bazar i Bangladesh. Skaderne er opstået ved fald på de stejle skråninger i lejren. Med monsunregnens komme frygter Røde Kors' læger og sygeplejersker, at mange flere vil komme til skade. Scanpix/Jakob Dall/røde Kors

Kronprins Frederik har besøgt verdens største flygtningelejr i Bangladesh.

Flygtningelejren ved Cox's Bazar huser over 900.000 mennesker. Kronprins Frederik har besøgt lejren og Røde Kors' felthospital sammen med nødhjælpsarbejdere fra Røde Kors.

Alene siden august 2017 har knap 700.000 børn og voksne krydset grænsen mellem Myanmar og Bangladesh. De er flygtet fra vold og overgreb i provinsen Rakhine i Myanmar.

Felthospitalet har behandlet op mod 30.000 flygtninge, siden konflikten tog fart i august sidste år.

»Midt i alt den elendighed er det et lyspunkt at se, hvordan der er opbygget et velfungerende hospital med operationsstue og et stort team af professionelle og engagerede læger og sygeplejersker,« udtaler kronprinsen i en pressemeddelelse.

»Jeg har i mange år fulgt Røde Kors arbejde tæt og tidligere besøgt organisationens projekter ude i verden. Det er vigtigt, at Røde Kors humanitære operationer bliver set, og at problematikkerne belyses for så mange som muligt,« siger kronprins Frederik.

Ifølge Røde Kors' generalsekretær, Anders Ladekarl, er situationen i flygtningelejren meget alvorlig.

»Situationen for de næsten en million mennesker i flygtningelejren er meget alvorlig. Og vi frygter, at den bliver yderligere forværret i de kommende måneder med monsunens komme. Store regnmængder kan skabe betydelige humanitære problemer for de mange mennesker i lejren,« siger han.

Han er glad for, at kronprinsen med sit besøg er med til at øge opmærksomheden på den store humanitære udfordring.

»Røde Kors har stor glæde af vores tætte samspil med kongehuset. Det inspirerer både frivillige og ansatte. Og det hjælper os med at sætte fokus på humanitære katastrofer som denne,« siger Anders Ladekarl.

Røde Kors har uddelt mad, hygiejnepakker og presenninger til husly til flere end 250.000 flygtninge.

Flere end 83.000, blandt andet mange børn, der er flygtet alene, har modtaget psykologisk førstehjælp og deltaget i forskellige af Røde Kors psykosociale aktiviteter.

Kronprinsen rejser hjem fra Bangladesh fredag.

Under sit besøg har han overnattet i Røde Kors' Base Camp sammen med udsendte nødhjælpsarbejdere.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.