Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kongehusets smykker

Historiker og gymnasielektor Bjarne Steen Jensen har skrevet en flot smykkebog »Juvelerne i det danske kongehus«. Det nye og spændende er beskrivelser og historier fra de private smykke- samlinger. Men det er synd, at forfatteren er så påholdende med sine kilder.

Dronningen i galla. Der er ikke anført årstal på Klaus Møllers foto. Diademet med de såkaldte perlepoirer kom til Danmark som en arv fra dronning Lovias mor. Det blev fremstillet til dronning Margrethes tiptipoldemor, prinsesse Louise af Nederlandene. Dronningen bærer de store perler i collier og en del af perle-rubinsættet, ørelokker og corsagen, det store brystsmykke. Desuden bæres Elefantordenen i kæde og stjerne, Dannebrogsordenen i sløjfe og portrætter af Frederik IX omgivet af brillanter.
Dronningen i galla. Der er ikke anført årstal på Klaus Møllers foto. Diademet med de såkaldte perlepoirer kom til Danmark som en arv fra dronning Lovias mor. Det blev fremstillet til dronning Margrethes tiptipoldemor, prinsesse Louise af Nederlandene. Dronningen bærer de store perler i collier og en del af perle-rubinsættet, ørelokker og corsagen, det store brystsmykke. Desuden bæres Elefantordenen i kæde og stjerne, Dannebrogsordenen i sløjfe og portrætter af Frederik IX omgivet af brillanter.

Det er en præstation, som aftvinger respekt, at lektor ved Grindsted Gymnasium Bjarne Steen Jensen har fået udgivet et tæt illustreret værk, »Juvelerne i det danske kongehus«, på Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck med Joakim Werner som redaktør.

Det er en nydelig, særdeles præsentabel bog på 222 sider, der giver nye oplysninger til mange såvel smykke- som kongeligt og kulturhistorisk interesserede mennesker.

Men den lider af flere fundamentale mangler. Hvad hjælper det, at forfatteren i et værk som dette er vild med at fortælle om smykkerne, når han er mere end almindelig påholdende med at opgive sine kilder?

Bjarne Steen Jensen, der er historiker og i 40erne, blev tændt, ja grebet af smykkerne, kronjuvelerne på Rosenborg, i en alder af seks år. Han har siden villet vide mere om emnet. Som voksen og tilmed cand.mag. må han garanteret have kendt til værket »De danske kronjuveler«, historikeren Preben Mellbye-Hansens 216 siders bog fra 1990, hvis indhold med Mellbye-Hansens arkivfund er så rigelig anvendt i den nye bog.

Bjarne Steen Jensen bruger faktisk ikke betegnelsen kronjuveler, og det er forkert, uanset at han personligt lægger hovedvægten på de private smykkeskrin. Gallaerne, hvor Dronningen så at sige bærer historien frem i form af de juveler, som hun alene har suverænitet over, er kronjuveler. Ikke bare smykker.

Og som det eneste sted i verden er den kategori, som jo ikke er selve kronerne, når de er ude af brug, tilgængelige for offentlighedens beskuelse. I Rosenborgs strengt bevogtede skatkammer i kælderen.

Kataloget »Rosenborg. Vejledning gennem De Danske Kongers Kronologiske Samling« forekommer end ikke i Bjarne Steen Jensens litteraturliste. Den er ellers kommet i mange udgaver, siden han var dreng. Den er tør som støv, men det er rigtigt, hvad der står i den.

Diadem fra et privat smykkeskrin med fin ejerhistorie. Arveprinsesse Caroline-Mathilde fik det af sine svigerforældre, da hun i 1933 blev gift med prins Knud. Det kunne da bruges som halskæde. Forfatteren mener at kunne spore det som en af Alexandrines bryllupsgaver fra 1898. Hun modtog gaven fra sine og hendes mand Christians nære slægtninge, zar Nikolaj II og zarina Alexandra. I dag tilhører det grev Christian, og det bæres af og til af grevinde Anne Dorte.

I museumsinspektør Jørgen Heins katalog fra 1990 hedder det: »Kronjuvelerne var oprindelig en testamentarisk gave til den regerende dronnings brug, fordi »der i dette Kongehus havde været så få, og slet ingen Kronjuveler««. Her henvises til dronning Sophie Magdalenes (Chr. VIs gemalinde død som 70-årig i 1770) testamente. Senere blev juvelerne suppleret med gaver, der fortsat bruges ved statsbegivenheder.

Det skal i denne artikel om den nye kongelige smykkebog anføres, at Mellbye-Hansens værk er den første store bog om de danske kronjuveler med hovedvægt på smykkerne og deres historie. Usynligt er det, at dens indhold er flere års forskning på Rigsarkivet.

Adskillige af de fotografiske optagelser på sort baggrund i den nye bog har også grobund i Mellbye-Hansens værk, der var Rosenborgs gave til Dronningen i anledning af 50-årsdagen. Ved samme lejlighed dengang blev mange af smykkerne renset og sat i stand, så de kunne tåle at blive båret fremover. Og dermed få liv. Det er noget af det spændende ved smykker: Hvis de bare ligger, bliver de uinteressante og historieløse. Her tales ikke om karatværdien, men om smykkernes historie.

Dronningen med »Diademet af vor tid«. I guldblomsterne findes støvdragere og dugdråber. Bagtil skimtes et ravhjerte. Øresmykkerne er nyere. Udført af Arje Griegst midt i 1970erne.

Men »Juvelerne i det danske kongehus« er blevet en god bog, som man dog kan navigere efter forklaringer i. Den er lykkedes efter forfatterens ihærdige skarptsynede studier støttet af en klar visuel hukommelse samt korrespondance med medlemmer af den kongelige familie og to hofmarskaller, Sølvhøj og Haslund Christensen. Meget hidtil ukendt materiale er kommet frem.

Bogens nyheder og kvaliteter ligger i sidste halvdel, som er en livlig blanding af tekster og fotografier ordnet efter genrer, nemlig garniturer (blandinger og hele smykkesæt), diademer, ørelokker, halssmykker, armbånd, brocher og vedhæng.

Læseren kommer faktisk tæt på de private smykker og de dermed forbundne familiehistorier. Smykkeskrinene, der fortsat tages frem, så indholdet skal bedømmes og genopleves, når en påklædning skal planlægges, er rammen for bogens historie. Men der er ikke et billede af et smykkeskrin.

En væsentlig del af bogens råmateriale er lynhurtige og dygtige pressefotografers fastholdte glimt af kongeligt bårne smykker på vej til fester og officielle begivenheder. De forekommer i bogen sammen med de officielle portrætter.

Bjarne Steen Jensen har gransket de aktuelle billeder. Det er herfra, han har lagt mosaikker og stillet skriftlige spørgsmål og fundet frem til ejerhistorier, gaver osv. Der er meget og interessant nyt, der kommer frem fra Sorgenfri-grenen af familien, ikke mindst fra prinsesse Elisabeth.

Bjarne Steen Jensen er som helhed ikke spor generøs med hensyn til sine kilder. Heller ikke fotograferne og dateringen af billederne, som fremover er vigtige spor til vigtige oplysninger. Læserne af Univers må godt vide, at SN betyder Scanpix/Nordfoto, og at der bag disse navne gemmer sig levende fotografer, mange af dem ansat på Berlingske Tidende, og de har via gode billeder og årelangt gensidigt tillidsforhold fået lov til at være placeret, hvor de var, på givne tidspunkter.

Forfatteren må også have suget smykkerne til sig fra ugepressen, men det nævnes ikke. Højst og meget diskret på den korte fotografiliste. Her står der BB for Billedbladet. De staver sig Billed-Bladet. Helst med versaler, men det får de ikke her.

Fra de private smykkesamlinger. Der er tradition for maritime brocher i søfartsnationer. Og i kongehuset bæres de, når der sejles, og de foræres, når der navngives skibe. Brillant-lystfartøjet her er »Rita«. Christian X forærede den til dronning Alexandrine. I dag bæres smykket ved passende lejligheder af grev Christians hustru, grevinde Anne Dorte.

Og så er der de moderne, private smykker. Et par af Arje Griegsts fremragende elitesmykker er med i bogen, bl.a. guldblomsterne til frisuren. Men man kigger forgæves i personregistret efter såvel Griegst som Torben Hardenberg.

En fagbog bliver ikke ringere af, at forfatteren i det mindste i et register noterer, hvor han har sin viden fra. Årstal for noget så flygtigt som fotografier, men også navne på kunsthåndværkere, kan være guld værd for læsere, forskning og dermed fund af ting og oplysninger.

Frederik VIs dronning Marie (1767-1852) malet i 1813 af Chr. Hornemann som en yderst moderne dronning. Hun bærer diadem med egeløv, som man også gjorde i det gamle Rom.Perlerne kunne være et collier, der er en del af kronjuvelerne.

Forfatteren har læst og brugt meget. Blandt andet Erik Lassens (tidl. direktør for Kunstindustrimuseet) katalog fra 1960, »Smykket i dansk eje«, hvortil det danske kongepar havde udlånt adskillige private smykker, bl.a. dronning Desirees perler.

Der er adskillige grunde til, at Bjarne Steen Jensen ikke har kunnet fremlægge et tilsvarende kildemateriale som Mellbye-Hansen. Kongehusets arkiv i Rigsarkivet er faktisk lukket. Der er kun adgang til og med Christian VII, der døde i 1808. Men Bjarne Steen Hansen har kunnet få dispensation til at røre arkivaler, der omfatter de sidste medlemmer af Huset Oldenborg. Grevinde Danner havde mange smykker, som hun senere solgte, men i eftertiden har ingen i kongehuset båret dem.

Der er ikke adgang til arkivmateriale knyttet til glücksborgerne, og forfatteren kunne heller ikke få adgang til den svenske kongefamilies arkiver.

Men at se på smykker, deres udtryk, stil og materialer og kombinere ejerhistorierne med bærerne det kan han. Og han kan nå videre, hvis han er mere large og åben.

Joakim Werner bekræfter, at Bjarne Steen Jensen forbereder en ny bog om diademer fra samme forlag. Til den ende ville det måske være en idé at søge efter Berlingske Tidende 7. oktober 1963. Wagnertenoren Lauritz Melchior, der måneder forinden var blevet enkemand, nænnede ikke, at et smykkesæt skulle sælges andre steder end i Danmark, så det blev lagt til salg hos ordensjuveler A. Michelsen.

Det fantastiske smykkegarniture har været anvendt af dronning Ingrid og af dronning Margrethe, fremgår det af den nye bogs tekst og billeder. Det er fra omkring 1850, og det har været i den russisk fødte storfyrstinde Anastasias (1860-1922) eje. Hun blev gift og storhertuginde af Mecklenburg-Schwerin, og i 1879 fødte hun sin datter hertuginde Alexandrine, der senere blev dansk og islandsk dronning og Christian Xs gemalinde.

For den smykke-, historie- og kongehusinteresserede er det en interessant bog, om end teksterne om visse familieforhold kræver meget stærke briller, fuldkommen ro og sikkerhedsbælte.

INFOshop: Her er Danmarks bedste skoleguider

INFOshop: Danskernes holdning til Kongehuset gennem 20 år

INFOshop: Hvad mener danskerne om Kongehuset

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.