Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kongehuset bærer sort i en måned og erklærer hofsorg

Den kongelige familie vil bære mørkt tøj ved officielle begivenheder den næste måned.

Flaget på halv på Amalienborg Slot i København.
Flaget på halv på Amalienborg Slot i København.

Kongehuset udsteder et dekret om hofsorg til og med onsdag 14. marts efter prinsens død sent tirsdag, det skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

»I sørgeperioden deltager Hendes Majestæt Dronningen og den kongelige familie samt hoffet ikke i selskabelige eller underholdende arrangementer. «

»Under hofsorgen bæres der mørkt tøj ved offentlig fremtræden. Personale i uniform vil bære sørgebind på venstre overarm,« skriver kongehuset.

Hofsorg er betegnelse for en kortere eller længere sørgeperiode ved hoffet i forbindelse med et dødsfald i den kongelige familie. Sørgetidens længde fastsættes af regenten.

Der blev senest erklæret hofsorg, da dronning Ingrid døde 7. november 2000.

I pressemeddelelsen fra kongehuset fremgår det også, at offentligheden får mulighed for at kondolere og skrive en sidste hilsen til prinsen.

Der vil fra tirsdag og en uge frem ligge kondolencelister i porten i Det Gule Palæ i København. De vil være tilgængelige fra klokken 09.00-17.00.

Prins Henrik sov stille ind klokken 23.18 tirsdag på Fredensborg Slot i Nordsjælland. Han blev 83 år gammel.

Ved hans side var dronning Margrethe og parrets to sønner, kronprins Frederik og prins Joachim.

Prins Henrik blev tirsdag kort før sin død overført fra Rigshospitalet til Fredensborg Slot, hvor han ifølge kongehuset selv ønskede at opholde sig i sin sidste tid.

83-årige prins Henrik blev indlagt på Rigshospitalet 28. januar efter et ophold i Sharm el Sheikh i Egypten.

I fredags meddelte hoffet, at prinsens tilstand var alvorlig.

Det fik kronprins Frederik til at afbryde sit besøg til vinter-OL i Sydkorea og rejse hjem til Danmark.

Det har tidligere været meddelt fra kongehuset, at prinsen havde fået konstateret en godartet svulst i venstre lunge, og at han efterfølgende kom i behandling for en lungeinfektion.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.