Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kommuner bruger millioner på film: Finder James Bond sin næste kæreste i Furesø?

Det handler om regional vækst og branding. Men det handler også om glæden ved at se sig selv på det store lærred, når sjællandske kommuner som Furesø og Helsingør investerer i spillefilm og TV-serier.

Copenhagen Film Fund har gennem de seneste tre år tilbudt udenlandske filmselskaber tilskud mod til gengæld at lægge deres optagelser i byen – her er det scener til et afsnit af krimiserien »Barnaby«, der bl.a. blev optaget på Amalienborg Slotsplads . I øjeblikket overvejer flere omegnskommuner deres engagement i fonden.
Copenhagen Film Fund har gennem de seneste tre år tilbudt udenlandske filmselskaber tilskud mod til gengæld at lægge deres optagelser i byen – her er det scener til et afsnit af krimiserien »Barnaby«, der bl.a. blev optaget på Amalienborg Slotsplads . I øjeblikket overvejer flere omegnskommuner deres engagement i fonden.

Optimismen var stor hos den socialdemokratiske borgmester Ole Bondo Christensen, da Furesø Kommune i 2013 kunne annoncere, at den var medstifter af en ny filmfond, Copenhagen Film Fund, der ved hjælp af produktionstilskud skulle tiltrække udenlandske filmproduktioner til københavnsområdet.

»Hvem ved,« skrev han på kommunens hjemmeside.

»Måske ser vi en dag Scarlett Johansson optage på flyvestationen ...«

Furesø er en af otte kommuner, der lagde penge i Copenhagen Film Fund for at fremme regionens vækst. Men også for at fremme den ganske vist noget spinkle mulighed for at kommunens gader og landskaber en dag vil kunne danne bagtæppe i en udenlandsk spillefilm eller TV-serie.

I de kommende uger skal flere af de otte sjællandske kommuner, der ud over Furesø tæller Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Hvidovre, Helsingør og Næstved, hver især vurdere, om deres investering har været pengene værd.

Forud for kommunernes budgetforhandlinger er meningerne blandt byrødderne delte, ligesom der også har været stor forskel på omfanget af deres engagement i fonden fra Næstveds 100.000 kroner til Hvidovres to millioner kroner. Enkelte kommuner som Ballerup har allerede truffet beslutningen og deltager ikke.

Formanden for Furesøs Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalg, den radikale Helle Katrine Møller, ved godt, at det lyder lidt som en joke, når hun forestiller sig, at James Bond i en kommende film finder en kæreste i Furesø. Og endnu har kommunens borgere til gode at se filmstjernen Scarlett Johansson skridte ned ad gågaden i Værløse.

Til gengæld er Helle Katrine Møller sikker på, at Furesøs investering har været med til at fremme væksten i københavnsområdet, fordi udenlandske film og serier, der er blevet optaget i regionen, allerede har givet job til mange danskere.

Filmholdet bag den engelske TV-serie »Barneby« på optagelse i København i oktober 2013.
Filmholdet bag den engelske TV-serie »Barneby« på optagelse i København i oktober 2013.

Pengene kommer igen tre til seks gange

En nylig offentliggjort rapport fra Copenhagen Economics anslår, at fondens investeringer i udenlandske film har givet pengene igen fra cirka tre til seks gange målt i total lokal omsætning.

»Vi ved, at film skaber job og vækst i regionen, og det var vores primære grund til at gå med i fonden. Vi er tilfredse med det niveau af produktioner, som fonden har tiltrukket til København, selv om vi ikke kan være sikre på, at de lige præcis har givet arbejde til Furesø-borgere,« siger Helle Katrine Møller.

På den lange bane håber hun, at Furesøs lokale filmmiljø, der består af en række mindre filmrelaterede virksomheder, placeret på den nedlagte flyvestation i Værløse, vil få flere opgaver af de fondsstøttede film.

I april var der optagelser på flyvestationen på en norsk Anden Verdenskrigs-film om kong Hakon VII. Filmen, der har modtaget 3,5 millioner kroner fra Copenhagen Film Fund, skulle oprindeligt have været optaget i Budapest, men takket være fondsmidlerne kunne man i stedet genskabe kongens kontor og den norske ambassade i Berlin i studier på flyvestationen – i dag kaldet Filmstationen.

Ikke desto mindre kan Kulturrådets formand ikke garantere, at Furesø er med, når Copenhagen Film Fund skal have penge næste gang.

»Kommunen står over for nogle hårde prioriteringer. Vi har en ny strøm af flygtninge og nogle meget nedslidte skoler. Der var oprindelig et spinkelt flertal for filmstøtten, 11 ud af 21 stemmer, så det kan nemt skride. Men jeg tror på, at vi fortsat vil være med,« siger Helle Katrine Møller.

Ingen film i Brøndby

I Brøndby, der på tre år har investeret 600.000 kroner i filmfonden, tegner der sig et andet billede. Borgmester Ib Terp (S) erkender blankt, at kommunen intet konkret har fået ud af pengene.

»Der blev heller ikke optaget nogle film i Brøndby. Men vi kan selvfølgelig ikke vide, om en Brøndby-borger har fundet mere beskæftigelse,« siger Ib Terp, som forud for budgetforhandlingerne ikke vil anbefale sin kommunalbestyrelse, at den bruger flere penge på filmdrømmene.

»Vi har hele tiden været klar over, at vi ikke på forhånd var garanteret, at der ville komme så og så meget vækst i Hvidovre og så og så meget vækst i Brøndby. Men jeg synes heller ikke, at de generelle resultater for filmfonden er særligt imponerende. At nogle udenlandske TV-serier indspiller enkelte episoder i København, har jeg svært ved at se som et meget stort løft af hovedstadens erhvervsliv. Jeg kan heller ikke se, at dansk film har meget gavn af det,« siger Ib Terp med henvisning til, at der er blevet indspillet afsnit af »Barnaby« og »Wallander« i det indre København takket være tilskud fra fonden.

Heller ikke i Ballerup har man tænkt sig at fortsætte som bidragyder til fonden.

»Da vi i sin tid gik ind i projektet, var det for at bakke en god satsning op. Efter to år er vores holdning nu, at et projekt som Copenhagen Film Fund skal finansieres regionalt. Det er bestemt ingen kritik af filmfondens arbejde, men det er den bedste måde at sikre en samlet indsats på,« siger Jette Rau, erhvervsudviklingschef i Ballerup Kommune.

Helsingør er klar

En kommune, der hurtigt har sagt ja til en forlængelse af bidrag til Copenhagen Film Fund, er Helsingør.

Her har der ikke været den store tvivl om, hvorvidt kommunen skulle fortsætte med at give penge eller ej. Helsingør har endda valgt at følge filmfondens anbefaling og tredoble kommunens støtte, så der nu gives 600.000 kroner fra 2016-2018.

»Vi tror på projektet. Vi har fået så meget kulturel selvtillid, at vi tror på, at vi i Helsingør på et tidspunkt får noget af vores investering igen. Hvis kommunerne enkeltvis skal gøre en indsats for at tiltrække filmproduktioner, bliver det kun små dråber i havet, men samlet bliver det i det mindste til støvregn,« siger Henrik Møller, formand for Kultur- og Turismeudvalget i Helsingør Kommune.

Helsingør har været meget tilfreds med samarbejdet fra 2013-2015 og har det klare indtryk, at Copenhagen Film Fund har skabt vækst. Det kan dog være svært at vurdere præcis hvor meget af denne vækst, der er tilfaldet Helsingør, men det lader kommunen sig ikke slå ud af.

»Jeg tror, at jo flere vi står sammen, jo bedre chancer har vi for at hive de store projekter i hus. Der er ingen tvivl om, at hvis vi får lokket flere film og dermed turister til København, så kan Helsingør også nyde godt af det,« siger Henrik Møller.

Selv har Helsingør Kommune indtil videre lagt kulisser til TV-serien »Mord uden grænser«. Henrik Møller håber, at der i fremtiden kan komme større filmprojekter til Helsingør, men han ved også, at den slags ikke sker lige med det samme.

»Vi tror på, at der kan være muligheder i en større produktion med Kronborg, Shakespeare og Hamlet. Det er ikke et krav, men et håb, fordi jeg synes, at vi har noget at byde på,« siger Henrik Møller.

Kommunerne står netop nu midt i budgetforhandlingerne for næste år, og derfor er det stadig uklart i flere kommuner, hvorvidt deres bidrag til Copenhagen Film Fund forlænges. Både Frederiksberg og Albertslund har været tilfredse med samarbejdet, men påpeger, at filmfonden konkurrerer med en del andre områder, som kræver støtte.

»Vi havde ikke regnet med, at der skulle optages film i Albertslund lige med det samme, men på sigt kunne vi godt tænke os det. At der ikke er blevet indspillet noget i Albertslund, er ikke noget, vi ser som en fiasko. Vi vidste godt, at det var en del af præmissen, og når vi valgte at støtte filmfonden, var det for at bidrage til vækst i hele regionen, både kunstnerisk og erhvervsmæssigt,« siger Mette Kløve Seneca, afdelingschef for By, Kultur og Fritid i Albertslund.

Hvorvidt Frederiksberg og Albertslund vælger at forlænge samarbejdet med Copenhagen Film Fund, og hvor meget de eventuelt vælger at støtte fonden med, vides ikke, før de kommunale budgetter ligger fast i oktober.

Stolthed i Hvidovre

Hvidovre Kommune står også over for hårde budgetforhandlinger, idet kommunens borgmester, Helle Adelborg (S), anslår, at kommunen skal spare 95 millioner kroner over de næste fire år.

»Så denne filmpost er lidt oppe i luften – strengt taget står valget mellem pædagoger i børnehaverne og filmstøtte. Det kan være svært at måle dem op mod hinanden, men jeg vil arbejde for det, fordi jeg har den filosofi, at noget, man starter, bør prøves af i minimum fem år,« siger Helle Adelborg.

Kommunen er den største bidragyder til fonden blandt omegnskommunerne og har indtil videre ydet to millioner kroner.

Kærligheden til film er stor i Hvidovre, hvilket ikke mindst skyldes, at kommunen i mange år været hjemsted for Zentropa og de øvrige filmselskaber i Filmbyen. Det har betydet, at adskillige film er blevet optaget i området allerede mange år inden, der var tænkt på filmfonden.

En af dem er Lone Scherfigs »Italiensk for begyndere«, der blev set af 800.000 danskere, og som konsoliderede et nært samarbejde mellem Zentropa og Hvidovre. Men borgmesteren pointerer, at filmproduktioner i Hvidovre ikke kun handler om at gøre reklame for byen udadtil.

»Det betyder noget for vore egne indbyggere, at de kan se deres egen by på film. At de kan sidde i biografen og sige: »Den bager bruger jeg!« eller »Den kirke er mine børn døbt i!« Det giver ejerskab, stolthed og fælleskab,« siger Helle Adelborg.

Nødt til at løfte i flok

Direktøren for Copenhagen Film Fund, Thomas Gammeltoft, forstår godt, hvis enkelte kommuner har følt en vis skuffelse over, at de ikke er blevet brugt i filmprojekter.

»Her er det vores pligt at fortælle dem, at det er en musketered, man aflægger. Vi er nødt til at løfte i flok, hvis fonden skal gøre en forskel, og derfor er hvert bidrag afsindig vigtigt for os,« siger direktøren, der understreger, at man også køber visse privilegier, når man bliver medlem af »filmklubben«.

»Vi kan ikke love, at der direkte kommer til at stå »Ballerup« eller et andet bynavn på et skilt i filmen, men vi kan love, at vi arbejder for, at de kommuner, der er med i fonden, så vidt muligt også vil blive brugt som baggrund,« siger Thomas Gammeltoft.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.