Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Komikere indtager dansk musikfestival

Når festivalen Tinderbox løber af stablen i Tusindårsskoven bliver det med et nyt tiltag.

Arkivfoto: Tinderbox.
Arkivfoto: Tinderbox.

Når festivalen Tinderbox skal afvikles for fjerde gang til sommer, bliver det en noget anderledes festivaloplevelse, da det ikke kun kommer til at handle om musik.

I løbet af festivalens tre dage vil der nemlig blive præsenteret 15 forskellige danske stand-up komikere, der vil underholde gæsterne.

Det afslører festivalen i en pressemeddelelse.

»Comedy er noget helt nyt på Tinderbox, men med det stærke program, vi har sammensat i år, er vi ret overbeviste om, at det bliver en stor succes,« siger pressechefen for festivalen, John Fogde, i pressemeddelelsen.

Det er navne som Lasse Rimmer, Simon Talbot, Adam & Noah samt Ane Høgsberg og Ruben Søltoft, der skal optræde til Tinderbox Comedy i Tusindårsskoven i Odense.

Det er også blevet offentliggjort, at Thomas Skov skal styre slagets gang som konferencier for Tinderbox Comedy.

Det er tidligere blevet afsløret, at navne som Jamie Lawson, Alex Vargas, Mads Langer og Dizzy Mizz Lizzy skal stå for musikken på dette års festival.

Tinderbox bliver afholdt fra den 28. til 30. juni 2018.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.