Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kom og hør 88 klumpe sig sammen om et klaver

Statens Museum for Kunst åbner lørdag aften for en event af den mere besynderlige slags: 88 mennesker kaster sig ud »Miracle« af under­grunds­kunstneren Keiji Haino - og hvis du selv vil være med, er der gode muligheder!

»Miracle« har været spillet en gang før - nemlig under festivalen Sound Live Tokyo i 2015. Titlen henviser formentlig til risikoen for et uventet udfald: Hvis alt klapper og lykkes i sidste ende, er det et mirakel. Foto: Hideto Maezawa
»Miracle« har været spillet en gang før - nemlig under festivalen Sound Live Tokyo i 2015. Titlen henviser formentlig til risikoen for et uventet udfald: Hvis alt klapper og lykkes i sidste ende, er det et mirakel. Foto: Hideto Maezawa

Farligt nyt, farligt spændende - og en smule farligt i sig selv.

Arrangørerne bag Keiji Hainos ambitiøse »Miracle« tager i hvert fald ingen chancer: Når japanerens værk får dansk premiere på Statens Museum for Kunst lørdag aften, vil sikkerheden være helt i top.

Ikke færre end 88 pianister skal traktere tangenterne på samme klaver. Alle skal endda gøre det på nøjagtig samme tid. En, to, tre - nu!

At stykket kræver lige præcis 88 aktive, skyldes antallet af tangenter på et klaver. Hver udøvende skal udfolde den skønne kunst på én og kun én tangent og være klar til logistiske udfordringer af de større.

Og han eller hun må især ikke være bange for 88 mænd og kvinder omkring samme instrument og dermed masser af musikalsk kropskontakt.

Nogle af udøverne har meldt sig på festivalen Gong Tomorrows hjemmeside. Andre er fans af kunstneren og rejser decideret efter hans happenings over hele verden. Hvis man har mod på lidt musikudøvelse, vil man også selv få mulighed for et gennembrud i aften – simpelthen fordi alle 88 tilmeldte ikke nødvendigvis dukker op.

Og bare rolig: »Miracle« er et værk med både sociale og psykologiske overtoner. Arrangørerne har brug for alle uanset højde og eventuel vægt og tror på velvilje fra samtlige tilhørere på museets scene.

Keiji Haino har længe været en både kendt og kontroversiel skikkelse i Japans kulturliv. Den nu 65 år gamle multimusiker arbejder med alt fra klassisk til rockmusik og spiller selv på et utal af instrumenter.

Han flankerede også kultkunstneren Makoto Kurita på direkte TV i 1973 og garanterede statskanalen NHK en hidtil uset seerstorm.

Resultat: Ledelsen af NHK forbød ham alle videre optrædener på TV de næste 40 år. Og når japanere siger fire årtier, så mener de som regel fire årtier - hvorfor yngre generationer først har kunnet opleve Keiji Haino på fladskærm siden 2013.

Inspirationen til hans omdiskuterede værker hentes alle mulige steder: Han har nævnt alt fra korstogenes musik til filmstjernen Marlene Dietrich og saxofonisten Charlie Parker. Den japanske provokunstner ejer også et hjerte for grækeren Iannis Xenakis og hans arbejde i krydsfeltet mellem musik og arkitektur.

Baggrunden for hans seneste kreation er igen amerikansk. »Miracle« blev skabt og førsteopført i 2015 som et svar til komponisten John Cages skelsættende »4’33«.

Amerikanerens stykke kom i 1952 og består af noget så intenst som fire minutter og 33 sekunders total stilhed. Værket har siden været spillet og endda indspillet utallige gange og står i dag som en monument over Efterkrigstidens modkultur: Man har et fint instrument, en fin musiker, en fin koncertsal, måske endda et fint publikum med store forventninger - og spiser så alle af med ingenting.

»4’33«.har lige siden været kendt som et af det 20. århundredes mest tankevækkende portrætter af moderne musikkultur og kræver i virkeligheden discplin fra alles side.

Keiji Haino svarer så med noget nær det modsatte. Han siger et kæmpestort ja til levende musik og sætter alle sejl til for et yderst kort værks skyld:

»Miracle« består af én eneste akkord på 88 forskellige toner. Stykket er altså forbi med de udøvendes realisering af de 88 toner på én gang.

Når arrangementet på Statens Museum på Kunst alligevel kan vare op mod et par timer, handler det om alle forberedelserne:

Folk skal følge de medvirkendes forberedelser, se dem stimle sammen om et klaver på 1,20 meter i højden og mærke deres nervøsitet ved situationen og eventuelle angst for grænseoverskridende situationer.

Og de skal lytte. Når alt ser rigtigt ud, vil Keiji Haino tælle ned. Hvorpå man trykker sin tangent og venter på komponistens velsignelse.

For det mærkelige værk er tænkt som et musikværk og vil vise sig som et musikværk. Kun den berømte japaners øre kan afgøre det, alle de mange forberedelser skulle til for - nemlig om man har hørt 88 toner.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.