Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Copenhagen Pride

Københavner-borgmester: »Det vil sætte prikken over i’et i vores strategi om at være åbne og mangfoldige«

Københavns Kommune vil investere millioner i at tiltrække og afholde mega-events for LGTB+-miljøet. Det skal styrke Københavns brand som en åben by.

På Regnbuepladsen ved Københavns Rådhus har Copenhagen Pride fået tilladelse til at hejse et regnbueflag. Flagstangen er finansieret gennem en crowdfunding-kampagne. På den måde kunne alle, der havde lyst til at tage del i projektet være med.
På Regnbuepladsen ved Københavns Rådhus har Copenhagen Pride fået tilladelse til at hejse et regnbueflag. Flagstangen er finansieret gennem en crowdfunding-kampagne. På den måde kunne alle, der havde lyst til at tage del i projektet være med.

Da rejseguiden Lonely Planet første gang kårede København som verdens mest LGBT+-venlige rejsedestination, kunne Lars Henriksen ikke lade være med at undre sig lidt.

Nok var det en fantastisk nyhed - især for sådan en som ham, der som formand for Copenhagen Pride gør et stort arbejde for at gøre byen venlig og imødekommende, men hvordan hang det lige sammen, at København kunne overhale byer som San Francisco og Amsterdam?

»Jeg satte da spørgsmålstegn ved, om vi kunne måle os med de helt store destinationer, der har et stort og levende LGBT+-miljø, som er centreret omkring særlige områder i byen, der er nemme at opsøge. I København har vi jo ikke det, man kalder en gay-village,« siger Lars Henriksen.

Ifølge Lonely Planet lægges der især vægt på, om destinationen har en inkluderende og tolerant tilgang til LGBT+-miljøet og en progressiv lovgivning, når det kommer til lige rettigheder for alle. Vigtigst af alt er dog, om det er et sikkert sted at rejse hen som LGBT+-person.

Og så forstod Lars Henriksen det bedre. For hvis man kigger på de parametre, kan København altså noget, også selv om byen ikke har en regnbuefarvet bydel.

»Gay-områder kan være et tegn på, at der et omgivende samfund, der ikke er så inkluderende, og at man derfor må søge sammen i nogle særlige kvarterer og miljøer, hvor man skaber en beskyttelse af sig selv og hinanden. Manglen på sådanne områder i København er måske i virkeligheden udtryk for, at man kan være tryg et godt stykke hen ad vejen,« siger Lars Henriksen.

En LGBT+-venlig destination er, ifølge Lars Henriksen, en by, hvor man føler sig tryg ved at gå hånd i hånd med sin kæreste på gaden, uanset hvilket køn, vedkommende måtte have. Det er en by, hvor man bliver mødt med det samme serviceniveau og forståelse, som alle mulige andre gør, når man går på restaurant. Hvor man ikke kommer op på sit hotelværelse og finder sengene skubbet væk fra hinanden, fordi to af det samme køn har booket værelset sammen.

»Vi glemmer sommetider, at de her ting er meget mere vanskelige de fleste andre steder i verden end i København. Her er der som udgangspunkt en forståelse for, at sådan kan verden også se ud i al sin mangfoldighed, og vi er ret overbeviste om, at det har ført til kåringen,« siger Lars Henriksen.

Danmark har igennem mange år været i front, når det gælder ligestilling af homoseksuelle og heteroseksuelles rettigheder: I 1933 blev det lovligt for mænd at have sex med andre mænd, i 1981 fjernede Danmark som det første land homoseksualitet fra listen over psykiske sygdomme, og i 1988 blev den seksuelle lavalder for homoseksuelle og heteroseksuelle ligestillet. Året efter fik de danske homoseksuelle som de første i verden ret til at indgå registrerede partnerskaber, og i 1996 blev diskrimination mod homoseksuelle forbudt på arbejdsmarkedet.

»En del af grunden til, at København gang på gang bliver fremhævet som en LGBT+-venlig by, er, at vi har nogle samfundsinstitutioner, som viser, at vi tager LGBT+-rettigheder alvorligt, og så er det på grund af københavnernes og danskernes mindset. En by som San Francisco er en god LGBTQ-by, men den ligger i et land, som generelt ikke er LGBT+-venligt,« siger beskæftigelses- og integrationsborgmester i København Anna Mee Allerslev (R).

Hun fremhæver, at København huser Europas ældste erklærede homobar Centralhjørnet, der tidligere i år kunne fejre 100 års fødselsdag, at København for to år siden fik landets første regnbue-plejehjem, og at pladsen, som støder op til Rådhuset, har fået navnet Regnbuepladsen, hvor Copenhagen Pride tidligere i år fik tilladelse til at hejse et permanent regnbueflag.

Københavnerne har generelt en åben indstilling over for mangfoldighed. Det viser Københavns Kommunes medborgerskabsundersøgelse fra 2016, hvor 94 pct. af de 18 til 29-årige svarer, at homoseksuelle skal have lov til at dyrke deres seksualitet. I samme undersøgelse svarer 3 pct. af de unge, at de har været udsat for diskrimination på grund af deres seksualitet.

»Der er muligvis mørketal, men det er trods alt meget lavere end i mange andre byer. På den måde lever vi op til vores rygte som by, men det er vigtigt, at vi ikke får armene så højt op, at vi glemmer, at vi ikke er i mål,« siger Anna Mee Allerslev og fortsætter:

»Engang imellem er der nogen, der spørger mig om, hvorfor vi som kommune støtter priden, og om det efterhånden ikke er et mindre nødvendigt fokus at have i dag, men LGBT+-personer bliver stadig udsat for hadforbrydelser og diskrimination og oplever ulighed i for eksempel sundhedssystemet, så der er stadig meget at kæmpe for og arbejde på«.
Det er en af grundene til, at Københavns Kommune også har givet støttekroner til et andet pride-projekt. Lars Henriksen fra Copenhagen Pride har nemlig planer for fremtiden, der rækker langt ud over den sædvanlige årlige pride.

Fra kontoret Happy Copenhagen, som er oprettet til formålet, har Copenhagen Pride og Pan Idræt sat alle sejl ind på at gøre København til værtsby for både World Pride og LGBT+ sportsbegivenheden EuroGames og for første gang samle de to LGBT+-begivenheder i et mega-event i 2021. Netop det år hvor Copenhagen Pride fejrer 25 års jubilæum.

Forud for den internationale pridesammenslutnings afstemning om værtskabet i oktober har Happy Copenhagen haft travlt med at lave budfilm, politisk arbejde og i det hele taget sørge for, at København er øverst i bevidstheden hos World Prides medlemmer.

»Lige nu sidder vi og laver sådan en nærmest House of Cards-agtig tavle med for, imod og undecided. Vi lægger strategi for, hvordan vi kan få folk til at stemme på os og overlader generelt ikke meget til tilfældighederne. Det er virkelig et taktisk spil lige nu,« siger Lars Henriksen.

Hvis det lykkes for Happy Copenhagen at sikre København værtskabet, har det potentiale for at blive det største LGBT+-event i verden med et forventet tilskuertal på 300.000 og et internationalt besøgstal på 15.000 mennesker. Samlet viser beregninger, som Wonderful Copenhagen har udarbejdet for Copenhagen Pride, at eventet kan have en samfundsøkonomisk potentiale på 140 mio. kroner.

»En ting er, at det kommer til at skabe arbejdspladser og omsætning i byen, men København kommer også til at få ekstrem stor international omtale. Det er en positiv historie, som tegner et billede af København som en inkluderende, favnende og imødekommende by. Og så kan man bare ikke betale sig fra at få folk til at lægge alle de ting ud på sociale medier, som de vil gøre fra sådan et event,« siger Lars Henriksen.

LGBT+-personer er, ifølge Happy Copenhagen og Anna Mee Allerslev, en attraktiv turistgruppe at tiltrække, fordi der ofte er tale om folk, som man på marketingsprog kalder DINKS (Dual Income, No Kids): Pengestærke par uden børn, som bruger flere penge og går mere ud, fordi de ikke er afhængige af at skulle lægge børn i seng.

Hos Københavns Kommune glæder man sig over de økonomiske beregninger, som kontoret har præsenteret, men det er især brandingværdien, som er uvurderlig ifølge Anna Mee Allerslev.

»Det vil sætte prikken over i’et i forhold til vores strategi om at være åbne og mangfoldige, og det kan det bruges som tiltræknings- og turismestrategi fremover, så det på lang sigt også kan give økonomisk effekt. Når vi laver banebrydende initiativer og skaber fokus på, at vi er LGBT+-venlige, udstråler vi på samme tid, at København er en progressiv, innovativ og åben by, og det er der rigtig mange, som uanset deres syn på LGBT+, er interesserede i,« siger hun.

Det hele peger altså ind i den historie, som turistorganisationer som Wonderful Copenhagen rejser rundt med, når de forsøger at lokke nye turister til byen.

»Hvis København vinder værtskabet, vil det trække besøgende til byen og samtidig styrke Københavns internationale position som en frisindet by med plads til alle. Og tolerance og åbenhed er netop en af de kernefortællinger om København, som vi bruger til at promovere hovedstaden internationalt,« skriver kongreschef i Wonderful Copenhagen Kit Lykketoft i en mail.

Byens beværtninger vil altså øge deres omsætning, der vil blive skabt flere arbejdspladser og turistorganisationerne får en ny, mangfoldig historie, de kan fortælle ude i verden. Men midt i alt det, vil Lars Henriksen gerne give en påmindelse om, hvad det i virkeligheden handler om.

»Jeg kan huske, hvordan det var for mig under Outgames 2009 at stå i et København, der handlede om mig og mit liv. Nærmest uanset hvor jeg gik hen i byen, var jeg en del af en majoritet. I 2021 er der en ny generation af unge mennesker, der er kommet ud og er blevet en del af vores miljø, og dem vil jeg gerne give den samme oplevelse, fordi det var så livsforandrende og stærkt at opleve, at ens by i virkeligheden er til for en.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.