Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Klassiske musikere vil tages med på råd

Kulturministeren vil skære 8 millioner fra Copenhagen Phil og overføre pengene til de andre landsdelsorkester. Beslutningen udløser kritik. Ikke mindst fordi den kommer samme dag som hele miljøet er samlet for at tale om fremtiden for den klassiske musik

Den 86-årige æresdirigent Herbert Blomstedt øver med DR SymfoniOrkestret d. 21. oktober 2013 i DR Koncerthuset. Blomstedt skal torsdag aften dirigerer SymfoniOrkesteret gennem Bruckners 5. symfoni. Orkester og dirigent har kendt hinanden siden Blomstedts år som chefdirigent 1967-77. (Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Scanpix 2013)
Den 86-årige æresdirigent Herbert Blomstedt øver med DR SymfoniOrkestret d. 21. oktober 2013 i DR Koncerthuset. Blomstedt skal torsdag aften dirigerer SymfoniOrkesteret gennem Bruckners 5. symfoni. Orkester og dirigent har kendt hinanden siden Blomstedts år som chefdirigent 1967-77. (Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Scanpix 2013)

Ved at fjerne knap 8 millioner kroner og flytte pengene vest for Storebælt, har kulturminister Mette Bock sat foreløbig punktum i sagen om de trængte landsdelsorkestre. De kommende år vil symfoniorkestrene i Aarhus, Odense, Aalborg og Sønderjylland få 2 millioner kroner, hvilket gradvist vil stige til 7,8 millioner i 2021.

Udmeldingen udløser kritik i det meste af musikmiljøet. Især er der mange, der undrer sig over, at beslutningen kommer samme dag, som Kulturministeren har samlet de fleste orkestre til konference om fremtiden for Danmarks klassiske musik.

»Jeg synes, at det havde klædt det politiske niveau, hvis man havde holdt denne konference og ladet miljøet komme med forslag, FØR man traf en beslutning,« siger konsulent og tidligere direktør for Danmarks Underholdningsorkester Stine Nissen. Hun suppleres af Jan Kvistborg, der er musikchef ved Aalborg Symfoniorkester.

»Der er da mange, der undrer sig over at ministerens udmelding kommer inden konference. Når du laver en stor politisk omrokering af midlerne, er det jo noget, der berører os alle sammen,« udtaler Jan Kvistborg.

Beslutningen om at beskære Copenhagen Phil og overføre de otte millioner kroner til de øvrige landsdelsorkestre i Jylland og på Fyn kommer som en overraskelse som de fleste. Tidligere på året var Mette Bocks udmelding nemlig, at man helt skulle lukke det sjællandske orkestre og føre pengene vestpå.
Med den trussel hængende over hovedet, er Uffe Savery, leder af Copenhagen Phil, ganske lettet. Men så stopper glæden også der.

Han mener, at det er »krævende« at sidde på en konference og høre forslag til, hvordan miljøet skal udvikle sig samme dag, som Mette Bock er kommet med sin udmelding.

»Vi er på en konference, hvor vi skal se på, hvordan man kan være orkester på nye måder og hvordan man som landsdelsorkester kan gøre sig mere relevant. Det har vi arbejdet med de seneste syv år. Når man har haft modet til at gå nye veje og det politiske svar er besparelser, så fjerner man lidt af motivationen,« siger Uffe Savery, der mener, at beslutningen kommer til at ramme alle orkestrene.

»Hele manøvren har jo skabt en kæmpe splittelse i miljøet. Vi har et godt samarbejde mellem de forskellige landsdelsorkestre, men nu skal eet orkester holde for og det er klart, at det splitter samarbejdet og præger vores lyst til at samarbejde«.

Bekymringen deles af Stine Nissen.

»Det er indlysende, at man skaber en skævvridning i miljøet. Men det værste er, at denne beslutning alene bygger på geografi og politik. Copenhagen Phil er et af de orkestre, der har været mest interessant de seneste år, og det må være meget demotiverende for alle musikchefer at se, at man slet ikke tager det arbejde med i sine overvejelser,« siger Stine Nissen.

Kulturminister Mette Bock (LA) tager kritikken roligt. Hun understreger, at de landsdelsorkestre, der hører til vest for Storebælt, var så meget i knæ, at de havde brug for pengene.

»Nu fastholder vi den nuværende struktur, og så har vi fire år til at se på hele området i sin helhed. Jeg betragter det som et pitstop, mens vi ser på udvikling og finansiering for alle orkestre,« siger Mette Bock, der heller ikke mener, at udspillet skulle være lagt efter konferencen.

»Det havde været uærligt at sidde med ved en konference, hvis jeg vidste, hvad jeg ville gøre,« fastslår Mette Bock.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.