Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Klædt på til succes

Uanset hvordan moden har artet sig gennem årtusinder, er det stadig ur-instinkter, der styrer vores opfattelse af andre mennesker.

Den engelske kong Henrik VIII, foretrak at lade sig portrættere i bredstående positur i en dragt med grotesk brede skuldre. Her kommer stjerneformen tydeligt til udtryk, understreget af buksernes skamkapsel, der på iøjnefaldende vis markerer skridtpunktet som kroppens centrum.<br>
Den engelske kong Henrik VIII, foretrak at lade sig portrættere i bredstående positur i en dragt med grotesk brede skuldre. Her kommer stjerneformen tydeligt til udtryk, understreget af buksernes skamkapsel, der på iøjnefaldende vis markerer skridtpunktet som kroppens centrum.<br>

10 sekunder. Længere tager det ikke at danne sig en mening om en person. Vi lever i en verden og en tidsalder, hvor det visuelle spiller en stadig mere dominerende rolle. Endnu inden vi har ytret et eneste ord, har vore omgivelser fældet dommen over os, en dom, der i sidste ende kan blive afgørende for, om vi får succes eller fiasko.

»Det ligger så dybt i os, at vi reagerer på det visuelle udtryk på samme måde som en hund reagerer ved synet af en anden hund, der rejser børster. Ofte har vi vedtaget, om en person er kompetent eller ej, længe inden vi hører ham sige en eneste stavelse,« siger designeren Karen Margrethe Høskuldsson. Hun har gjort det til sit speciale at analysere den måde, vi afkoder kroppens og beklædningens signaler:

»Faktisk er det visuelle udtryk så stærkt, at det helt kan overdøve det talte ord,« siger hun. »Derfor kan man gøre livet utrolig vanskeligt for sig selv, hvis ens påklædning ikke svarer til den rolle, man har påtaget sig, og det budskab, man vil fremføre.«

Karen Margrethe Høskuldsson holder kurser og seminarer, hvor hun bl.a. lærer erhvervsfolk, hvordan tøjets signaler kan enten understøtte eller direkte modarbejde dem i deres virksomhed. Derudover har hun i en årrække dyrket sin store interesse for klædedragtens historie set i forhold til samfundsudviklingen gennem de seneste 1000 år.

»Uanset hvordan moden har artet sig gennem årtusinder, er det nogle helt basale instinkter, der styrer, hvordan vi opfatter andres fremtoning,« siger hun. »Det er det samme fysiske udtryk, som i tidernes morgen karakteriserede flokkens leder, der i dag får os til at identificere det succesfulde menneske: De brede skuldre, der viser evnen til at kæmpe og lede, kroppen, der strutter af hormoner som tegn på energi og handlekraft. Signaler, der taler direkte til urmennesket i os.«

Umiddelbart kan det være svært at se sammenhængen mellem det fysiske udtryk hos vor forfader, neandertal-manden, og en habitklædt forsikringsdirektør. Men tegnene er tydelige, forsikrer Karen Margrethe Høskuldsson. Og det er først og fremmest linjerne i persontegningen, der gør det:

Hvis man præsenterer en gruppe mennesker for forskellige grafiske figurer, så vil flertallet få de samme associationer ved synet af hver enkelt figur, forklarer hun. Lodrette linjer giver således et indtryk af seriøsitet og ophøjethed. Derfor har f.eks. den nålestribede jakke og den smalstribede skjorte i generationer været næsten fast uniform for ledere i finanssektoren. Striber på tværs giver derimod et mere afslappet og uhøjtideligt indtryk - og hvem vil også betro sine pengesager til en bankdirektør i stribet sømandstrøje?

Den figur, der umiddelbart giver os det stærkeste indtryk af energi, handlekraft og succes, er imidlertid stjerneformen, hvor linierne stråler ud i alle retninger fra et veldefineret centrum.

»Vi genfinder en kombination af det lodrette og stjerneformen i det fysiske udtryk både hos urmennesket - i form af hans kropsbygning - og mere eller mindre udtalt i mandemoden op gennem århundrederne,« siger hun. »I knaphedstider og perioder med høj arbejdsløshed bliver tendensen mere udpræget, skuldrene bliver bredere, og der bliver mere fokus på skridtpunktet som kroppens centrum. I afbildninger, f.eks. malerier, af enkeltpersoner vil den bredstående stilling med albuerne ud til siden være gennemgående, så stjerneformen kommer bedst muligt til udtryk.«Diskret men magtfuldGennem århundrederne har mandsdragten antaget til tider nærmest groteske dimensioner i bestræbelserne på at signalere kraft og maskulinitet. Men siden slutningen af 1800-årene har de samme signaler skullet gives gennem mere diskrete variationer i habitmoden. Det kan f.eks. være reversets dybde, hvor det høje revers giver et tilnappet, militærisk indtryk, mens det dybe revers signalerer åbenhed og ærlighed og troværdighed - statsmandssættet, som Karen Margrethe Høskuldsson kalder det.

Hun opfatter habitten med dens lange ærmer og lange bukser som den moderne karrieremands pendant til gamle dages brynje:

»Gennem historien har mænd haft en forkærlighed for at pakke sig ind i harnisklignende genstande, der kan give indtryk af usårlighed, mens blottet hud er synonymt med sårbarhed. I vores underbevidsthed er den usårlige mand ham, man kan stole på som beskytter - og i vores moderne univers ham, der kan overskue situationen og ved, hvad næste skaktræk bør være,« siger hun.

Omvendt giver korte ærmer - for slet ikke at tale om korte bukser i badeshortslængde - indtryk af umodenhed og ansvarsløshed. Og skærer man ærmerne helt, så armene blottes, bliver indtrykket oftest fysisk svaghed. En vest oven på tildækkede arme giver godt nok indtryk af styrke, men »i andres tjeneste« og dermed en vis underdanighed, som det f.eks. kommer til udtryk i tjenervesten.

Slipset spiller en afgørende rolle i den moderne karrieremands uniform: Det samler blikket omkring overkroppens midterlinje, hvilket giver en fornemmelse af overblik og myndighed og evne til at fokusere hos den person, vi betragter, forklarer hun. Ydermere har slipsets form som en pil, der peger nedad, den ikke uvæsentlige funktion at henlede opmærksomheden på skridtpunktet, der er udgangspunktet for hele den energi, der helst skal strutte ud fra den handlekraftige person med succes.Kvinder med brede skuldreGennem århundreder har mandedragten traditionelt været den, der signalerede succes i det offentlige rum - og det er den stadig. Kvindedragtens formål var først og fremmest at understrege kvindens rolle i samfundet som den, der producerede børnene og passede hjemmefronten, og dragten var derfor i mange år designet til at fremhæve kvindens biologiske skønhed og hormonale egenskaber, siger Karen Margrethe Høskuldsson.

»Da kvinderne begyndte at gøre sig gældende som arbejdskraft udenfor hjemmet, overtog de naturligt nok mændenes tegn på succes, først og fremmest de brede skuldre. I begyndelsen var det især i form af store kraver og pufærmer, men de seneste årtier har karrierekvinder slet og ret adopteret mandens habit.«

Også de korte kjoler som udtryk for handlekraft og succes i modsætning til de mere sjoskede længder, der primært udtrykker ydmyghed og underdanighed, har kvinder arvet fra mændene, påpeger hun. Det er nemlig den såkaldte »krigerlængde«, der skærer benet på den nederste del af låret lidt over knæet. Skørter i den længde blev brugt af bl.a. antikkens romerske soldater og af de skotske højlandskrigere indtil for få hundrede år siden.

»Det var en praktisk længde, der gav frihed og bevægelighed til at kæmpe,« siger Karen Margrethe Høskuldsson. »Og selv om vi ikke længere går i krig iført skørt, så lever vi i en tid, hvor det om noget er afgørende for at få succes i livet, at man kan flytte sig i en fart, både fysisk og mentalt.«Citat:

»Det er det samme fysiske udtryk, som i tidernes morgen karakteriserede flokkens leder, der i dag får os til at identificere det succesfulde menneske.«

Karen Margrethe HøskuldssonBilledtekster:

Den engelske kong Henrik VIII, foretrak at lade sig portrættere i bredstående positur i en dragt med grotesk brede skuldre. Her kommer stjerneformen tydeligt til udtryk, understreget af buksernes skamkapsel, der på iøjnefaldende vis markerer skridtpunktet som kroppens centrum.Anders Fogh Rasmussen har i sin tid som statsminister gjort meget ud med sin påklædningen at signalere statsmandsværdighed - i modsætning til Bjørn Lomborg, Institut for Miljøvurderings omstridte direktør, der konsekvent optræder i kropsnær T-shirt med ganske korte ærmer. Han kunne have undgået mange øretæver for sine kontroversielle udtalelser om miljøet, hvis han havde været iført habit, mener Karen Margrethe Høskuldsson.Den konservative Lene Espersen var tidligere mest kendt for sit barmfagre, nedringede look, men har som justitsminister skiftet til habittens mere maskuline signaler og ses sågar ofte med slips.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.