Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Krigsroman

Kim Leine: Sex er litterært interessant

Efter »Profeterne i Evighedsfjorden« har Kim Leine skrevet en ny stor episk roman med europæisk schwung. Den handler om borgerkrigen i Finland, Danmarks besættelse og to danske brødres liv i krig og kærlighed.

Forfatter Kim Leine er aktuel med en ny roman, »Afgrunden«, som handler om to tvillingebrødres deltagelse i den finske borgerkrig 1918, livet i mellemkrigstiden, og deres deltagelse i modstandsarbejdet under besættelsen.
Forfatter Kim Leine er aktuel med en ny roman, »Afgrunden«, som handler om to tvillingebrødres deltagelse i den finske borgerkrig 1918, livet i mellemkrigstiden, og deres deltagelse i modstandsarbejdet under besættelsen.

Det finurlige skæg, den kronragede isse og en lille ørering er vist det eneste hipster ved Kim Leine.

Ellers er han er uprætentiøs mand både i tøjstil og væremåde. Han taler roligt og eftertænksomt. Smiler ofte. En syngende norsk tone sniger sig af og til ind i den norsk-danske forfatters udtale.

På mandag udkommer hans nye roman »Afgrunden«. En bamse på 600 sider om de to tvillingebrødre Ib og Kaj. Om deres frivillige deltagelse i den blodige, finske borgerkrig i 1918, om deres kamp for at finde fodfæste i livet i mellemkrigstidens Danmark, om en orientalsk kærlighedsaffære i nazitidens Leipzig og en afstikker til 30ernes Paris, og om deres rolle i modstandsbevægelsen under besættelsen.

Et ordentligt spring fra »Profeterne i Evighedsfjorden«, som foregår på Grønland, til en ny ambitiøs, episk roman, men denne gang med europæisk schwung. Ikke just stof for litterære tøsedrenge, men præstationsangst er ikke noget, der får forfatterens skæg til at sitre.

»Jeg er lige som humlebien, der ikke ved, at den ikke kan flyve. Jeg gør det bare. Jeg har bare skrevet en bog, som jeg synes er enormt spændende, og jeg håber, den bliver læst i den ånd,« siger Kim Leine.

Hans første bog »Kalak« var en rystende erindringsroman om hans eget liv på Grønland, hvor han i en årrække arbejdede som sygeplejerske. En historie om druk, destruktiv sex og menneskelig deroute. Selverkendelse i højeste gear. Hvorfor dette spring fra det selvbiografiske til den store historiske roman?

»Fordi det er der, jeg gerne vil være. Det er min litterære rejse i modsætning til andre forfattere, der rejser den modsatte vej – fra fiktionen og mod det selvbiografiske, fordi de føler, at der er noget forlorent og uægte ved fiktion. Jeg synes det stik modsatte. Det forlorne er mere iøjnefaldende i det selvbiografiske, fordi man har en større frihed i fiktionen. Hvis man rejser mod det selvbiografiske, bevæger man sig ind i et mere snævert rum.«

»Den episke roman kan alt«

»Kalak« udkom i 2007, og Kim Leine skrev den, da han »mere eller mindre« var blevet smidt ud af Grønland og var landet på Langeland, hvor han skulle finde på noget nyt at lave.

»Jeg havde brug for at gøre rent bord og gøre op med mig selv og mit eget liv. Jeg har altid haft forfatterambitioner, og så satte jeg mig ned og skrev, og dér kom der en nerve i sproget og en følelse af nødvendighed, der ikke havde været der før. Lige pludselig fungerede det, som ikke havde fungeret tidligere. Jeg skrev ikke længere på en forestilling om at være forfatter, men på en nødvendighed af at skrive. Det var utroligt vigtigt både menneskeligt og litterært.«

»Det lærte mig at se mig selv med »det kolde øje«, som jeg kalder det. At se ting klart og tydeligt – både det, jeg selv havde gjort, og det andre havde gjort – og forvalte det i skrift, altså skønlitterært, uden at involvere mig følelsesmæssigt i det. Det er derfor, det er en erindringsroman. Man forvalter sit eget liv, som om det er et stykke skønlitteratur. Det var en kæmpe befrielse.«

Efter sin debutroman skrev Kim Leine videre, og da han havde skrevet tre romaner, tog han fat på sin første store, episke roman, »Profeterne i Evighedsfjorden«, som i 2013 indbragte ham Nordisk Råds Litteraturpris. Det er den genre, som står hans hjerte nærmest. Her kan man, siger han, bruge alle andre genrer – krimi, lyrik, dagbøger, lige som man både kan være eksperimenterende og mainstream.

»Den episke roman kan alt. Det eneste, den ikke kan, er at være kort. Den elsker al litteratur. Den elsker James Joyce og Agatha Christie. Den er meget generøst. Ikke som de der mugne litterat-hoveder, der afviser ting dogmatisk, og som er så bange for, at noget skal være underholderholdende. Hvorfor skal det ikke være underholdende? Og hvorfor skal man ikke bruge litterære tricks opfundet i victoriatiden, hvor man nærmest opfandt alle litterære tricks? F.eks. intrigen, hvor man, som jeg gør i min nye bog, spiller to tvillingebrødre ud imod hinanden og lader dem bidrage til forviklingerne.«

Begyndte som et filmmanuskript

I »Afgrunden« følger man Ib og Kaj, da de rejser til Finland i vinteren 1918 for at deltage i den finske borgerkrig. Her kæmpede hvide og røde, borgerlige og socialister, imod hinanden, og krigen, der sluttede med de hvides sejr var blodig og nådesløs. Civile og soldater blev vilkårligt henrettet, mange døde i kamp, og endnu flere døde af sult og tørst i fangelejre, da krigen var slut.

Krigen kostede over 21.000 mennesker livet – nogle anslår endda antallet af døde til over 30.000, og den blev fulgt med interesse over hele Europa, fordi man i mange lande frygtede en kommunistisk revolution, som man havde set det i Rusland. Nogle få danskere og en del nordmænd og flere tusinde svenskere deltog i krigen på hvid side.

Kim Leines nye roman begyndte som et filmmanuskript. Dokumentaristen Claus Bohm bad ham for tre år siden om at skrive manus til en film om modstandsmanden Peter de Hemmer Gudme (1897-1944), der som ung deltog i borgerkrigen og senere i modstandsarbejdet under besættelsen.

Arbejdet medførte en del research med rejser til Finland og senere Tyskland, læsning af først og fremmest romaner fra den tid, men også historiske værker, og Kim Leine besluttede at bruge stoffet til en roman. Lægen Ib Gottlieb og teologen Kaj Gottlieb, romanens hovedpersoner, har et liv, der minder om den danske modstandsmands liv, men Kim Leine understreger, at romanen er fiktion.

Han siger, at det først og fremmest er eventyrlyst, der får de to tvillingebrødre til at gå i krig, og dernæst angsten for bolsjevismen. I Finland oplever de meget brutale kampe med vilkårlige henrettelse og total foragt for menneskeliv.

»Deres moral går i opløsning i en sådan grad, at det er svært for dem at vende tilbage fra krigen. Det, som måske er romanens hovedtema, er, at når man først går ind i krigen, kommer man aldrig ud af den igen. I krig er alle regler ophævet, og så lærer man at begå sig på de vilkår, og når først man har lært det, så er det umuligt helt at vende tilbage til freden. »Afgrunden« er en krigsroman, som så selvfølgelig må være en antikrigsroman. Men det er egentlig ikke det, der er mit ærinde. Jeg vil hellere se på, hvad der er tiltrækkende ved krig. Krig har helt klart nogle kvaliteter – ellers ville krig jo bare forsvinde. Unge mænd – og nu også kvinder – kan rejse ud og afprøve sig selv og gennemgå en ilddåb. Alle stammer på jorden har indvielsesritualer for unge mennesker.«

Sex er interessant

Kim Leines to hovedpersoner søger nok oplevelser, men de kæmper også af idealistiske grunde mod bolsjevisme og nazister. Men da det i 1944 bærer imod freden, kan de se, at det ikke noget for dem.

»I min roman siger Ib og Kaj – og det samme sagde Peter de Hemmer Gudme – at fred ikke er noget for dem. Ib og Kaj ved udmærket godt, at det er noget de ikke kan klare. En af dem siger, at i krig er der forbavsende store chance for at overleve, 60 procent eller sådan noget, mens freden har 100 procents dødelighed! Freden er den store udfordring.«

I sin forbindelse med forrige roman »Profeterne i Evighedsfjorden« blev Kim Leine kritiseret for, at hans roman på nogle punkter ikke var historisk korrekt. Derfor understeger han også i efterordet i »Afgrunden«, at romanen »placerer sig et udefinerligt sted på en flydende skala mellem det historisk korrekte og den rene fiktion«. Målet med romanen er at beskrive tidsånden og stemningen i 20erne, 30erne og 40erne. »Det er ikke en fagbog, jeg har skrevet. Det er et personligt, idiosynkratisk portræt af en tid.«

Spørger man Kim Leine, hvor store krav til historisk præcision man kan stille til en roman, så svarer han, at han ikke ved det.

»Det er en fornemmelse. Det kan jo kamme over og blive for grelt. Klaus Rifbjerg blev kritiseret for sin roman »Nansen og Johansen« (om Fridtjof Nansen og Hjalmar Johansens forsøg på at nå Nordpolen, red.), og så svarede han: »Jeg er sgu da ligeglad.« Det har jeg også lyst til at sige, men jeg kan ikke helt tillade mig det. Jeg ved, at jeg ikke kan få alt med, og at der vil være fejl, og derfor har jeg også brugt historiske konsulenter, og så håber jeg, at jeg er nogenlunde dækket ind. Men jeg er egentlig lidt ligeglad, for pointen er ikke, at det skal være skolemester korrekt. Pointen er, at jeg gerne vil udtrykke epokens sjæl og stemning.«

Lige som i sin forrige roman skriver Kim Leine i »Afgrunden« meget åbent om sex. Han kalder det en – litterært set – interessant disciplin, fordi der er så mange faldgruber. Skal man undgå dem, så skal man undgå pornoklicheer som »hun stønnede«, og »hun var så våd, at hun dryppede«, siger forfatteren. I stedet skal man gå konkret, anskueligt og gerne lidt klinisk til værks. Det er igen det med »det kolde øje«, siger Kim Leine.

Hvorfor han skriver om sex? »Det er en grundlæggende ting i vores liv. Når vi tager tøjet af, så forsvinder alle ydre markører. Så er vi bare mennesker, der kopulerer med hinanden. Adam og Eva. Alle kulturlag er skrællet af.«

»Min nye roman befinder sig i spændingsfeltet mellem idealerne, drifterne og realiteterne. Det handler om kødet og ånden. Ånden er redebon, men kødet er skrøbeligt. Eller også er kødet bare mere redebon end ånden. Og kødet fører os lidt rundt ved næsen, mens ånden står med sine fine idealer og triller tommefingre. Hovedtemaet i »Profeterne i Evighedsfjorden« er jo uoverensstemmelser mellem kødet og ånden, og det er det nok også i »Afgrunden«.«

»Afgrunden« af Kim Leine udkommer 27. april på forlaget Gyldendal. Læs anmeldelsen mandag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.