Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kendte bøger filmatiseres som aldrig før

Antallet af filmatiserede bøger har aldrig været højere. Hver fjerde af næste års biografpremiere er filmatiserede romaner. Men det er ikke nødvendigvis et problem

»Jeg er ikke bange for at nogen skal tænke, at romanen var bedre. At skrive bøger er en helt anden kunstart,« siger Anne-Grethe Bjarup Riis, der skal instruere »Bitterfissen« næste år.
»Jeg er ikke bange for at nogen skal tænke, at romanen var bedre. At skrive bøger er en helt anden kunstart,« siger Anne-Grethe Bjarup Riis, der skal instruere »Bitterfissen« næste år.

Antallet af filmatiserede romaner har formentlig aldrig været større.

I følge planerne vil 2018 byde på 46 filmatiserede bøger i landets biografer. Det er hele 26 procent af de film, der er programsat. Blandt de mest kendte titler, der filmatiseres, er Ole Lund Kirkegaards »Hodja fra Pjort«, Lene Kaaberbøls »Vild Heks« samt Maria Svelands »Bitterfissen«.

»Jeg kan ikke huske, at antallet har været så massivt nogensinde før,« siger Kim Pedersen, der er formand for Danske Biografer, der står for optællingen.

Han peger på en økonomisk presset filmbranche som forklaring. Når antallet af biografgængere falder, satser producenterne på det sikre.

»Jeg tror, at der bliver lavet lige så mange unikke historier som altid, det er bare blevet svære at få dem finansieret. Hvis en producent satser på et velkendt materiale, så er han allerede forud på point, fordi folk hellere køber billetter til historier, de kender. Franchise-film (film i samme serie, red.) dækker 12 procent af film i biografen, men de sælger 50 procent af billetterne. Sådan er det. Folk vil have det, de kender«.

Kim Pedersen understreger, at det forhold især gør sig gældende på det amerikanske marked, der satser meget sikkert. I Danmark er det ikke helt så slemt.

»Her er procentuelt flere film, der bygger på originale historier,« siger Kim Pedersen.

Det er ikke første gang, at man ser kendt materiale, som fortsættelser eller romaner, sætte sit præg på film-branchen. Udviklingen har gennem flere år været støt stigende

Tore Rye Andersen, lektor i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet, har ved en tidligere lejlighed udtalt, at filmbranchen har vendt sig mod bøgerne for inspiration. Samtidig er især den nye litteratur god at omforme til filmens sprog.

»Det er som om, at nogle af de nye forfattere, der ser romanens position som truet, prøver at hente inspiration fra de medier, de føler sig truet af,« har han forklaret til Kristeligt Dagblad, hvori han også nævnte en generel afsmitning mellem medierne. Det betyder, at romaner, tv-serier, grafiske romaner og film begynder at nærme sig hinanden. At romanen får flere visuelle virkemidler, og tv-serien bliver mere litterær.

Der er altså ingen grund til at begræde udviklingen.

Det gør Anne Grethe Bjarup Riis bestemt heller ikke. Næste år skal hun instruere »Bitterfissen«, som hun kalder »en vigtig bog om nogle af de strukturer, der ligger bag hele den meget omtalte #metoo-kampagne«.

»Jeg er ikke bange for at nogen skal tænke, at romanen var bedre. At skrive bøger er en helt anden kunstart. Jeg skal så løfte materialet op til en visuel fortælling. Det er en fantastisk opgave, fordi du sidder med så meget materiale og så mange detaljer, når du skal filmatisere en bog,« siger Anne Grethe Bjarup Riis. Hun understreger, at hun gerne vil være tro mod bogens historie.

»Jeg tænker ikke at historien skal kunne genkendes ord for ord. Det vigtigste er, at handlingen kan genkendes,« siger hun.
Hvis alt går efter planerne, får »Bitterfissen« premiere til august næste år.

På teaterfronten har det længe været et problem, at et stigende antal forestillinger bygger på feks film eller bøger.

Nikolaj Scherfig, der er formand for Danske Dramatikere, har kritiseret udviklingen, da den fjerner jobbet fra de danske dramatikere, der skulle skrive de nye manuskripter. Men sådan ser det ikke ud i filmbranchen.
»Vi i Danske Dramatikere ser intet problem i at man bearbejder romaner til film,« siger Nikolaj Scherfig.
»Problemet på teateret er, at man i mangel af stærke historier til de store scener adapterer romaner og film uden at involverer dramatikere. For at spare penge er det tit dramaturer og instruktører der står for bearbejdelsen. Det vil man aldrig gøre på film eller tv. Her vil man altid hyre en forfatter til at foretage bearbejdningen af en roman til et film eller tv-manuskript.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.