Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kendt restaurant i Tisvildeleje lukket

Forpagteren har ikke betalt huslejen, og det er selvfølgelig en uholdbar situation, siger direktør om lukningen af Tisvilde Bistro, der ligger i et af de mest populære feriesteder i Danmark.

Tisvildeleje Tisvilde bio og bistro lukker Foto:  Jacob Schou Nielsen
Tisvildeleje Tisvilde bio og bistro lukker Foto:  Jacob Schou Nielsen

Tisvilde Bistro i den kendte nordsjællandske badeby af samme navn er lukket. Der er ikke betalt husleje, og i øjeblikket arbejdes der på at finde en person, der kan overtage forpagtningen af Bistroen, som gennem årene har haft en temmelig omskiftelig tilværelse.

Og nej, det er ikke bare endnu en lettere tilfældlig sommerrestaurant, der lukker, men et sted med masser af historie i en badeby, der har været et eftertragtet ferieeksil lige siden begyndelsen af det 20. århundrede. Men også en by som altid har vægret sig ved betegnelsen »mondæn«. Alligevel er den kreative kystby endt som en af danskernes foretrukne sommerdestinationer.

Tisvildeleje Bistro lukker Betina Garcia
Tisvildeleje Bistro lukker Betina Garcia

Flere gange gennem årene har Tisvilde Bio & Bistro været på tvangsauktion, indtil en gruppe lokale borgere i 1991 stiftede selskabet Tyrs Væld ApS, som i dag er udlejer af både bistroen og biografen.

Uholdbar situation

»Det er egentligt meget enkelt. Forpagteren har ikke betalt husleje og holder heller ikke åbent. Det er den sørgelige kendsgerning, så det er klart, at der er tale om en uholdbar situation for udlejeren, « siger Peter Højslev Petersen,  direktør i Tyrs Væld ApS og kasserer i Tisvilde Bios venner.

»Bistroen lukkede i uge 29, og det var selvfølgelig ikke optimalt i lige præcis den uge, hvor der er allerflest i Tisvilde,« siger Peter Højslev Petersen.

Netop fredag i uge 29 var Nordsjællands Politi på rutinetjek i Tisvildeleje, og i den forbindelse lukkede myndighederne Bistroen som følge af ureglmæssigheder i driften. Bistroen har så været lukket lige siden.

Peter Højslev Petersen understreger, at biografen og bistroen ikke har samme forpagter, og at der ikke er problemer i forbindelse med biografen.

»Det er der så til gengæld med Bistroen, hvor vi i øjeblikket er ude i en juridisk proces,« forklarer Peter Højslev Petersen:

»Det kan være en udfordring at finde en ny forpagter på et tidspunkt, hvor sommeren snart slutter. Det siger sig selv.«

Stemningsbilleder fra butikken "Fortællinger" i Tisvildeleje.
Stemningsbilleder fra butikken "Fortællinger" i Tisvildeleje.

Bistroen blev sidste sommer overtaget af en ny forpagter.

Leif Tuxen er bestyrelsesmedlem i Tisvilde Bios venner og har været i daglig kontakt med Bistroen:

»Det er rigtig ærgerligt, det, der nu er sket. Vi var netop i gang med en masse gode tiltag, som også en indebar en renovering. Vores ønske er at beholde biograf og bistro samlet som kulturhus, hvor der også holdes koncerter om sommeren. Men lige nu er det uafklaret, hvor der kommer til at ske.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.