Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kendt forsker bliver ny direktør for Nationalmuseet

Mette Bock har netop udnævnt Rane Willerslev som ny direktør for Nationalmuseet. Kulturministeren ser hans kendt ansigt som en styrke.

Rane Willerslev.
Rane Willerslev.

Rane Willerslev bliver ny direktør på Nationalmuseet. Det oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

»Jeg er meget glad for, at Nationalmuseet får en stor og anerkendt kapacitet som ny direktør. Rane Willerslev vil med sin store energi og idérigdom være i stand til at føre museet ind i en ny, nødvendig udvikling, hvor hans solide faglighed og analytiske sans på relevant vis kan tilføre museets forskning, bevaring og formidling et samtidigt og moderne tilsnit,« udtaler kulturminister Mette Bock (LA) i pressemeddelelsen, hvor hun også påpeger, at Rane Willerslev som et kendt og anerkendt ansigt desuden vil have gode forudsætninger for at kunne tiltrække fondsmidler og dermed ny forskning til museet.

Rane Willerslev forklarer i pressemeddelelsen, at hans mål med museet er at udbygge den faglige tyngde og frigive dets kreative energi, så det bliver et udfordrende, vildt og engagerende sted for de besøgende.

»Ved at sprænge faglige rammer indenfor forskning, bevaring og formidling skal museet afdække nye historiske mysterier, udforske menneskets kulturelle mangfoldighed og udfordre etablerede sandheder. Museets muligheder for udvikling og fremgang er store, og jeg ser frem til at realisere dem i et åbent og tillidsfuldt samarbejde med de mange dygtige medarbejdere,« udtaler Rane Willerslev i pressemeddelelsen.

Rane Willerslev er 45 år og i øjeblikket professor i social antropologi ved Aarhus Universitet, hvor han leder det arktiske forskningsfokus på Aarhus Universitet. Rane Willeslev er desuden forfatter og medforfatter til en lang række artikler, bøger og akademiske monografier. Sideløbende har han redigeret flere antologier og særnumre af tidsskrifter. Han er en aktiv debattør og formidler af sin forskning og har blandt andet gjort sig bemærket ved ar spise euforiserende svampe og ryge pot under en radioudsendelse.

Han fik en ph.d. fra University of Cambridge i 2003 og i 1996 en mastergrad i visual antropologi fra University of Manchester.

Rane Willerslev var direktør for Kulturhistorisk Museum på Universitetet i Oslo fra 2011 til 2013. Fra 2008 til 2011 var han chef for de Etnografiske Samlinger på Moesgaard Museum.

Han afløser Per Kristian Madsen, der har været direktør på museet siden 2008. , og han tiltræder sin nye stilling den 1. juli.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.