KULTURNYHEDERNE

Kan slavehistorien skaffe os af med "hyggeracismen"?

Skulpturen Freedom, som er en gave til Danmark fra De Vestindiske Øer.
Skulpturen Freedom, som er en gave til Danmark fra De Vestindiske Øer.

- Er jeg berømt?

Vi indleder fredagens kulturnyheder med ovenstående (måske) retoriske  spørgsmål, som man onsdag kunne høre den japanske stjerneforfatter Haruki Murakami, stille ved et forfattertræf i Dronningesalen på Det Kongelige Bibliotek.

Billetterne til arrangementet med blev udsolgt på tre timer, og biblioteket måtte skaffe ekstra 300 stole for at få plads til alle. De heldige tilhørere kunne høre Murakami fortælle om sin vej til de forunderlige “portal”-agtige eventyr, han efterhånden har skrevet en hel del af, og som har skaffet ham fans over hele verden.

Ifølge Politikens reportage fra læsermødet, fik Murakami hyppigt drejet opmærksomheden væk fra sig selv med en spøg, som da han for eksempel fingerede overraskelse, da hans danske oversætter Mette Holm spurgte, om han nogensinde havde overvejet at være noget andet end berømt forfatter.

- Er jeg berømt? sagde han forundret.

Murakami er ikke en af de forfattere der er meget aktiv på de sociale medier. Dog postede han på sin facebookside et link til en artikel om sin modtagelse af H.C. Andersen-prisen fra den japanske avis Asahi Shimbun.

Murakami tweeter cirka en gang om året, og for nogle år siden var det følgende citat af hans favoritkomponist:

I et interview med Berlingskes Søren Schauser fortalte Murakami med en præcision som Thelonious Monk om inspiration og ideer.

- Jeg skriver, når jeg får lyst. Det er en meget lykkelig situation. Når jeg ikke føler for det, skriver jeg ikke noget som helst. Så jeg kender heldigvis ikke til skriveblokering. Hvis jeg får en god idé, noterer jeg den ned med det samme. Men nogle ideer tager tid. De kan endda tage meget lang tid. Nogle af mine bedste ideer har haft en modning på mellem et halvt og et helt år.

Hvor befinder de sig i den modningstid? spurgte Søren Schauser.

- Ideerne minder om de der videoklip på 30 sekunder. Jeg spiller dem ligesom igennem i mit sind. Spiller dem igen og igen. Lige indtil de føles modne – hvorefter de uden videre kan skrives, svarede Murakami.

Overskriften til Søren Schausers interview - “Kun den ensomme er helt fri” var en smuk omskrivning af Ayn Rands romantitel

Arrangementet i Det Kongelige Bibliotek var afslutningen på Haruki Murakamis besøg, som begyndte i sidste uge, da han i Odense fik overrakt H.C. Andersens prisen på en halv million kroner.

Danmark har selv fået en gave: I anledning af 100-året for salget af De Vestindiske Øer til USA har øerne foræret Danmark en skulptur, der forestiller en plantageslave der kalder til oprør mod danskerne.

Skulpturen er lavet af den ghanesiske billedhugger Bright Bimpong, og kan ses her på Museum Vestsjællands hjemmeside.

Kulturminister Bertel Haarder ser gerne denne folkegave placeret på et offentligt sted i København, og blandt de allerede foreslåede pladser er Amalienborg Slotsplads, Kongens Have og Vestindisk Pakhus.

Politikens læsere stemte for en placeringen ved pakhuset, mensKøbenhavns kulturborgmester, Carl Christian Ebbesen (DF), gerne så statuen ved Rådhuset op ad H. C. Andersens Boulevard.

- Jeg synes, den skal stå et sted, hvor mange kommer forbi på sin vej til og fra arbejde eller på vej på Strøget, så den lægger op til eftertanke og samtale hos flest mulige mennesker. Det vil være på sin plads, når man tænker på, hvor meget det her monument betyder for vores viden og bevidsthed om Danmarks fortid som slave- og kolonimagt, sagde han til Politiken.

I Berlingske skrev  Nicole Jacqueline Obovo Valentin Emore Frederiksen, der kalder sig bindestregs-dansker (halvt nigerianer-halvt dansker) og er med i netværket “Meningsdanner mod diskrimination”, en kommentar der lå i forlængelse af kulturborgmesteren.

- Historien om Danmark som kolonimagt skal frem. Gøres synlig for den danske befolkning. Fastholdes som en angrende del af nationalhistorien. Kun på den måde kan vi komme »hyggeracismen« til livs, skrev hun.

Den kommentar fik snart en modkommentar fra den forhenværende ambassadør til Indonesien, Niels Erik Andersen, der indledte med at sige om Nicole Jacqueline Obovo Valentin Emore Frederiksen, at “Fr. Frederiksen har næppe gået i dansk skole og kan ikke være regelmæssig avislæser”.

- Det er fint, at vi danskere igen og igen minder os selv, hinanden og den større omverden om vores fortid som kolonimagt, men jeg kan ikke få øje på nytteværdien af det yderligere kollektive selvpineri, som Nicole Frederiksen lægger op til. Der er skrevet uanede kilometer tekst om Danmarks fortid med slaver. Jeg anbefaler fr. Frederiksen og andre med huller i den historiske viden at læse forfatteren Thorkild Hansens prisbelønnede trilogi, der udkom fra 1967, skrev Niels Erik Andersen.

Om De Vestindiske Øer og opgøret med slaveriet kan man lære i denne lille film om Peter von Scholten, som er produceret af kulturcentret på Assistens kirkegård, hvor Von Scholten er begravet.

Og til filmens verden: Der er for få kvinder i den danske filmbranche. Tirsdag fortalte Berlingske om de anbefalinger som tre, af filminstituttet nedsatte, arbejdsgrupper, har analyseret sig frem til for at sikre mere kønsdiversitet i branchen.

Formanden for Danske Filminstruktører, Christina Rosendahl, sagde i et interview med filmmagasinet Ekko, kønskvoter kan blive en mulighed i 2025, hvis ligestilling ikke sker ad frivillighedens vej.

Christina Rosendahl og formanden for Danske Biografer, Kim Pedersen, har i adskillige år krydset verbale klinger om kvoter i dansk film, men striden blev bilagt da begge blev indrulleret i DFIs arbejde med kønsdiversiteten. Sådan da, for på facebook har Kim Pedersen blandt andet skrevet:

»Det forekommer nogle kvinder i denne sag er gået i blodsrus. Kvoter og kønsmålsætning om adgangen til støttemidler er noget møg og vil kun komme til at betyde dårlige kvalitet.«

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.