Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kan man onanere med en fidget-spinner?

Danske kvinder er ikke så pæne, som damebladene gør dem til, og et nyt online-medie undersøger overraskende aspekter ved både kvinder og LBGTQ-personer. Berlingske interviewer redaktøren Lene Munk.

Lene Munk er ny redaktør for »Broadly«, som er et nyt kvinde- og LBGTQ-medie i Danmark
Lene Munk er ny redaktør for »Broadly«, som er et nyt kvinde- og LBGTQ-medie i Danmark

På mandag udkommer første udgave af »Broadly«, et nyt online-medie, der satser på at få både kvinder og LBGTQ-personer (Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender, Queer) i tale.

Berlingske stiller spørgsmål til den 26-årige redaktør, Lene Munk.

I henvender jer til alle tænkelige grupperinger - bare ikke til heteroseksuelle mænd?

»Det er ikke rigtigt. »Broadly« handler om, at der mangler et ordentligt medie til kvinder. Så det laver vi. Flere af vores kilder definerer sig hverken som mænd eller kvinder, og de har også ret til en stemme. Og ja, så ønsker vi også, at mænd skal læse med. Og da køn opfattes mere flydende blandt unge, vil vi gerne bidrage til at bryde med de traditionelle kønsroller.«

I skriver, at LGBTQ-personer stadig er marginaliserede i Danmark. Men hvis man tager deres antal i forhold til den samlede befolkning, er der vel en bred dækning af gruppens forhold? I går var der eksempelvis fem LGBTQ-relaterede artikler på Berlingskes site.

»At medierne dækker LGBTQ-personers forhold – måske særligt lige nu pga. Pride – betyder ikke, at de ikke er marginaliserede i vores samfund. Der er masser af eksempler på, at LGBTQ-personers forhold ikke er på niveau. For eksempel viser en ny undersøgelse, at lesbiske modtager mangelfuld vejledning om sexsygdomme, fordi læger ikke tror, kvinder kan smitte hinanden.«

Når man laver medier, der henvender sig specifikt til bestemte befolkningsgrupper, risikerer man så ikke at miste den fælles dagsorden i samfundet? Eller sagt på en anden måde: er medie-ghettoiseringen af seksuelle minoriteter ikke kontraproduktiv, hvis man ønsker en bredere accept i samfundet?

»Det ved jeg ikke, om jeg synes. Jeg synes, feminisme og LBGTQ-personers rettigheder er en fælles dagsorden for alle medier, ellers burde den være det. Så det er fint, at alle medier beskæftiger sig med emnet, samtidig med, at »Broadly« jo også vil beskæftige sig med almene samfundsforhold. Men måske starter samtalen et andet sted hos os. Vores udgangspunkt er for eksempel, at alle har ret til at definere deres eget køn, hvor man måske i andre medier først skal diskutere selve dette udgangspunkt. Det har vi på »Broadly« allerede besluttet, at man skal have lov til, og så kan vi komme lidt videre i den snak.«

»Samtidig kommer vi til at afdække problemer, som andre medier ikke dækker så meget. Vi afdækker det lesbiske natteliv i hovedstaden, som er meget beskedent i forhold til, at København skulle være verdens mest homovenlige by - der er kun en enkelt bar for lesbiske i byen. Vi afdækker, at transpersoner har problemer, når de søger job, og når de er svømmehallen. Jeg behøver ikke at tænke over mit køn, når jeg går i svømmehallen, men det er der bestemt transpersoner, der er tvunget til. Endelig er det værd at bemærke, at det sagtens kan se ud som om, at der er bred accept af LBGTQ-personer, når du bor i København. Men fordommene og udfordringerne er stadig store udenfor de store byer.«

I står fast på, at I er feminister. Er det ikke journalistisk betænkeligt at lave journalistik ud fra et forhåndsbestemt ideologisk standpunkt?

»Jeg synes egentlig, det vigtigste er, at man er ærlig om, hvor man kommer fra. Politiken og Berlingske tenderer også til det røde og det blå. Vi er hverken røde eller blå, men til gengæld siger vi så tydeligt, at vi arbejder ud fra et feministisk standpunkt. At råbe op om objektivitet og så dække sig ind under, at man har hørt først den ene part og så modparten - sådan arbejder vi ikke.«

Det er da ellers et journalistisk grundprincip?

»Ja, men det garanterer bare ikke, at man leverer objektiv journalistik. Til gengæld synes jeg, at det er supervigtigt, at man er fair, at man er grundig, og at man så er ærlig om, hvor man kommer fra. At man lægger sin holdning på bordet. Man kan sige, at det er en moderniseret udgave af partiavisen - bare med et feministisk udgangspunkt frem for et politisk.«

I er orienteret i retning af det identitetspolitiske. Den identitetspolitiske feminisme er blevet kritiseret af ældre feminister for at være for akademisk og for mærkelig, fordi almindelige mennesker ikke forstår hensigten med slut walks (hvor unge feminister demonstrerer i sexet tøj, red.) og friblødning?

»Jeg håber, at vi kan være med til at afmystificere nogle af de her begreber. Vi har allerede været med til slut walks. Man kan godt beskrive slut walks, så man bygger bro til dem, der ikke forstår det.«

Har der været en tendens til, at den ny feminisme har været for lukket om sig selv, siden I synes, den skal afmystificeres?

»Nogle gange er den endt med være begrænset til mundhuggeri på debatsiderne.«

Men er det ikke netop meningen, slutwalken skal vække debat?

»Jo, slutwalks blev opfundet som et modsvar til politifolk og andre, der spørger voldtægtsofre, hvordan de var klædt, da de blev voldtaget. Og den diskussion vil vi gerne tage alvorligt, for uanset om man går ned ad Strøget med brysterne frit flagrende, så giver det ikke nogen ret til at voldtage dig.«

Kan feminister ikke risikere, at slutwalks og friblødning fjerner opmærksomheden fra emner som “lige løn for lige arbejde”?

»Jeg synes godt, man kan kæmpe feministisk på flere niveauer. Og så synes jeg, at der skal være plads til, at alle gør det, de har lyst til, og stadigvæk bliver behandlet ordentligt. Så feminister som Nikita Klæstrup, Twerk Queen og Katja Krarup Andersen må gerne smide tøjet, hvis det er det, de har lyst til.«

I bringer en artikel om »gør det selv«-gynækologi?

»Ja, vi vil gerne være seriøse, men vi skal også have en masse lol-artikler (forkortelse for “laughing out loud”, dvs: grine højt). Vi har en artikel om en pige, der undersøger, om man kan onanere med en fidget spinner. Vi har en artikel om, hvorvidt det er okay at have sex på første date - hvis man har menstruation. Vi er ikke alternativ til dagbladene, men vi vil gerne være et alternativ til de medier, der i dag eksisterer til kvinder. De dameblade, jeg læste gennem min ungdom, tegner et ensformigt billede af den kvinde, man kan stræbe efter at være. Hun er ordentligt klædt, smuk, og hun er ikke særlig vild. Kvinder bliver talt til som forbrugere, de bliver sat tilbage i hjemmene, og det handler om ansigtscreme og om at få den rette work/life-balance. Men kvinder i dag efterspørger meget, meget mere.«

Med fare for at lyde som en gammel gris - bringer I billeder i den artikel med fidgetspinneren?

»Haha. Jeg tror, at billedet forestiller en pige, der sidder med en fidgetspinner i hånden. Og vi lavede ikke video til artiklen.«

Men kan man så onanere med en fidgetspinner?

»Man kan jo prøve. Man kan købe dem alle steder. De er endda billige.«

»Broadly« udgives af mediekoncernen VICE. »Broadly« begynder at udkomme online på mandag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.