Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kan du huske Nokia 3310? Den er tilbage, og den storsælger

Efter at Nokia har relanceret deres kultklassiker, modellen 3310, er efterspørgslen høj. Både privat- og erhvervskunder vil have fingrene i den simple mobiltelefon. Forklaringen? Den kan ikke gå på de sociale medier.

Den nye relancerede model af Nokia 3310 og den første version fra 2000.
Den nye relancerede model af Nokia 3310 og den første version fra 2000.

Kan du huske »Snake«? Det klassiske mobilspil, hvor man, ved hjælp af tasterne 2, 8, 4 og 6, styrer en slange mod små pixelerede prikker på en lille mobiltelefonskærm?

Det er der nok mange, der kan. Og der er nok også mange, der spillede det nu 20 år gamle spil, der langsomt forsvandt i takt med touch-skærmens indtog, der hastigt erstattede mobiltelefonernes trykknapper.

Hvis du har spillet din del af »Snake«, har det måske været på en Nokia 3310. Finskejede Nokias klassiske lille telefon, der bedst huskes for dens mørkeblå farve og buttede form. Telefonen lå i manges lommer, for den var populær - og så var den holdbar.

Selvom det umiddelbart lyder som en dårlig idé, i tider hvor smartphones for længst har overtaget markedet, besluttede Nokia for ganske nylig at relancere den 17 år gamle telefon. Men det er altså i en ny version, der blandt andet har fået genopfrisket designet, fået farveskærm, kamera og et større batteri.

Det ændrer dog ikke på, at det stadig er en såkaldt basistelefon, uden hverken touch-skærm eller intuitive apps, som du kender det fra din iPhone.

Se en præsentation af den nye Nokia 3310 herunder:

Sådan én kan da ikke sælge – eller kan den?

Det kan den faktisk godt. Den lille telefon, der i gamle dage blev kendt som telefonen, der kunne klare alt fra en tur på jorden til en tur i kummen, sælger nemlig overraskende godt. Hos webbutikkerne Proshop og Goblue oplever de, at efterspørgslen er stor.

»Der har været meget run på. Vi sælger ret mange af dem, sjovt nok. Vi troede ikke på det, men umiddelbart kan folk altså stadig huske Nokia 3310,« siger Allan Makhoul, der er direktør i Goblue.

»Den sælger sgu meget godt, for at sige det lige ud. Der har været kæmpe efterspørgsel efter den, og der har været rigtig mange kunder, der har skrevet sig på venteliste til at få en,« siger Michael Sørensen, der er Category Manager hos Proshop.

Og måske skal man slet ikke lede så længe efter forklaringen på det positive salg. Forklaringen kan nemlig være et enkelt tryk væk.

»Det kan være, at man køber den, fordi man vil afvænnes fra sociale medier. Måske har man haft et voldsomt forbrug af sociale medier på sin smartphone, og så er det jo en løsning at vælge en telefon, hvor det slet ikke kan lade sig gøre,« siger Allan Makhoul.

Den nye Nokia 3310 fås i en række forskellige farver. Så der er lidt for enhver smag. Det er dog nok den mørkeblå version, der vækker flest minder.
Den nye Nokia 3310 fås i en række forskellige farver. Så der er lidt for enhver smag. Det er dog nok den mørkeblå version, der vækker flest minder.

Men det er ikke kun private, der har vist interesse for den nye Nokia 3310. Også erhvervskunder køber den i stor stil. Allan Makhoul oplever, at rigtig mange virksomhedsejere ser en smart fidus i at udstyre deres medarbejdere med en basistelefon.

»Det kan have noget at gøre med, at de ikke vil have, at deres medarbejdere går på Facebook, Instagram og så videre i arbejdstiden. Det kan de slet ikke med en Nokia 3310,« siger han.

Ifølge mobilekspert John G. Pedersen fra meremobil.dk er der muligvis en helt simpel forklaring på, at Nokia nu, efter 17 år, hiver kultklassikeren frem igen.

»Relanceringen af Nokia 3310 er grundlæggende set et marketingstrick, der skal drage opmærksomhed over på Nokias andre produkter, men selvfølgelig også sælge nogle af de her 3310'ere, der jo bare er en tale- og sms-telefon i et nyt, friskt design og med rigtig lang batteritid (..) Vi forventer, at den vil sælge i stort antal,« sagde han tilbage i februar, da telefonen blev annonceret.

Man skal ikke grave dybt i lommen for at blive ejer af den lille kultklassiker. Den koster nemlig kun omkring 500 kroner at erhverve, hvilket står i kontrast til prisen på en iPhone 7, der smider et ekstra nul på prisen.

Herunder kan du se en sammenligning mellem den nye og gamle Nokia 3310:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.