Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kaj Munk og det religiøse martyrium

I operaen »Martyriet« trækker forfatter Vilhelm Topsøe og komponist John Frandsen tråde fra Kaj Munks likvidering i 1944 til vore dages religiøse fanatikere.

Portræt af Komponist John Frandsen (i den røde) og forfatter Vilhelm Topsøe, der har opsat operaen »Martyriet« om Kaj Munks sidste dag.
Portræt af Komponist John Frandsen (i den røde) og forfatter Vilhelm Topsøe, der har opsat operaen »Martyriet« om Kaj Munks sidste dag.

Hvad er det, der får et menneske til at ofre sig selv og gå i døden for en fanatisk overbevisning? Og hvad er forskellen mellem en frihedskæmper og en terrorist, mellem det idealistiske menneske, der kæmper for sin retfærdige sag, og en religiøs eller politisk fanatiker?

Sidste år fik Teater Sort/Hvid ørerne i maskinen, da man i udstillingen »Martyrmuseum« viste islamistiske terrorister side om side med skikkelser som filosoffen Sokrates og den revolutionære socialist Rosa Luxemburg, der blev myrdet i 1919.

Nu vover forfatteren Vilhelm Topsøe og komponisten John Frandsen pelsen, når de i operaen »Martyriet« fremstiller digterpræsten Kaj Munk, der blev likvideret af nazisterne under Anden Verdenskrig, som en kristen martyr og trækker linjer til vore dages politiske og religiøse fanatikere.

»Vi oplever det religiøse martyrium som en politisk og indimellem frygtelig realitet i hele verden i disse år,« siger John Frandsen.

»Jeg synes, det er fascinerende at prøve at udforske, hvad det er for en personlig drivkraft, der bringer et menneske derhen. Det er også vigtigt at huske hinanden på, at religiøse martyrer ikke er noget, muslimerne har fundet på. Dem har vi haft op igennem vor egen kristenheds historie.«

Det var Vilhelm Topsøe, der fik idéen til en opera om Kaj Munk og de tanker og følelser, der prægede ham i den sidste tid op til den januardag i 1944, da han blev hentet af nazisterne i præstegården i Vedersø og kørt til Hørbylunde Bakke i Midtjylland, hvor han næste morgen blev fundet dræbt af fem skud. På det tidspunkt havde Kaj Munk udviklet sig fra at være en varm beundrer af Hitler til at være en af modstandskampens stærkeste stemmer. En rolle som, han vidste, kunne koste ham livet.

»Jeg synes, det her martyrium er så spændende. Munk sidder i Vedersø og tænker, at han med sin martyrdød kan opvække det sløve danske folk til modstand. Og han lykkes faktisk med det,« siger Vilhelm Topsøe.

»Der har ganske vist altid været tvivl om, hvorvidt Kaj Munk virkelig søgte martyriet. Men Munk tog sig selv alle mulige friheder, når han skrev sine historiske skuespil. Så det er altså den historie, vi går ud fra. Og vi oplevede, at jo mere kristne, vi gjorde hans bevæggrunde, jo mere aktuelt blev vores stykke. De martyrer, vi ser i dag, har jo ofte en meget stærk religiøs overbevisning,« siger han og understreger, at Munks ensomme martyrium på ingen måde kan sammenlignes med vore dages selvmordsbombere, der tager mange uskyldige mennesker med sig i døden.

John Frandsen tilføjer: »For mig var det vigtigt, at stykket ikke bare blev en historisk mindesten over Kaj Munk. Og jeg synes, at vi med denne forestilling bidrager til at sætte fokus på en problematik, som er bestandigt nærværende og interessant. Og skal vi være helt kyniske, er det jo alene historiens sejrherrer, der bestemmer, om man bliver kaldt frihedskæmper eller terrorist. Havde nazisterne vundet Anden Verdenskrig, var Kaj Munk stadig en terrorist og hadprædikant. I vores forestilling – og det gjorde han også i virkeligheden – siger Kaj Munk til en ung mand: »Du må lære at slå ihjel i Jesu navn!« Prøv at lægge de ord i munden på en imam fra Grimhøj, og så har vi balladen.«

Stykket tager udgangspunkt i den krise, Kaj Munk lander i med den tyske besættelse af Danmark i 1940.

»Hidtil har han beundret Hitler. Nu føler han sig forladt af Gud, fordi Gud har ladet ham tage så grueligt fejl,« forklarer Vilhelm Topsøe.

»Fra det øjeblik nærmer han sig martyriet, og i drømmeagtige sekvenser, hvor han taler med Gud og hører forskellige stemmer fra mørket, følger vi, hvordan han fra at være præst og meningsdanner i stigende grad iscenesætter sig som en kristusfigur, der med sin død skal sone sin fejl og vække danskerne til dåd.«

Operaen synges af kontratenoren Morten Grove Frandsen som Kaj Munk og mezzo- sopranen Liv Oddveig Midtmagli som hans hustru, Lise. Musikken leveres af kvartetten Kottos med en besætning af cello, blokfløjte, accordeon og bouzouki.

»Det har været enormt spændende at spejle mig i deres klangunivers, der er inspireret af både nordisk folkemusik, musik fra Balkan og mellemøstlige toner,« siger John Frandsen.

»Martyriet« har urpremiere på Takkelloftet i Operaen 28. januar og spiller frem til 4. februar. Det er planen, at forestillingen også skal på turné, formentlig i 2018.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.