Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kæmpe bommert afslørede afgørelsen i Vild med dans: Nu beklager TV2

Fredag aften før Vild med dans-afgørelsen var faldet, uploadede TV2 en video af det udstemte par på Facebook.

Før afgørelsen i aftenens afsnit af Vild med dans lagde TV2 Underholdning en video på sin facebookside, der afslørede, at tidligere håndboldspiller Daniel Svensson og Karina Frimodt (billedet) røg ud af programmet.
Før afgørelsen i aftenens afsnit af Vild med dans lagde TV2 Underholdning en video på sin facebookside, der afslørede, at tidligere håndboldspiller Daniel Svensson og Karina Frimodt (billedet) røg ud af programmet.

Mens seerne holdt vejret i spænding i semifinalen i "Vild med dans", hvor afgørelsen netop skulle til at falde, kunne Facebook-brugere på TV2 Underholdnings side se en video, der blev uploadet af håndboldspilleren Daniel Svensson og Karina Frimodt under titlen "Tak for dansen, I to".

Da det kort efter stod klart, at det var de to, der måtte forlade showet, fik det Facebookbrugerne op i det røde felt, da flere mente, at TV2 havde afsløret, hvem der røg ud før tid.

Det har fået TV2's sociale media-redaktør, der underskriver sig med Ulrik, til at undskylde i opslaget.

»Vi kom til at lægge en "tak for dansen-video" på med Daniel og Karina ti minutter før, det var afgjort.«

»Vi forproducerer videoerne for at være klar med en opdatering så hurtigt som overhovedet muligt. Det gør vi for alle aftenens deltagende, og denne blev lagt på ved en fejl. Det var tilfældigt, at det så endte med at passe med, hvem der røg ud. Vi beklager meget fejlen,« skriver han.

Også en anden TV2-ansat, der underskriver sig med Lisbeth, blander sig i debatten, efter at flere brugere anklager TV2 for snyd med stemmerne.

»Eftersom det var et uheld, at denne video blev lagt op i første omgang, har vi naturligvis ikke publiceret de to andre. Det var ikke meningen, at nogen af videoerne skulle have været lagt op, før det var afgjort, hvem der røg ud, men vi fik ved et uheld trykket på den forkerte knap. Vi ved ikke, hvem der ryger ud, før alle jer andre,« skriver hun på kanalens officielle side.

Sofie Lassen-Kahlke og Iben Hjejle gik videre til finalen med deres partnere.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.