Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Playlisten

Justin Timberlake er klar til apokalypsen, mens Kylie og Veto er tilbage efter lange pauser

Og så er der også nyt fra det tidligere Mew-medlem Bo Madsen i selskab med børnene i Turbolens. Velkommen til Playlisten, hvor musikredaktionen hver uge peger på fem nye sange til din weekend.

Den 49-årige australske popdiva Kylie Minogue er aktuel med sin nye single »Dancing«.
Den 49-årige australske popdiva Kylie Minogue er aktuel med sin nye single »Dancing«.

1. Justin Timberlake »Supplies«
For nylig smed Timberlake sangen »Filthy« på gaden. Den strittede lidt, men Justin lød alligevel som sig selv. Det samme kan man ikke sige om den Neptunes-producerede opfølger »Supplies«, der også stammer fra det kommende album »Man of the Woods«. På den dystopiske og trap-inspirerede sang springer popstjernen ud som paranoid dommedagsprofet. Katastrofen lurer. »Some shit’s ’bout to go down« synger han. En hær af zombier banker på døren: »The world could end now/baby, we’ll be living in The Walking Dead« lyder det faretruende. Men Justin er klar. Han har forsyninger, så han og kæresten kan overleve apokalypsen. Forvirret? Det er jeg! Men også pirret.

2. Veto: »A Pit«
Sidste år bød på et genhør med Veto efter de i flere år har stået på standby. Her spillede elektrorockerne med Troels Abrahamsen i front nogle koncerter og udgav singlen »I Am Here«. Nu følger de trop med stemningsmættede »A Pit«, som er inkluderet på det kommende album »16 Colors«, der er Vetos første siden 2010. Med sit isnende melodrama, de højstemte strygere og Abrahamsens skælvende vokal viser den en mere organisk og sårbar side af Veto. Velkommen tilbage!

3. Kylie Minogue: »Dancing«
30 år. Det er længe at holde sig til i poppens verden. Det har Kylie Minogue ikke desto mindre gjort. Og skal man tro hendes nye single »Dancing«, så har den 49-årige popdiva ikke planer om at geare ned lige foreløbig. Der er nemlig stadig spræl i australieren. »When I go out/I wanna go out dancing« proklamerer hun. Sangen er som resten af hendes nye album »Golden« indspillet i country-mekkaet Nashville, hvilket har sat mærkbart præg på Kylies dansable popsound.

4. Turbolens: »Farver«
Det virkede næsten fornuftsstridigt, at den tidligere Mew-guitarist Bo Madsen har fået succes med bandet Turbolens, hvor han spiller sammen med en flok børn fra Bernadotteskolen. Men konstellationen kan noget. Musikken har en umiddelbar charme, som Madsens tidligere band for længst har tabt. På den spraglede og legesyge guitarpopsang »Farver« synger Madsen duet med 12-årige Ella. »Vi er farver« er dens blåøjede og positive budskab. Ikke så kompliceret eller prætentiøst. Lige så man føler sig som et barn igen.

5. The New Spring: »Gershwin’s Invisible Year«
Bastian Kallesøes enmandsprojekt The New Spring har lidt ufortjent levet en skyggetilværelse på den danske musikscene. Under det musikalske alias har sangskriven udsendt tre fine album med spartansk og skønhedssøgende indiefolk. Den smukt underspillede »Gerschwin’s Invisible Year« fortsætter de gode takter og lover godt for det kommende udspil »Wholly Wholly«. Sangen er inspireret af tanker om den amerikanske mesterkomponist George Gerschwins unge år. Perfekt hvis man har brug for en tænksom stund i weekenden.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.