Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Jødernes historie er også Danmarks historie

En ny billedbog skildrer de danske jøders historie gennem 400 år. Bogen er også en historie om Danmark, for jøderne kom til at bidrage til landets udvikling og blev en del af det danske samfund. Men det var ikke nogen let integration.

En tegning fra det satiriske blad Svikmøllen, der ironiserer over alle de østeuropæiske - og ikke mindst polske - jøder, der omkring Første Verdenskrig kom til København. De var fattige, men i løbet af 20 år fik de stor succes med integrationen og den sociale opstigen. Tegning fra bogen.
En tegning fra det satiriske blad Svikmøllen, der ironiserer over alle de østeuropæiske - og ikke mindst polske - jøder, der omkring Første Verdenskrig kom til København. De var fattige, men i løbet af 20 år fik de stor succes med integrationen og den sociale opstigen. Tegning fra bogen.

Mange af de integrationsproblemer, som det moderne Danmark har med muslimske immigranter, var også på spil for jøder. Da den jødiske menighed i København i 1683 ville have tilladelse til en synagoge, vakte det bekymring og modstand. Jøderne fik dog tilladelsen, men under en række skrappe krav. De jødiske menigheder var præget af fundamentalistiske rabbinere og bagstræberiske ledere, der kæmpede hårdt imod sekulær indflydelse, og mange jødiske unge lærte hverken ordentligt jødisk (jiddsich) eller dansk. De snakkede en slags ghetto-slang, og en del af disse unge strejfede rundt i gaderne og lærte aldrig et håndværk.

Dertil kom, at Danmark op gennem 1700- tallet var »plaget« af omrejsende fattige jøder, der tiggede og solgte småting. I slutningen af 1700-tallet var der så mange fattige jøder i København, at en del greb til tyverier for at klare sig, og Københavns politimester klagede gentagne gange. Man forsøgte at udvise især fattige polske jøder, men de kom igen og igen, for de foretrak fængsel i København fremfor de elendige forhold, som blev budt dem i Polen.

Den jødiske menigheds nye ledelse i begyndelsen af 1800-tallet kæmpede en hård kamp mod religiøs fundamentalisme og uvidenhed for at få den jødiske gruppe, og især ungdommen, ind i en moderne borgerlig verden. Og det skete ikke uden sværdslag, for antijødiske fordomme herskede i den omgivende kristne verden, hvor bekymring over, om man overhovedet kunne give jøder adgang til en kristen stat, var almene. Jødehadet gav sig udslag i både litterære og korporlige jødefejder i begyndelsen af 1800-tallet.

Det er ikke den mørke del af historien, som en ny bog om jødernes 400-årige historie i Danmark, »En indvandringshistorie«, fortæller mest om.

Det er den mere positive historie, der præger bogen, som Dansk Jødisk Museum, der ligger ved Det Kgl. Biblioteks have, har udgivet.

Der kom efterhånden menigheder i 11 danske provinsbyer, og ikke mindst i Fredericia og Randers satte jødiske købmænd og handelsfolk deres præg. Det var dog hovedstaden København, der tiltrak de fleste jøder, og fra 1700-tallets slutning blev der skabt en gruppe af velhavende handelsjøder og pengefolk, der var med til at berige Danmark. Det var dog først efter ligeberettigelsen i 1814, hvor jøderne næsten fik fulde borgerrettigheder, at en ren eksplosion af jødisk virkelyst og succes fik afgørende betydning for Danmark. En lang række jøder virkede inden for handel, bankforhold, journalistik, kunst og videnskab og kom til at medvirke til det danske samfunds udvikling op gennem 1800-tallet.

Da de gamle immigranter lod sig assimilere ind i det danske samfund, kom immigranter fra Polen og Rusland og fornyede menigheden og skabte bekymring hos myndighederne, som ikke ønskede nye tilflyttere og frygtede, at de var revolutionære socialister, der ville omstyrte samfundet. Ret hurtigt viste det sig dog, at de fleste var pæne socialdemokrater, og disse østjøder blev i løbet af 15 år danske statsborgere og fik en enestående vellykket integration. Idag består Det Jødiske Samfund af et mylder af forskellige nationaliteter med jøder fra Latinamerika, Israel, Rusland, Polen, USA og mange andre lande med hver deres skikke og versioner af jødedom.

Bogen fra Dansk Jødisk Museum gennemgår historien tematisk. Den skildrer den jødiske indvandring og livet i provinsen, det jødiske liv i Danmark inden for murene, samspillet mellem jøder og kristne danskere, jødehadet, tiden fra 1933 til 1945, da nazismen hærgede, og endelig tiden efter Anden Verdenskrig, hvor terroren, som kom til udtryk med bomber i både 1985 og 2015, selvfølgelig spiller en stor rolle.

Der er ikke tale om nogen tung forskningsbog, men om en let fortalt billedbog med genstande og billeder fra museets egne samlinger. Teksterne er skrevet af et forfatterhold af historikere, og det er i al væsentlighed sagligt og nøgternt. Der er også enkelte stikpiller – for eksempel til folkekirken: »Nogle steder i folkekirken er jødefjendtlige holdninger, formentlig af tankeløshed, blevet bevaret helt frem til nyere tid.« Det ville have været rart med en konkretisering af den anklage. Hovedsagen er, at på trods af udslag af alvorlig antisemitisme helt op til Anden Verdenskrig, så har forholdet mellem jøder og kristne i Danmark været enestående positivt og frugtbart. Der har efter krigen været en vældig støtte, som danske jøder har modtaget i svære situationer, som for eksempel under den sidste tids terror. Bogens forfattere nævner dog, at antisemitismen ikke døde helt ud efter krigen, men fortsatte i en ny form, »der bunder i antipati mod Israel.«

Nazitiden spiller selvfølgelig en vigtig rolle i bogen, og teksten er skrevet med forsigtighed, fordi der endnu hersker stor uenighed om årsagerne til, at tyskernes jødeaktion mislykkedes i Danmark. Eller måske lykkedes den netop, fordi Danmark stort set blev »jøderent«, som den nazistiske ledelse i Danmark ønskede det.

Under flugten begik 16 selvmord, 23 druknede og fem døde som følge af chok, udmattelse og sygdom. Af de cirka 480 danske jøder i KZ-lejren Theresienstadt døde cirka 50. Selv om den dansk jødiske historie var mirakuløst nådig, så var der altså tunge tab.

Det sidste ord om dansk-jødisk historie er selvfølgelig ikke sagt med denne bog, men der er tale om en letlæst, glimrende illustreret bog, hvor man kan få god indføring i hovedlinjerne om det vigtige dansk-jødiske samliv, og mange danske familier har i olde- og bedsteforældrenes generation jødiske aner. En bog om dansk-jødisk historie er ikke blot en mindre historie om en lille minoritet, men om en væsentlig del af den danske historie.

En indvandringshistorie. Jøder i Danmark i 400 år

Forfattere: Cecilie Felicia Stokholm Banke, Signe Bergman Larsen, Janne Laursen, Martin Schwarz Lausten og Hanne Trautner-Kromann. Pris: 185. Sider: 179. Forlag: Dansk Jødisk Museum.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.