Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Jelved: Biblioteks-spild er noget sjusk

Kulturministeren vil først have kortlagt omfanget af reservationer af bøger og musik, der aldrig bliver afhentet, inden hun peger på en løsning. Hun kalder det dumt og sjusket, at folk reserverer uden at afhente.

»Det undergraver et meget large og fantastisk godt system. Hvis man ikke henter det, man har bestilt, så ødelægger man på et tidspunkt systemet,« siger kulturminister Marianne Jelved (R), som i går var i Aalborg for at dele gratis bøger ud på Verdens Bogdag. Foto: Henning Bagger
»Det undergraver et meget large og fantastisk godt system. Hvis man ikke henter det, man har bestilt, så ødelægger man på et tidspunkt systemet,« siger kulturminister Marianne Jelved (R), som i går var i Aalborg for at dele gratis bøger ud på Verdens Bogdag. Foto: Henning Bagger

Kulturminister Marianne Jelved (R) vil ikke på nuværende tidspunkt pege på, hvordan bibliotekerne kan løse problemet med de hundredetusinder af reservationer af bøger og musik, som aldrig bliver afhentet.

»Jeg har bedt Kulturstyrelsen om at undersøge problemet, så vi har et fagligt grundlag at træffe en beslutning på. Hvis jeg som minister skal involvere de mennesker, der har problemet inde på kroppen, og lytte til deres forslag til en løsning, så skal jeg ikke på forhånd komme med en udmelding,« siger Marianne Jelved.

En rundspørge til landets hovedbiblioteker foretaget af Berlingske Research viser, at biblioteker landet over spilder mange ressourcer på at finde og transportere bøger og musik, som folk reserverer uden nogensinde at afhente materialet. Problemet er størst i de store uddannelsesbyer, hvor studerende reserverer bøger til opgaver og eksamenslæsning. I København og Aarhus bliver 25-49 procent af det reserverede materiale aldrig afhentet. København vurderer ifølge rundspørgen, at det årligt koster store beløb – penge som kunne være brugt til f.eks. kulturarrangementer.

Politikere og biblioteksfolk peger på flere løsninger på problemet. Man kan give bøder til folk, som ikke afhenter reserveret materiale, på samme måde som man giver bøder ved for sen aflevering. Oplysningskampagner er også en mulighed. Endelig kan bibliotekerne lave systemer, som sender e-mail og SMSer til folk, når det reserverede materiale er ved at være fremme, og dermed give dem mulighed for at afbestille, hvis de ikke længere har brug for materialet.

Noget sjusk

Marianne Jelved kalder det dumt og sjusket, at folk ikke henter det, som de reserverer.

»Det undergraver et meget large og fantastisk godt system. Hvis man ikke henter det, man har bestilt, så ødelægger man på et tidspunkt systemet. Det her er et problem, som vi skal diskutere offentligt, så folk, der misbruger systemet, kan lære noget. Man skal ikke se igennem fingre med det. Det er noget sjusk. Jeg appellerer til folks snusfornuft: Tag dog det, du selv sætter i gang, alvorligt,« siger Marianne Jelved.

Der tegner sig måske et politisk flertal for at ændre biblioteksloven, så bibliotekerne kan uddele bøder til lånere, som ikke afhenter reserveret materiale. De konservative, Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance sagde onsdag til Berlingske, at de støtter idéen. Også de radikales kulturpolitiske ordfører, Marlene Borst Hansen, sagde, at hun principielt ikke har noget imod bøder, og at hun tror, at de vil hjælpe. Men hun mener samtidig, at der skal mere end spørgsmålet om bøder til for at lave biblioteksloven om.

Marianne Jelved siger, at en løsning ikke kan findes inden sommerferien.

»Hvis vi skal lave ændringer i biblioteksloven, så kan det tidligst blive i den kommende folketingssamling, og vi ved endnu ikke, om der er andre måder end en lovændring at håndtere problemet på. Normalt er der altid flere måder at løse en opgave på, og derfor må vi først sætte nogle fagfolk til at udvikle nogle forslag til, hvordan vi kan få nedbragt antallet af uafhentede reservationer,« siger Marianne Jelved.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.