Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Jehovas Vidner begræder Princes død

Trossamfundet mindes musikeren, der døde 21. april blot 57 år gammel.

Fans, familie og film- og musikbranchen er i sorg og chok over Princes pludselige død 21. april, hvor han blev fundet livløs i en elevator i sit hus i hjemstaten Minnesota.

Siden er kondolencerne strømmet ind verden over til den legendariske musiker, som blot blev 57 år gammel, og nu har Jehovas Vidner også tilkendegivet deres sorg over Princes tragiske død.

- Vi er triste over at høre om dødsfaldet af Prince Rogers Nelson, som blev døbt som et af Jehovas Vidner i 2003, skriver trossamfundet i en pressemeddelelse, som blandt andre magasinet People bringer.

- Vi har ikke nogen detaljer om hans helbredstilstand eller årsagen til hans død, skriver Jehovas Vidner videre og hylder den Oscar-vindende "Purple Rain"-sanger for at "opfylde det at være vidne og dele sin tro med andre".

- Vores tanker går til hans familie og venner - især hans trosfæller i Jehovas Vidner-menigheden i Saint Louis Park i Minnesota. Vi håber, at alle vil finde trøst i Biblens ord om fremtiden, hvor død, smerte og tårer ikke vil være der længere.

Fredag blev Prince obduceret, men der kan gå flere uger med prøveanalyser, før den endelige dødsårsag officielt kan fastslås. Myndighederne har meddelt, at "der ikke er fundet tydelige traumer" på hans krop.

Prince har solgt mere end 100 millioner album på verdensplan og storhittet med numrene "When Doves Cry", "Purple Rain" og "Kiss".

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.