Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Jeg vil ikke have, min søn skal spise fisk fyldt med plastic«

Øer af plastic, der til sammen dækker et areal på størrelse med Afrika, flyder rundt i verdenshavene, og fortsætter det, vil der i 2050 være mere plastic end fisk i oceanerne. Kunstneren Thomas Fryd går nu ind i kampen mod plasticforurening og udstiller en fire meter lang skulptur i Ørestad.

Kunstner og fotograf Thomas Fryd håber, at hans kunst kan skabe mere opmærksomhed om plasticforureningen i havene. Foto: PR
Kunstner og fotograf Thomas Fryd håber, at hans kunst kan skabe mere opmærksomhed om plasticforureningen i havene. Foto: PR

Når Thomas Fryd går i supermarkedet, køber han ikke mere, end at han kan bære det hjem uden at komme det i en pose. Skal han have mere, går han flere gange.

Den 46-årige fotograf og kunstner er tidligere reklamefotograf, udstiller high end-kunst i blandt andet Los Angeles i USA og har en pris for bedste filmfotograf ved Los Angeles Film Awards på CV’et – og så går han op i miljøet. Så meget, at han nu har gjort det til en del af sit professionelle virke.

I sidste uge satte han sin underskrift på en kontrakt med Vandlauget i Ørestad i København, der betyder, at han på vandspejlet foran DR Byen opstiller en fire meter lang og to meter høj skulptur som et iøjnefaldende symbol på de udfordringer, verden anno 2016 har med plasticforurening i havene.

De udfordringer er voldsomme. Hvert år ender ti millioner tons engangslightere, poser, tandbørster, dæk, plasticflasker og alskens emballage i havene, hvor det flyder sammen i gigantiske giftige øer, der til sammen fylder lige så meget som det afrikanske kontinent. I januar udkom en rapport fra World Economic Forum, som viser, at fortsætter vi med at dumpe plastic i havet i samme omfang som nu, vil der i 2050 være mere plastic end fisk i vandet.

Og de fleste af de fisk, der er tilbage og havner på vores middagsborde, vil ifølge havmiljøforskere have plastic i maven.

»Jeg vidste godt, at plastic var et stort problem, men det gik først for et par år siden op for mig, hvor stort det egentlig var. En plasticflaske er 400 år om at opløses. Det er jo helt vildt,« siger Thomas Fryd.

Også plastic i vandområderne i Ørestaden

Skulpturen, der skal opstilles i Ørestad, bliver en forstørret udgave af Thomas Fryds kunstserie »Homorphology«, som er skulpturer lavet ud fra hans fotografier, hvor den naturlige menneskekrop er manipuleret til noget unaturligt.

»Jeg synes, »Homorphology« er oplagt at koble sammen med plastic i havene. Man har noget naturligt, vandet, og så noget, der ikke hører hjemme der, plastic-affald,« siger Thomas Fryd.

Formand for Vandlauget i Ørestad, Gertrud Birke, som har godkendt opstillingen af skulpturen, glæder sig over aftalen.

»Plastic i havene er en problemstilling, vi meget gerne vil bakke op om. Og et problem, vi også kender bare fra vandområderne her i Ørestaden. Vi har en mand ansat til at samle plastic op fra kanalerne – det er et fuldtidsjob,« siger Gertrud Birke.

Skulpturen på vandspejlet foran DR Byen er ikke det eneste, Thomas Fryd gør i miljøets navn.

Han har også indledt et samarbejde med organisationen Plastic Change, som arbejder for at udbrede kendskabet til plasticforurening i havene, blandt andet via forskning.

»Jeg ville gerne lave skulpturer af det plastic, der er ude i havene, men fandt ud af, at man ikke bare sådan lige kan sejle ud og hente det. Det er så småt, at man ikke kan se det, og man skal vide, hvor i havene, det er,« siger Thomas Fryd.

Kunst med et budskab

Det ved miljøbiolog og stifter af Plastic Change, Henrik Beha Pedersen, som fra den seneste forskningsekspedition til den plasticsuppe, der flyder rundt i havet omkring Bermuda, har hjembragt nogle gram plastic.

»Det, at det er svært at få fat på, gør det mere værdifuldt, synes jeg,« siger Thomas Fryd, som er taknemlig for de plasticstykker, Henrik Beha Pedersen har givet ham i små apotekerglas. Komplet med informationer om, præcis hvor i Atlanterhavet de er samlet op, og et videnskabeligt estimat på, hvor længe de har skvulpet rundt i vandet.

Til gengæld kan man ikke se, hvad de engang har været. Stykkerne er så mikroskopiske, opløst af vind og vejr og tiden, at det nu blot er småbitte farvede stykker i forskellige abstrakte former.

Plasticstykkerne støbes ind i en halv meter høj skulptur af gennemsigtigt plastic, også med udgangspunkt i kunstserien »Homorphology«, og bliver ligesom skulpturen i Ørestad et iøjnefaldende symbol på plasticforurening. Den skal blandt andet udstilles på en storstilet konference, Plastic Change afholder i 2017, og er, ligesom skulpturen i Ørestad, finansieret af sponsorer.

»Jeg er meget glad for samarbejdet med Thomas Fryd. Han er en anerkendt kunstner og er meget optaget af miljøet – og så når han som kunstner ud til et andet publikum med budskabet,« siger Henrik Beha Pedersen.

Thomas Fryd håber at kunne nå ikke bare et andet publikum, men et stort publikum.

»Det skal ikke være en skræmmekampagne, for det gider man ikke høre på. Jeg vil gerne lave noget smukt, der kan skabe debat – som har et budskab,« siger Thomas Fryd.

»Vi mangler kunst med et budskab. Meget kunst handler om, hvor kunstneren er lige nu. Det bliver meget selvsmagende, synes jeg. Jeg vil gerne bruge kunsten til at sætte fokus på, at vi bliver nødt til at gøre noget i forhold til affald i havet. For ellers ender det med, at vi alle sammen spiser fisk fyldt med plastic.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.