Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Jeg ved helt sikkert, at jeg har fire børn – men der kan da godt være lidt flere derude«

Et museum er ikke længere kun billeder på en væg og plancher med ord. Op gennem 00erne er det også i højere grad blevet til historier, du får i ørerne, mens du bevæger dig gennem samlingerne.

På Museum for Søfart er det sømanden af den rette støbning, der via podcast fortæller om livet på de syv have. Blandt dem sømanden Joachim, som nu er gået i land, og som ved, at han har »nogle« børn »derude«. Joachim fortæller sin historie til radioproducenten Pejk Malinovski (billedet), der har lavet Museet for Søfarts nye audiowalk »Jeg har aldrig fortalt det til nogen - en audowalk om søfolk, køn og kærlighed«.
På Museum for Søfart er det sømanden af den rette støbning, der via podcast fortæller om livet på de syv have. Blandt dem sømanden Joachim, som nu er gået i land, og som ved, at han har »nogle« børn »derude«. Joachim fortæller sin historie til radioproducenten Pejk Malinovski (billedet), der har lavet Museet for Søfarts nye audiowalk »Jeg har aldrig fortalt det til nogen - en audowalk om søfolk, køn og kærlighed«.

Fra i dag kan man også høre udstillingerne på det nordsjællandske Museum for Søfart, der med inspiration i det spirende podcast-miljø har udviklet en særlig audiowalk med fortællinger fra havet. Afsenderne er både ældre sømænd, der husker deres erobringer, kvindelige kolleger, der påmønstrede, før damer blev et hverdagssyn på søen, og unge sejlende, der udfordrer de vante forestillinger om, at en klassisk sømand er en bredskuldret fyr med stort skæg og frådende sexlyst.

Som 45-årige Joachim, der er gået i land for at passe ungerne, mens hans kæreste, Mathilde, er af sted som maskinmester.

»Jeg ved helt sikkert, at jeg har fire børn – men der kan da godt være lidt flere derude,« siger den 45-årige far, inden han opremser hverdagens udfordringer. Det er ikke længere verdenshavene, han skal krydse – nu er der i stedet fokus på at hente »hektoliter af mælkeprodukter hjem fra supermarkedet«, følge datteren på toilettet, tørre næser og trøste børn.

»Det er fantastisk, at du gør det« siger intervieweren.

»Ja, men det kan også være, at jeg falder død om i morgen,« svarer Joachim.

Interviewet med Joachim og en masse andre sømænd m/k er blevet til efter en særbevilling, som Museet fra Søfart i Helsingør modtog fra D/S Norden og D/S Orients Fond sidste år. Pengene er gået til et forskningsprojekt, der dykker ned i myten om den virile sømand, og til optagelserne, der fungerer som en særudstilling – bare i lyd.

Audiwalken »Jeg har aldrig fortalt det til nogen« er lavet af digteren og radioproducenten Pejk Malinovski. Hans første program var et portræt af Værnedamsvej i København. Senere stod han bag det danske podcastkollektiv Third Ear, som har sendt radiofortællinger på nettet siden 2009, ligesom Pejk Malinovski har produceret de fortællinger, som Louisianas gæster kan høre under den årlige litteraturfestival.

Blandt andet kan man opleve digteren Mette Moestrup give en grundig vejledning til at gå op ad en trappe. På et andet spor opfordres lytteren til at finde en vilkårlig mand i cowboybukser. Mens man følger ham gennem museets gange, fortælles cowboybuksernes historie, og man bliver bedt om at tænke over, om jeans i virkeligheden også er en slags kunst.

»Det handler om at inddrage publikum i museets historie,« forklarer Pejk Malinovski.

»Min tilgang er altid at finde de sjove, skøre og underlige historier. Ligesom den kvindelige kaptajn, der mønstrede som dreng, fordi der dengang ikke fandtes kvindelige rubrikker. Eller de gamle søfolk, der kommer med en bidende kritik af den danske kolonihistorie.«

Evnen til at lede efter sprækkerne har Pejk Malinovski også dyrket i USA, hvor han har boet, siden han begyndte som praktikant på radioprogrammet »The Next Big Thing« i 2003.

»Egentlig var det ikke meningen, at jeg skulle blive hængende, men jeg ramte lige ned i den bølge af podcasts, der opstod, fordi en masse mennesker pludselig fik adgang til at lave radio uden at skulle have en kanal i ryggen. Jeg opdagede, at der var et meget ungt miljø i forhold til DRs montagegruppe, der var fuld af gamle mænd, der sad og drik kaffe,« fortæller Pejk Malinovski, der stadig oplever, at miljøet omkring podcast og lydfortællinger er langt større i USA end i Danmark.

»De uafhængige, kreative talenter er blevet etableret gennem podcasts, fordi det giver alle en platform. Det appellerer til folk, der er drevet af en lyst til at fortælle, og som har gåpåmod. I Danmark er der en systemforankring, der er kvælende. Folk tænker meget i eksisterende systemer. De tænker »Vi skal lave noget til DR« i stedet for at se, hvad de har lyst til at fortælle. I USA er der mere en kultur, hvor man gør det selv. Der er ikke på samme måde et håb om, at der kommer penge fra en kulturfond. Man er overladt til sit eget initiativ.«

Podcast er i virkeligheden bare radio, der laves til internettet. De kan handle om alting og ingenting. Det kan være udsendelsesrækker eller enkeltstående programmer. Men de mest omtalte og populære handler ofte om almindelige menneskers historier. Og det er også dem, der er i fokus på Museet for Søfart.

Her har Pejk Malinovski blandt andet talt med en ældre sømand, der som ung havde en affære med en pige i Singapore. Hvad der begynder som prostitution, endte som en heftig kærlighedshistorie, hvor hun sendte ham breve, der altid lå klar, når sømanden gik i land i endnu en havn. Til sidst brændemærkede hun ham ved at skodde en cigaret på hans brystkasse.

»Den historie har han aldrig fortalt før. Hans voksne sønner kender slet ikke til det liv, han levede, før han blev gift. Nu har han afleveret sine dagbøger til museet, og de er et ret vildt dokument over, hvordan det var at være sømand i 50erne,« siger Pejk Malinovski og kommer med et bud på, hvorfor en mand, der ellers er hemmelig omkring sin fortid, pludselig deler sin historie med en fremmed.

»Det er ikke så ofte, at vi møder andre mennesker, der har lyst til at spørge ind til vores historier, og som gider lytte. Når jeg kommer forbi, bliver det en slags skriftestol, selv om der selvfølgelig er den dobbelthed, at jeg fortæller deres historier videre. Men der ligger en slags frihed i at fortælle din historie til folk, som ikke kender dig,« siger Pejk Malinovski, der endnu aldrig har oplevet at stille et spørgsmål, der gik over grænsen. Folk vil gerne fortælle.

»Jeg betragter det som en dans. Du møder et menneske og træder ind i deres liv i et par timer. Og når du går, tager du en hel masse med dig. Det er svært i starten. Der ligger jo en etisk forpligtigelse i at formidle den person så sandt som muligt, og jeg redigerer meget. En optagelse på to timer kan sagtens skæres ned til tre minutter. Men jeg gør det så ærligt som muligt. Det er min del af kontrakten,« siger Pejk Malinovski, der understreger, at der også er en slags poesi i disse historier. At stemmerne i sig selv skaber en anden nærhed end billeder og tekst.

»Jeg begyndte selv med at være digter og har altid selv været optaget af historier. Og som digter arbejder du også meget med billeder af, hvem du selv er,« forklarer Pejk Malinovski.

Blandt de mennesker, man møder i »Jeg har aldrig fortalt det til nogen«, er også et par ældre sømænd, der fortæller om de professionelle piger, der stod klar i havnene, når skibene lagde til.

»Søde, rare og imødekommende – mod et mindre vederlag,« som mændene grinende forklarer. Men selv om det lyder kækt, er deres beskrivelse ikke bare for sjov. Ifølge Pejk Malinovski viser optagelserne også, hvor stort et udsyn, der ofte har været blandt søens folk.

»Jeg har helt klart også fået rykket nogle af mine egne vante forestillinger om miljøet. Hvis du var sømand i 50erne, så oplevede du en helt vild verden, som ingen andre så. Og miljøet tiltrak netop folk, der havde en kæmpe appetit på det fremmede – og ikke den angst, som vi oplever i dag. Det her var mennesker, der havde lyst til at spise mærkelig mad, gå i seng med eksotiske kvinder og gå i land i nye havne.«

Mændene på hans optagelser griner videre.

»Det er en udbredt misforståelse, at havet er noget, der skiller os ad. Havet er noget, der samler os,« siger de så.

»Jeg har aldrig fortalt det til nogen« kan downloades gratis via Podwalk fra i dag. Historierne kan også høres hjemmefra via en iPad eller smartphone.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.