Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Jeg kigger også på titlen først

klassisk musikredaktør

Sloganet har lydt igen og igen: Gå ind i koncertsalen og slå ørerne ud, find den nærmeste bog og læs, sæt dig ind på museet og kig – og verdens-kunstens dybeste hemmeligheder vil åbenbare sig for dig!

Det udbredte mantra binder kulturlivets potentielle kunder en historie på ærmet: At du bare kan troppe op så jomfruelig som Athene ved Parthenons søjler.

Men nej. At møde uforberedt kan i runde tal være det værst tænkelige ved mødet med verdenskunsten.

Lad os tage »Mona Lisa« på Louvre i Paris som eksempel. Du kan godt klemme dig ind mellem de andre dødelige og bare håbe det bedste. Men du vil ende skuffet over Leonardos mesterværk.

Alternativet kan være lidt læsning på stoffet. Selv ganske lidt viden kan åbne dine øjne dramatisk meget:

For eksempel at det i høj grad er landskabet, der trækker damens smil skævt.

Eller at tidligere ejere har klippet både højre og venstre kant af maleriet og derfor givet eftertiden et ufuldstændigt indtryk.

Eller at portrættet er bygget som en traditionel omgang Maria med Jesusbarn og derfor står som et af historiens tidligste malerier af Maria uden barn.

Den slags viden er på ingen måde dyb. Den fordyber til gengæld dit møde med kunsten mærkbart. Og noget lignende gælder publikationer som teaterprogrammet eller koncertomtalen – der af samme grund bør være lettilgængelige.

Jeg har derfor heller ikke meget imod dem, der går på udstilling med halvlukkede øjne. En af mine bekendte skældte engang ud over de amerikanske turister på et københavnsk museum: Staklerne gik direkte hen til den lille plade med titlen og malerens navn og sendte et distræt blik op på lærredet bagefter.

Jeg selv kan ret hurtigt skelne Skidmore fra Canaletto. Men hvis man endnu ikke har sat sig ind i sagerne, kan udstillingen være et udmærket tidspunkt.

Ikke al kunst, musik, litteratur eller drama er den rene fest for sanserne. Værker er også viden, tradition, inspiration, kommunikation og kommentarer til kollegers livtag med samme genre.

Så gå på museum og læs med bedste samvittighed. Bedre sent end aldrig.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.