Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Meningsmagerne

»Jeg gider ikke nogen, der kalder hinanden for idioter – uanset om de er røde eller blå«

Med facebookgruppen »Burhønsenes Befrielsesfront« og senest sin føljeton om at bygge et bæredygtigt sommerhus har Signe Wenneberg fået enorm gennemslagskraft på de sociale medier.

»De sociale medier har betydet en enorm demokratiseringsproces i medierne,« siger Signe Wenneberg, der bruger sin gennemslagskraft til at kæmpe for mærkesager som dyrevelfærd, bæredygtighed, »urban farming«, klima og miljø.
»De sociale medier har betydet en enorm demokratiseringsproces i medierne,« siger Signe Wenneberg, der bruger sin gennemslagskraft til at kæmpe for mærkesager som dyrevelfærd, bæredygtighed, »urban farming«, klima og miljø.

De første, man møder, når man vil besøge Signe Wenneberg i hendes nye sommerhus, er hendes høns. De går i vejsiden og hygger sig sammen med deres artsfæller fra nabogården.

»Hvorfor skal de gå og kede sig i en hønsegård, når de lige så godt kan være sammen med de andre høns på vejen? Måske ender det med, at de flytter ind i naboens hønsegård, når jeg tager hjem til byen til efteråret. Det er i hvert fald planen indtil videre,« forklarer hun.

Som grundlægger af Facebook-gruppen »Burhønsenes Befrielsesfront« er hønsenes ve og vel en sag, der i høj grad ligger Signe Wenneberg på sinde. Ligesom dyrevelfærd i det hele taget sammen med klima, miljø, »urban farming« og bæredygtighed også er emner, hun brænder for. »Jeg vil gerne være med til at ændre verden, det er mit drive som formidler,« siger hun, da vi sidder i skyggen på terrassen med te og italienske biscotti og udsigt til drivhuset, der bugner af meterhøje tomatplanter, krydderurter og en masse andet grønt og godt.

Det er Signe Wennebergs første sommer i »Brombærhuset«, som hun har brugt et år af sit liv på at bygge, så selvfølgelig skal vi have en rundvisning i, hvad hun stolt præsenterer som Europas første FSC-certificerede træhus på pæle. Det 72 kvadratmeter store sommerhus med loft til kip, masser af lys og en stor overdækket terrasse er bygget af bæredygtigt lærk og gran fra især danske FSC-certificerede skove. Og stort set alt indbo, fra kommode, borde, stole og lamper til kopper, tallerkener og selv det store verdenskort, der fylder hele den ene væg, er genbrug – storskrald, loppefund, containerkup eller købt billigt på lauritz.com.

Burhønen Maggie

Hele byggeprojektet har man kunnet følge på bloggen sommerhusbyggeri.dk og på Signe Wennebergs hjemmeside, signewenneberg.dk samt i en lind strøm af opdateringer på de sociale medier, hvor hun er aktiv på Facebook, Twitter, Instagram og Pinterest. Husbyggeriet har også været vist i en række programmer på TV 2, og hun har netop udgivet en bog om projektet.

»Jeg laver føljetoner,« forklarer hun. »Det giver mere gennemslagskraft, hvis man er meget konkret som formidler. Det er derfor, jeg har formidlet så bredt om husbyggeriet. Hvis man bare skriver en artikel om genbrug eller cirkulær økonomi, kan det godt blive lidt »fluffy«. Men følger man et projekt gennem længere tid om f.eks. husets tilblivelse eller en burhønes overlevelse, er det noget, folk kan forholde sig til, og engagementet bliver langt større. Kan man så oven i købet bygge en bevægelse op omkring føljetonen, kan man virkelig flytte noget.«

Det var netop det, der skete, da Signe Wenneberg, inspireret af burhønen Maggie, i 2011 etablerede »Burhønsenes Befrielsesfront«. I dag har gruppen 13.000 medlemmer, og Dyrenes Beskyttelse har lanceret en Æg­tivistkampagne og udnævnte i 2013 Signe Wenneberg til Årets Ægtivist.

»Det er fedt at vise, at en lillebitte græsrodsbevægelse med en føljeton om en høne faktisk kan gøre en forskel. Vi har f.eks. fået flere flødebolleproducenter til ikke at bruge buræg i deres flødeboller – jeg skrev simpelthen til dem, at jeg elskede deres flødeboller og var så ked af, at jeg ikke kunne spise dem, så længe de brugte buræg. Så nu er de gået over til 100 procent økologisk,« siger hun og ler. »Jeg siger ikke, at det er vores fortjeneste alene, men det handler om at skabe en bevægelse, der laver noget pression. Det er det samme med bæredygtigt byggeri.«

Det stille barn

Signe Wenneberg voksede op »langt ude på landet« nær Tureby på Sydsjælland.

»Jeg var et meget stille barn, der bare læste og ikke rigtig sagde noget,« fortæller hun. »Min far var meget venstreorienteret, og der var altid nogle meget højrøstede diskussioner omkring middagsbordet hos ham. Jeg var nok den eneste, der ikke sagde noget. Men jeg lyttede, og jeg havde mine meninger.«

Efter studentereksamen og et par fjumreår med caféjob i København – hvor hun altid tog morgenvagterne for at kunne læse de aviser, der lå klar til kunderne – begyndte hun på retorik på Københavns Universitet.

»Jeg kom i læsegruppe med bl.a. Martin Krasnik og Aske Munck. Vi var meget ambitiøse og syntes, det var spild af tid at skrive vores opgaver til skrivebordsskuffen, så vi skrev kronikker og anmeldelser og læserbreve og prøvede at afsætte dem til aviserne.«

Og sådan gik det til, at Signe Wenneberg som 23-årig vandt en kronikkonkurrence i Politiken og kort efter blev tilbudt fast job på avisen, hvor hun bl.a. overtog Dan Turèlls »I Byen«-klumme og fik, som hun selv siger »lov til at mene en masse«. Det var begyndelsen.

Haveekspert ved et tilfælde

Efterfølgende blev hun redaktionschef på TV 2, chefkonsulent i kommunikationsvirksomheden Kjaer & Kjærulf og administrerende direktør i mediebureauet Vizeum, inden hun blev selvstændig med kommunikations- og rådgivningsvirksomheden Wenneberg & Co.

Signe Wenneberg har to sønner, som hun det meste af tiden har været alene med. Den ældste fik som bare toårig konstateret type 1 diabetes, og hans sygdom har været stærkt medvirkende til, at Signe Wennebergs karriere blev, som den blev.

»Der har ikke været karriereplanlægning her, bare overlevelse. Da han var fem, faldt han og brækkede benet fire steder. En diabetiker må ikke ligge stille, så de næste mange måneder kunne jeg ikke forlade ham for at gå på arbejde, og jeg var lige blevet selvstændig,« fortæller hun. »Men vi skulle jo leve, så jeg var nødt til at finde på noget. Vi var lige flyttet, det var midt i januar, og vores have lignede noget, der var løgn, med stakke af byggeaffald, gamle fliser, et kasseret toilet, væltede træer o.s.v. Så jeg tænkte, hvorfor ikke skrive en bog om, hvordan man får en smuk have ud af sådan en losseplads?«

Resultatet blev den første af foreløbig ti havebøger fra Signe Wennebergs hånd. Den solgte godt – og pludselig var hun udnævnt til haveekspert, blev bedt om at lave have-TV og havekurser, holdt haveforedrag og fik sin egen havebrevkasse. I dag udgør havebøgerne og deraf afledte opgaver dog kun en beskeden del af arbejdslivet. Hovedparten af tiden arbejder hun med sine mærkesager, med foredrag, kommunikation og rådgivning af virksomheder og organisationer om PR, kampagner og strategisk brug af de sociale medier. Ifølge sitet Twitterjournalister.dk er Signe Wenneberg én af de journalister i den danske medie- og kommunikationsbranche, der har den største gennemslagskraft på nettet. Hun har næsten 13.800 venner og følgere på sin personlige Facebook-profil og 8.200 følgere på Instagram.

Tonen på nettet

»De sociale medier har betydet en enorm demokratiseringsproces i medierne. Med de nye medier har alle, uanset om man har en kommunikationsfaglig baggrund eller ej, mulighed for at komme til orde. Det er fantastisk. Vi er blevet vores egne redaktører, og derfor er det så vigtigt, at vi hele tiden holder en god tone på nettet,« siger hun. For nylig følte hun sig således kaldet til at skrive en opdatering på Facebook, hvor hun lige måtte »repetere grundreglerne for redelig kommunikation« på sin side. Der stod bl.a.:

»Hvis nogen ikke taler ordentligt, hvis nogen er sexistiske, modbydelige eller nedladende, så er jeg ligeglad med, om de er røde, blå, gule eller sorte eller havenisser eller trolde, de slettes og blokeres, så jeg slipper for at slette deres indlæg en anden god gang ...«

Så var det sagt.

»Jeg bliver altid beskyldt for at slette folk, jeg ikke er enig med, men det passer ikke,« siger hun. »Jeg er venner med mange superinteressante mennesker, som jeg ikke nødvendigvis deler politisk standpunkt og holdninger med, men som holder tonen. Men jeg gider ikke nogen, der kalder hinanden for idioter – uanset om de er røde eller blå. Så blokerer jeg dem lige med det samme. Jeg orker ikke at spilde tid på at tage debatten.«

Politik nej tak

Signe Wenneberg har også valgt at give sig selv mundkurv på, når det kommer til visse emner. F.eks. ligestilling og politik.

I 2011 stillede hun op til Folketinget for Socialdemokraterne og var få hundrede stemmer fra at komme ind. Dengang lovede hun sig selv, at det ville hun ikke gøre igen. Og det løfte har hun ikke haft svært ved at holde.

»Jeg har da meget mere sjov og mere power som miljøforkæmper og klimaaktivist,« siger hun.

Hun lovede også sig selv, at hun ikke længere ville ytre sig om politik på de sociale medier. Det løfte har hun også holdt – lige indtil folketingsvalget blev udskrevet 27. maj.

»Da valget kom, syntes jeg, det blev for svært helt at lade være, så jeg gav mig selv tre uger, hvor jeg godt måtte tale partipolitik. Men nu er det slut igen,« siger hun.

Og så er der det med ligestillingen.

»Jeg har i 25 år talt for lige rettigheder for alle grupper i samfundet, og det er noget af det, der giver allermest ballade i kommentarsporet, så nu synes jeg, jeg har udstået min værnepligt. Jeg taler aldrig om det mere. Aldrig!« siger hun med eftertryk. »Fremover vil jeg kun tale om mit fag, kommunikation, og om mine stofområder – fødevarer, etik, klima, miljø, bæredygtighed og at vi skal passe på naturen. Alt det, jeg tror på og arbejder med i mine foredrag og bøger.«

Signe Wenneberg er ikke i tvivl om, at netop det personlige engagement er en vigtig årsag til den store gennemslagskraft, hun har fået på de sociale medier. Som nu det facebookopslag, hun skrev lige efter valget, der blev liked af over 3.500 og delt flere end 300 gange.

»Det handlede om den nye regerings miljøpolitik, som jo betyder, at Miljøministeriet de facto er nedlagt. Det er jeg meget ked af, næsten grædefærdig, så i det opslag brugte jeg i dén grad patos. Og det viste jo også, at det virker, når man tør bruge sig selv. Min gamle redaktør på Politiken, Ebbe Mørk, sagde altid: »Vi skal ægge til eftertanke og modsigelse.« Det har jeg taget med mig. Det er godt med en begavet samtale med læserne – og den findes heldigvis også på de sociale medier.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.