»Jeg frygter, at kanonen kan blive brugt som en tjekliste over, hvordan man skal være for at være dansk«

Danmarkskanonen er en reaktion på flygtningestrømmen og globaliseringen, mener forskere, der tvivler på effekten af politikernes kanoner.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Kære Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og Radio24syv – Den Korte Radioavis. Jeg har brug for dit råd: I dag har vi åbnet for landsindsamlingen af forslag til min Danmarks- kanon. Men der er nogen, der driller og foreslår røde pølser, X Factor og drukkultur og den slags. Jeg kender dit udblik og nationale sindelag. Kan du ikke hjælpe mig med dine forslag til kanonen? Det handler om, hvad der er værd at tage med ind i fremtiden. Kærlig hilsen, Bertel.«

Sådan skrev kulturministeren mandag på Facebook, da han skød gang i det, som han kalder sin Danmarkskanon. Danskerne kan under #DKKanon frem til oktober sende forslag til historiske og kulturelle samfundsværdier, traditioner og begivenheder, som i særlig grad har formet samfundet og befolkningen – og at dømme efter Bertel Haarders Facebook-opslag tager kulturministeren alle midler i brug for at skabe opmærksomhed om projektet.

Det virker. Forslagene tikker ind. Nogle mener, at Chili Klaus skal være en del af kanonen, andre ser gerne det danske retssystem på listen, mens det for atter andre er vigtigt at holde på traditioner og kulturhistorie og få den danske sangskat og andelsbevægelsen med på listen.

Stegt flæsk med persillesovs på Dyrehavsbakken.
Stegt flæsk med persillesovs på Dyrehavsbakken.

Danmarkskanonen kommer i kølvandet på en række andre kanonprojekter. De fleste husker givetvis tidligere kulturminister Brian Mikkelsens (K) kulturkanon fra 2006, og så er der Demokratikanonen og Historiekanonen – for ikke at nævne de mange uofficielle kanoner som Perkerkanonen og daværende fødevareminister Dan Jørgensens (S) nationalretsprojekt.

Når politikerne i disse år har behov for at forgylde stegt flæsk med persillesovs med titlen som Danmarks nationalret og udarbejde den ene kanon efter den anden, er det en politisk reaktion på strømmen af flygtninge og migranter, mener professor i politisk filosofi Nils Holtug fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet.

»Det hænger sammen med, at der kommer flygtninge og indvandrere til Danmark, som har andre religioner og traditioner, end vi har. Det opleves som en udfordring, og derfor opstår der et ønske hos nogle om at tydeliggøre, hvad den danske identitet er. Nogle ønsker at skabe en opposition til det, andre kommer med for at markere de områder, hvor de ikke lever op til de danske nationale forestillinger. Andre vil gerne bruge kanonen til at sige, at her er nogle ting, som er vigtige for os og vores samfund, og som vi forventer, at mennesker her i landet lever op til,« siger Nils Holtug.

Det er professor Tim Knudsen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet enig i, men han mener, at der også er en anden grund. »Regeringen og kulturministeren har behov for at markere sig på et tidspunkt, hvor der er nedskæringer på forskellige områder. Initiativer som en kanon kan være med til at bortlede opmærksomheden fra politisk problematiske områder,« siger han.

Nationalkonservativ eller liberalistisk

Om kanonens indhold bliver sammensat efter den nationalkonservative tradition, som fokuserer på, at historie og traditioner er vigtigst, eller den liberale tradition, hvor det er samfundets politiske byggesten som ytringsfrihed og retssikkerhed, der fylder, er endnu uklart. Kulturministeriet lægger dog op til, at det skal være en kombination.

»Det er klart, at det er nemmere at tilslutte sig et fællesskab og en danskhed, der bygger på politiske værdier som frihed og ligestilling, end det er at tilpasse sig en hel kulturtradition. Med den liberale tradition er ideen, at så længe folk lever op til mere samfundsmæssige værdier, er det tilstrækkeligt,« siger Nils Holtug.

Dyrehavsbakken. Pjerrots hus.
Dyrehavsbakken. Pjerrots hus.

Da journalist og TV-vært på DR2 Abdel Aziz Mahmoud sammen med en række andre kulturpersonligheder modtog en invitation til et indledende kanonseminar, som kulturministeren var vært for, var han i tvivl om, hvorvidt han ville deltage. Alligevel mødte han op. Han fornemmede nemlig, at projektet først og fremmest skulle sættes i søen på grund af det store flygtningepres og diskussionen om de danske værdier.

»Hvis kanonen er målrettet flygtninge og nydanskere, så skal sådan nogle som mig, der har prøvet at blive dansk, også høres. Når halalkød i børnehaverne og tørklæder fylder så meget i debatten, tror jeg, at det er, fordi mange danskere ser udlændinges stærke traditioner som en trussel mod samfundet,« siger Abdel Aziz Mahmoud og tilføjer:

»Vi er ikke så bevidste om vores egne traditioner, begreber og nationale værdier i hverdagen, men hvis det var os, der flyttede til et andet land, ville vi også tage traditionerne og værdierne med os. Hvis vi får den bevidsthed, tror jeg, at vi bedre vil kunne forstå, at udlændinge også har nogle kulturelle værdier, som er særlige for dem.«

Abdel Aziz Mahmoud kom til Danmark som etårig i 1984 og udgav tidligere i år bogen »Hvor taler du flot dansk!« om sin dansk-palæstinensiske families og sine egne oplevelser med at opbygge en tilværelse i Danmark. Han synes umiddelbart, at debatten om, hvad det vil sige at være dansk, er positiv, men frygter, at kanonen i sidste ende kan blive brugt på en negativ måde.

»Der er stor risiko for, at det bliver et ekskluderende projekt. Hvis for eksempel begrebet frisind kommer med, kan faren være, hvis nogen så mener, at man ikke er dansk, hvis man ikke er frisindet. Jeg frygter, at kanonen kan blive brugt som en tjekliste over, hvordan man skal være for at være dansk,« siger Abdel Aziz Mahmoud.

Rettet mod indvandrere

Tim Knudsen siger, at også Demokratikanonen i høj grad var rettet mod indvandrere.

»I udvalget bag den var der ikke ret mange eksperter i demokrati. Til gengæld var der en del fra uddannelsesområdet samt folk, der arbejder med indvandrere. Når man kender sammensætningen af udvalget bag Danmarkskanonen, bliver man klogere på de bagvedliggende intentioner,« siger Tim Knudsen, der forsker i demokratihistorie og i øvrigt mener, at Demokratikanonen var et forfejlet projekt. Det formåede ikke at definere demokrati, men opstillede til gengæld en række punkter, der »ikke har noget med demokrati at gøre, men som tydeligvis mere er en almen viden, som man ønsker at bibringe indvandrere fra ikkeeuropæiske kulturer.«

På Danmarkskanonens hjemmeside skriver Kulturministeriet, at formålet med kanonen er at give danskerne en bedre selvforståelse og at skabe et bedre sammenhold. Men ifølge Nils Holtug kan en kanon næppe være med til at skabe social sammenhængskraft.

»Samfundsforskere mener, at sammenhængskraft for eksempel består i tillid mellem mennesker, og det er altså andre ting end en kanon, der har betydning for, hvilken grad af tillid man udvikler i et samfund,« siger Nils Holtug, der mener, at det altid er en god idé at diskutere værdier og tanker:

»Men det kan man jo gøre på så mange måder, og jeg er skeptisk over for, om kanonen kommer til at gøre en forskel for den nationale sammenhængskraft.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.