Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
COPENHAGEN PRIDE 2017

»Jeg beslutter samme nat, at nu er det tid til handling«

Musikeren Jeanett Albeck, også kendt som OHarasound, beslutter sig for at gøre noget for alles ret til at være her. Kan man omsætte kunstneriske ideer til politisk handling?

Sangeren Jeanette Albeck undersøger, hvordan man omsætter kunstnerisk skaben til politisk virkelighed. Foto fra videoen til »Alle verdens farver.«
Sangeren Jeanette Albeck undersøger, hvordan man omsætter kunstnerisk skaben til politisk virkelighed. Foto fra videoen til »Alle verdens farver.«

9. november 2016

Trump bliver valgt som præsident i USA.
Jeg beslutter samme nat, at nu er det tid til handling. Ikke flere lange diskussioner, der ikke fører til noget og uendelige beklagende opslag på de sociale medier om alt det, der skrider i den forkerte retning i det politiske liv. I stedet er det tid til at sætte ord på, hvilken verden, jeg ønsker at skabe og give videre til de nye generationer. Og så handle på det. Men hvor skal handlingen starte?
Dér opstår ideen om at skabe et kunstpolitisk manifes. Et værk, hvor kunst og politisk handling går hånd i hånd og kan skabe reel forandring. Jeg må samarbejde med nogen, som rent faktisk har viet deres liv og tid til netop det. En organisation måske?
Det er jo ikke første gang i verdenshistorien, at nogen har tænkt denne tanke og gjort netop det. Men jeg når frem til, at jeg hellere vil gøre NOGET end ikke at gøre noget af frygt for at være banal og uoriginal.

Februar 2017

Jeg har et halvt år tidligere skrevet nummeret »Alle verdens farver«,  og det går op for mig, at den handler netop om det, jeg ønsker at kæmpe for. En verden, hvor man har ret til at være den, man er, uanset køn, seksualitet, etnicitet etc.
Noget, man som en almindelig hvid, heteronormativ dansk statsborger hurtigt kan tage for givet. Men som så uendeligt mange mennesker verden over på ingen måde har friheden til.
Blndt andet Trumps, Putins og mange andre verdenslederes politik og lovgivning er med til at gøre livet smertefuldt og frihedsløst for mange mennesker alene på grund af deres hudfarve eller en anden seksuel orientering end marioteten.
Jeg tænker videre over, hvem samarbejdspartneren kunne være, og ser en dag tilfældigvis en reklame i et DSB-tog fra foreningen Sex og Samfund.
Reklamen handler netop om Trumps lovgivning og om de konsekvenser, den har for mange mennesker i hele verden.
Sex og Samfund kæmper for alle de samme ting, jeg sidder med, og dér kommer ideen. Første kapitel i manifestet skal være et samarbejde med dem.
Jeg står for det kunstneriske værk, de står for oplysning og handling.
I fællesskab kan vi måske nå længere end hver for sig. Jeg beslutter mig for at kontakte Sex og Samfund.

5. april 2017

Sex og Samfund er med det samme interesserede, og vi sætter hurtigt et møde op.
I mødet er det meget tydeligt, at vi supplerer hinanden virkelig godt. Det er vildt inspirerende for mig som kunstner at sidde med mennesker, der arbejder dagligt med de problematikker, jeg kæmper for, bare på et kunstnerisk plan.
Det er noget ganske andet end at sidde her end i kunstneriske brainstorms med andre kreativt tænkende.
Her er fokus, hvad der hjælper flest mennesker mest muligt, og ideerne blir effektivt ført ud i politisk virkelighed.
Sex og Samfund er i direkte berøring med de involverede mennesker verden over, og med de konsekvenser, det får, når Trump f.eks. gennemfører sin lovgivning i forbindelse med prævention i tredjeverdenslande.
De bruger deres liv og tid på at handle, hvor der er behov.
De etablerer blandt andet projekter i Afrika, hvor udsatte LGBT-personer får mulighed for at leve et sikkert liv via adgang til fundamentale sundhedsydelser.
Jeg som artist kan den anden vej hjælpe med at belyse deres arbejde. Hjælpe dem med at sætte fokus på, hvorfor det er vigtigt, det de kæmper for, og hvad det egentlig betyder i praksis for de mennesker, det handler om. Gennem min musik, gennem interviews og ved koncerter etc. 
Og fordi jeg er vant til at tænke kreativt og i kunstneriske baner, kan jeg bidrage med ideer, de ikke nødvendigvis selv ville komme op med.
Tydeligvis et frugtbart samarbejde. Vi shaker hånd på det.
Jeg bliver derefter ambassadør for dem og for deres kampagne #Stopforfolgelsen

10.-12. april 2017

Min manager Gitte Lorentsen og jeg går i krig med videoen til »Alle verdens farver«, som skal være udgivelsen, vi baserer samarbejdet på. Og i løbet af et øjeblik har vi et stort hold af mennesker, der gratis kaster sig ud i arbejdet med videoen. Allesammen glade for at kunne bidrage til sagen.

18. april 2017

Sex og Samfund og jeg kontakter Copenhagen Pride for at fortælle dem om vores samarbejde og for at få dem med ind over. Priden er jo et momentum til én gang om året at sætte fokus på, hvorfor arbejdet er så vigtigt. Og for at huske på, at ligeså fantastisk en fest Priden er, ligeså stort behov er der stadig for at kæmpe for den personlige frihed for LGBT+- personer verden over. Mange mennesker lever dagligt i frygt for deres eget liv pga deres seksualitet, køn etc.
Mødet med Lars Henriksen, Formand for Copenhagen Pride er også enormt givende, og vi beslutter at lægge et program sammen, som sætter fokus på sagen og samarbejdet med udgangspunkt i videoen.

15. maj 2017

Jeg har russiske rødder og har arbejdet i Rusland, jeg kontakter min gode ven fra Sankt Petersborg.
Jeg har russiske rødder og har arbejdet i Rusland, så jeg kontakter min gode ven fra Sankt Petersborg. Jeg ved, at disse problematikker også optager ham og berører ham dagligt. Han fortæller mig om situationen i Rusland pt, set med hans øjne, og gør mig opmærksom på en russisk LGBT+- venlig hjemmeside, hvor han synes, vi skal lægge videoen op, når den er færdig og beskrive vores arbejde. Alt, der kan skabe håb og inspirere andre til det samme, giver mening siger han. Både i og uden for Rusland.

Jeg forstår, at det rent faktisk nytter noget. Også i forhold til LGBT+-hjemmesider andre steder i verden. På trods af sprog og kulturelle forskelle nytter det at lægge videoen og en beskrivelse af vores arbejde op. Som inspiration og for at give håb for mennesker, der lever i diskrimination mange steder i verden. Blandt andet også flere steder i Afrika. På grund af sproget oversætter vi sangteksten til engelsk og lægger den med.

3. juni 2017

Jeg har efterhånden en håndfuld sange til de næste kapitler af Manifestet der skal handle om mere end blot LGBT+ rettigheder verden over.
Jeg har efterhånden en håndfuld sange til de næste kapitler af Manifestet, der skal handle om mere end blot LGBT+- rettigheder verden over. Om det er etnicitet, seksualitet eller noget tredje, det handler om, kommer ud på ét. Alle mennesker har retten til at leve et frit liv.
Men jeg mærker, at jeg gerne vil have flere kunstnere ind over. Tænk, hvis jeg kunne få en lille håndfuld af de kunstnere, jeg personligt synes, er allermest inspirerende herhjemme til at sætte deres ord på, hvilken verden de gerne vil give videre til de nye generationer. Inspiration og håb gør en forskel. Og sammen med politisk handling kan det skabe forandring. Det er jeg ret overbevist om nu.

Jeg skriver ned, hvem jeg synes kunne være interessante at få med og starter med at kontakte forfatter Lone Hørslev. Lone synes, det lyder sjovt og spændende, selvom hun ikke lige ser sig selv som politisk forfatter. Jeg giver hende helt frie tøjler. Det må være en linje, et ord, en roman.
Det, hun sender til mig, sætter jeg musik til. Måske blir det en hel forestilling, en installation, en koncert, bare en sang. Ordene føder ideerne. Som derefter skal føde, hvem samarbejdet skal være med.
Her et kort uddrag af det, Lone sender til mig en uge senere:

Hvis jeg var diktator:

Ville jeg starte med at indføre karmaloven som grundlov.

Jeg ville indføre mere fantasi og begejstring.

Jeg ville give alle børn et instrument og en stjernekikkert.

Jeg ville bestemme at alle kvinder og alle mænd allerede er smukke.

Jeg ville arbejde på at indføre mindre angst for det ukendte og mere nysgerrighed overfor verden.

Jeg ville prioritere eventyr og genindføre baggårde, hemmelige mødesteder og fantasivenner.

Jeg ville belønne menneskelig udvikling med gratis jordbærgrød på torvet om søndagen.

Jeg ville genindføre dialekterne, forskellene i det hele taget og belønne butiksejere, der finder på sjove navne til deres butikker. For eksempel Thai Go Away eller Pizza Løg eller El-Skov.

August  2017

Copenhagen Pride nærmer sig, og vi har nu udgivet videoen »Alle verdens farver«.
Jeg er stolt af det, vi har nået indtil nu. Jeg tænker selvfølgelig, at jeg kunne have gjort meget mere, men sådan er det altid. Aldrig tilfreds, og det er vel også det, der gør, at arbejdet fortsætter. Jeg prøver at huske på ,at hvis bare jeg har inspireret ét menneske til at hoppe på vognen og gå med i arbejdet fremover eller givet håb til ét menneske ude i verden, så har det ikke været forgæves. Og så skal det nok vokse over tid. Jeg er jo først lige begyndt og er dybest set stadig i den undersøgende fase af, hvad samarbejdet med kunst og politisk handling kan.
Jeg glæder mig til at sætte musik til Lone Hørslevs sjove, fantasifulde tekst, og til at arbejde med de andre kunstnere, jeg har fået fat i. Og jeg har en spirrende fornemmelse i maven af, at det faktisk godt kunne udvikle sig til en hel bevægelse dette her. Bare kom an. Jo flere vi er, jo bedre.For alle fortjener at leve et liv i frihed og kærlighed.

Jeanett Albeck anbefaler alle,der er optaget af sagen, at gå ind og støtte Sex og Samfunds arbejde rundt om i verden.

sexogsamfund.com
#stopforfolgelsen

Hvis man er mere interesseret i, hvad kunst kan som politisk virkemiddel, afholdes en samtaledebat på Vela 17. august kl. 19 med bl.a. instruktør Elisa Kragerup, generalsekretær i Sex og Samfund Tania Detlevsen, skuespiller og forfatter Hassan Preisler samt musiker og komponist OHarasound (Jeanett Albeck selv). Med visning af videoen og efterfølgende intimkoncert.

Derudover er der releasekoncert med OHarasound og dragqueen Ramona Macho på Cafe Intime fredag 18. august kl 20-21.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.