Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Internationale kunstnere i klemme i danske udlændingeregler

Langsom sagsbehandling gør det svært eller umuligt for danske kulturinstitutioner at ansætte artister fra lande uden for EU. Senest måtte Tivoli opgive at hyre en talentfuld kinesisk danser til »Nøddeknækkeren«.

Pressemøde på Nøddeknækkeren onsdag d. 12. november 2014 i Tivoli. Tivolis Balletmester Peter Bo Bendixen er koreograf, og dronning Margrethe har skabt kostumer og scenografi. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2014)
Pressemøde på Nøddeknækkeren onsdag d. 12. november 2014 i Tivoli. Tivolis Balletmester Peter Bo Bendixen er koreograf, og dronning Margrethe har skabt kostumer og scenografi. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2014)

Tjajkovskijs eventyrlige juleballet »Nøddeknækkeren« med scenografi og kostumer af dronning Margrethe har siden 20. november spillet for fulde huse i Tivolis Koncertsal. Og det var en tilfreds balletmester, Peter Bo Bendixen, der efter den sidste forestilling, 28. december, kunne takke sit hold af både danske og internationale dansere for veludført arbejde.

I begyndelsen af august var balletmesteren imidlertid knap så positiv. Han havde netop måttet indse, at den dygtige kinesiske danser Dong Dong, som han havde udset til partiet som snedronning, alligevel ikke kunne komme med i balletten.

»Selv om der stadig var to måneder til, at vi skulle begynde på prøverne, kunne udlændingemyndighederne ikke nå at færdigbehandle hendes ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse, og derfor måtte vi opgive at ansætte hende,« siger han og uddyber:

»Systemet fungerer ekstremt langsomt, og hvis folk ikke har papirerne i orden, dvs. opholds- og arbejdstilladelse og CPR-nummer, må vi ikke lade dem arbejde og ikke udbetale løn. Det gør det yderst risikabelt for os at tegne kontrakt med dansere fra lande uden for EU, for vi ved ikke, om vi ender med at måtte bruge dem eller ej.«

Helst ville han udelukkende bruge danske dansere, hvis miljøet bare fandtes.

»Men bortset fra Den Kongelige Ballet findes der ikke mange talentfulde dansere herhjemme på det niveau, vi gerne vil præsentere. Også på europæisk plan er udbuddet begrænset. Derimod findes der mange virkeligt dygtige dansere i Asien, USA, Canada og Latinamerika.«

»Kafkask« system

Peter Bo Bendixen er ikke alene om det problem. Den langvarige sagsbehandling er en stadig kilde til frustration for danske kulturleverandører, der i kortere eller længere perioder har brug for at ansætte internationale artister – dansere, musikere, sangere eller instruktører – fra lande uden for EU.

Berlingske har også talt med Den Kongelige Ballet, Den Kongelige Opera, Det Ny Teater, Dansk Danseteater og Wallmans i Cirkusbygningen. Alle steder lyder det samstemmende, at vejen gennem det danske udlændingesystem er både langsommelig, bureaukratisk og svært gennemskuelig med sagsbehandlingstider på mindst tre måneder og ofte længere.

»Systemet er simpelthen designet til, at man skal lade være,« lyder det lakonisk fra Det Ny Teaters direktør, Niels-Bo Valbro, der så vidt muligt undgår at ansætte kunstnere fra tredjelande for ikke at skulle udsættes for, hvad han kalder et »kafkask« udlændingesystem.

»Det sker højst en til to gange om året. Senest var det en canadisk danser i denne sæson. Da myndighederne endelig var færdige med sagsbehandlingen, var det tidspunkt, hvor han skulle begynde, langt overskredet,« siger han.

Hos Wallmans i Cirkusbygningen, der har succes med store internationale dinnershows, giver den langsommelige sagsbehandling også anledning til bekymring.

»Vi skal i gang mindst tre måneder før, folk skal begynde at arbejde, for at være sikre på, at papirerne er i orden. Og da de fleste af vores artister skal være under oplæring i halvanden til to måneder, før de kan gå på scenen, skal vi vide, hvem vi vil have med i showet fem måneder før premieren,« siger økonomi- og administrationschef Jan Holmsnæs.

Han har ganske vist endnu ikke oplevet, at en ansøger er blevet afvist.

»Men det er klart, at hvis det sker, er vi virkelig i problemer, for så kan vi ikke nå at finde en anden. Og vi har jo satset hele vores show på at få netop de artister, vi har udvalgt,« siger han.

Servicemål én måned

En ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse fra en person, der kommer fra f.eks. USA, Canada, Latinamerika, Rusland eller et asiatisk land, skal typisk først indgives til den danske repræsentation i det pågældende land.

Selve ansøgningen kan i mange tilfælde ske elektronisk, men derudover skal ansøgeren ved personlig henvendelse sørge for at få lavet en såkaldt biometri, der består af et fotografi og fingeraftryk, inden ansøgningen kan ekspederes videre til de danske udlændingemyndigheder.

Herhjemme er det Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, i daglig tale – meget apropos – kaldet STAR, der står for hovedparten af sagsbehandlingen.

Inden man kan gå i gang hér, skal ansøgningen imidlertid i de fleste tilfælde til høring hos den faglige organisation, der dækker det pågældende arbejdsområde.

For artisters vedkommende er det oftest Dansk Skuespillerforbund, der dels skal vurdere, om ansættelsen sker på overenskomstmæssige vilkår, dels bekræfte, at der ikke kan findes kvalificeret arbejdskraft med de samme kompetencer inden for Danmarks eller EUs grænser.

Kun hvis det er tilfældet, er der basis for at tildele arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, og først når den faglige organisation har givet grønt lys, går den egentlige sagsbehandling i STAR i gang.

Hos STAR kan kontorchef Anne-Dorte Elklit Pedersen dog ikke genkende de lange sagsbehandlingstider.

»80 procent af de sager, vi behandler, er færdigbehandlet på under en måned, som er servicemålet, når det gælder artister,« siger hun.

»Selvfølgelig kan der opstå ting undervejs, som får sagsbehandlingen til at trække ud, f.eks. hvis der opstår tvivl om, hvorvidt stillingen lever op til danske løn- og arbejdsvilkår. Men vi gør alt, hvad vi kan, for at gøre det meget hurtigt.«

Sikkerhed for ansatte

At få opholds- og arbejdstilladelsen igennem første gang er imidlertid kun en del af problemet. Ofte bliver der brug for at få tilladelsen forlænget, f.eks. hvis en forestilling går bedre end forventet og derfor forlænges med et antal spilledage. Flere af kulturinstitutionerne ansætter desuden de samme kunstnere flere år i træk – i Tivoli har man brugt mange udenlandske dansere i helt op til seks sæsoner.

I begge tilfælde skal der påny søges om opholds- og arbejdstilladelse og erlægges et ekspeditionsgebyr, og det kan være svært at forstå, hvis der bare er tale om en forlængelse, mener Tivolis viceballetmester, Per Lundsgaard.»Man skulle tro, at det var en ekspeditionssag, der kunne klares på ti minutter, hvis vi bare skal have forlænget en danser med en uge eller to eller skal bruge vedkommende igen i samme type job til næste sæson,« siger han.Hertil siger Anne-Dorte Elklit Pedersen:

»Hvis ansøgningen drejer sig om forlængelse af opholdstilladelsen i tilknytning til en allerede gældende opholdstilladelse, kan man nøjes med som arbejdsgiver at afgive en tro og love-erklæring om, at det er de samme vilkår.«

Hun understreger, at gebyret også er lavere, hvis det drejer sig om en forlængelse.

»Men hvis det handler om, at en person skal komme igen næste år, er vi nødt til at starte sagsbehandlingen og hele vurderingen forfra. Det drejer sig jo om at sikre de pågældende arbejdstagere ordentlige vilkår og ikke risikere, at arbejdsgiveren f.eks. har sat lønnen ned til det halve. Derfor er vi nødt til at tjekke hver gang.«

Hun erkender, at reglerne især de første gange kan virke komplicerede.

»Men man er altid velkommen til at ringe og spørge os til råds. Det hele går meget lettere, når først man er fortrolig med reglerne,« siger hun.

»Derudover kan virksomheder med flere end fem ansatte fra tredjelande få deres egen kontaktperson hos STAR. Det har store virksomheder som Novo og Rigshospitalet og faktisk også Det Kongelige Teater.«

Nye regler

Folketinget har netop vedtaget nye regler for borgere fra tredjelande, bl.a. en »fast track«-ordning, der betyder, at den udenlandske medarbejder kan begynde at arbejde, endnu mens ansøgningen behandles. Dette gælder dog kun, hvis ansøgeren enten får en bruttoløn, der svarer til 375.000 kr. eller mere på årsbasis, hvis opholdet varer mindre end tre måneder, eller hvis ansættelsen sker med et uddannelsesmæssigt formål på højkvalificeret niveau. Samt hvis virksomheden lever op til en række krav (se faktaboks).

»Den ordning vil formentlig hjælpe os i nogle tilfælde, men ikke i alle,« siger Jan Holmsnæs fra Wallmans.

»Nogle af de internationale cirkusartister, vi henter hertil, har lønninger i den klasse, men det gælder ikke alle udenlandske kunstnere, vi ansætter. Så ordningen vil kun delvist løse problemet for os.«

I Tivoli mener Per Lundsgaard ikke, at »fast track«-ordningen vil hjælpe, eftersom dansernes årsløn er noget lavere end de 375.000 kroner – cirka 320.000 kroner i gennemsnit.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.