Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ingen Oscar til Danmark: Selvfølgelig er vi kede af det

Selv om det er en bedrift bare at være nomineret, skal de danske oscarhåb lige sluge skuffelsen.

Det blev ikke til en Oscar for 28-årige Aske Bang, der var nomineret for sin kortfilm "Silent Nights".

Han er gået i baren i Dolby Theatre, hvor prisuddelingen bliver afholdt, for at sluge skuffelsen og et glas champagne, fortæller producer Kim Magnusson, der sammen med Aske Bang står bag kortfilmen.

»Selvfølgelig er vi kede af det begge to, det skal man jo være. Vi var nomineret til verdensmesterskabet, men når man så ikke vinder, så skal man nyde det, at man har været nomineret,« siger Kim Magnusson til Ritzau.

»Lige nu er det for nederen, men altså, vi er allerede ved at være glade igen. Det er stadig fantastisk at have været nomineret, og vi skal huske, at det var fem gode film,« siger han.

Vinderen af kategorien blev den ungarske "Sing", og det kommer bag på Kim Magnusson.

»Det kom som en stor overraskelse for os, at det var den, der vandt. Jeg har kun for kort tid siden hørt, at folk var begyndt at snakke om den, for medierne har mest skrevet om os og et par af de andre som favoritter,« siger produceren.

Heller ikke det danske drama "Under Sandet" vandt en pris ved den store uddeling. Alligevel skal oscarnatten nok blive festlig for de to filmhold.

»Vi skal nok stadig få en fantastisk aften med alle vores venner og de andre nominerede, men vi synes, det er ærgerligt, at der ikke var en pris til en dansk film i år,« siger Kim Magnusson.

 

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.