Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ingen Oscar til Claes Bang: Det er brandærgerligt

Den danske skuespiller og resten af holdet fra »The Square« blev forbigået ved oscaruddelingen.

Danske Claes Bang får ikke del i en Oscar i denne omgang. Scanpix/Valerie Macon
Danske Claes Bang får ikke del i en Oscar i denne omgang. Scanpix/Valerie Macon

De var med i opløbet om den helt store ære ved oscaruddelingen, men det blev ikke til en statuette for danske Claes Bang og holdet bag den svenske film »The Square«.

Det står klart natten til mandag dansk tid, hvor prisen for bedste ikke-engelsksprogede film i stedet blev overrakt til den chilenske »En fantastisk kvinde«.

Det var ikke det udfald, Claes Bang havde håbet på.

»Jeg har det dårligt, det er rædselsfuldt, jeg er rasende, det er noget lort,« udbryder den danske skuespiller, da Ritzau fanger ham på telefonen i salen.»«

»Det er brandærgerligt, sindssygt ærgerligt,« siger han videre.

I filmen, der er instrueret af Ruben Östlund, spiller han museumskuratoren Christian, der får sat sin moral på alvorlig prøve. Bookmakerne havde på forhånd ikke udelukket, at »The Square« kunne vinde prisen.

»Nu står jeg i baren og bestiller et stort glas hvidvin, og så vil jeg i første omgang prøve at skylle skuffelsen ned med det,« siger Claes Bang, der dog ikke er i tvivl om, at han og resten af holdet bag »The Square« nok skal få en god aften.

»Nu skal vi lige se showet færdigt, men selv om det er røværgerligt, så klarer vi den, og selvfølgelig skal vi ud og feste,« siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.