Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Indrøm det nu bare: Du har aldrig læst »Ringenes Herre« - kun set filmene

To engelske undersøgelser afslører, at det er udbredt at lyve om, hvilke bøger man har læst. Årsagen til de litterære løgne er såre naturlig, og i Danmark glæder Boghandlerforeningens direktør sig over undersøgelsen.

Tolkien-fans leger »Ringenes Herre« et sted i Slovakiet. »Ringenes Herre« er en af de bøger som folk hyppigst hævder at have læst uden at det rent faktisk er tilfældet.
Tolkien-fans leger »Ringenes Herre« et sted i Slovakiet. »Ringenes Herre« er en af de bøger som folk hyppigst hævder at have læst uden at det rent faktisk er tilfældet.

Folk lyver hyppigt og gerne om, hvilke bøger de har læst.

Det konkluderer den britiske organisation til boglæsningens fremme, The Reading Society, efter at have spurgt 2.000 voksne englændere om deres læsevaner. Af disse tilstod 41 procent at have læst bøger, som de i virkeligheden aldrig har åbnet.

»En fjerdedel af de 18-24-årige indrømmer at have påstået, at de har læst J.R.R. Tolkiens »Ringenes Herre«, selv om de i virkeligheden kun har set filmene,« skriver undersøgelsens forfattere.

Ifølge undersøgelsen, der er beskrevet på det amerikanske site cnet.com, er eventyret om den magiske ring dog ikke den titel, der bliver løjet mest om. For tilsyneladende er der endnu flere, der løgnagtigt hævder, at have læst Ian Flemings James Bond-romaner. I det hele taget er der noget, som tyder på, at der er en sammenhæng mellem, hvilke bøger folk hævder at have læst, og hvilke film der kommer i biograferne.

Selv om mange har læst Dan Browns »The Da Vinci Code« - der også blev et stort biografhit - optræder den på listen over bøger, som mange påstår at have læst. Det samme gør Suzanne Collins' »The Hunger Games«, C.S. Lewis' »Narnia-fortællingerne« og Irvine Welshs »Trainspotting.«

The Reading Societys undersøgelse er foretaget i anledningen af »Verdens bog-dagen«. En tilsvarende undersøgelse af britiske bogløgne blev foretaget af BBC i februar i anledningen af kanalens kritikerroste TV-filmatisering af Leo Tolstojs mammut-roman »Krig og fred«. Denne bog, som mange gerne vil have på det litterære CV, men som langt færre i realiteten orker at komme igennem, var kun blevet læst af ni procent af deltagerne i BBCs undersøgelse, hvilket rakte til en fjerdeplads på listen over klassikere, som folk hævdede at have læst, skriver avisen The Telegraph.

I BBCs undersøgelse kom Lewis Carroll' »Alice i Eventyrland« ind på førstepladsen over ulæste klassikere, mens George Orwells fremtidsroman »1984« var nummer to blandt de tilbejlede, men sørgeligt ulæste bøger.

En fjerdedel af de adspurgte i BBCs undersøgelse indrømmede, at de havde løjet om, hvorvidt de havde læst bogforlægget til aktuelle film og TV-serier, og de angav, at de ikke ønskede at gå glip af konversationer, og at de i det hele taget gerne ville fremstå mere intelligente.

60 procent af deltagerne i undersøgelsen mente, at belæste personer virker mere attraktive. Dette er formentlig baggrunden for, at mange er parate til at lyve om, hvilke bøger de har læst. Faren for, at de taler med nogen, der rent faktisk har læst dem - og ikke bare har set filmversionen - er altså ikke tilstrækkelig til, at folk afholder sig fra at virke mere belæste, end de rent faktisk er.

Fænomenet er til gengæld ikke ensbetydende med, at folk slet ikke læser. Tværtimod konkluderer BBCs undersøgelse, at film og TV-serier er med til at øge salget af de bøger, der har dannet forlæg for levende billeder.

Der findes ikke tilsvarende undersøgelser, der viser hvor meget danskere pynter på boglæsningen, men direktør i Boghandlerforeningen, Bo Dybkær, glæder sig over, at undersøgelserne tilsyneladende viser, at læsning stadig tillægges så megen værdi.

»Bogkøbet har været nogenlunde stabilt i årevis, og man kan vel dårligt forestille sig, at folk bliver ved med at købe bøger, hvis ikke de får læst dem, de køber,« siger Bo Dybkær.

Han påpeger, at filmatiseringer i øvrigt hyppigt har en positiv effekt på salget af den oprindelige bog:

»Der har i de senere år været en bølge af filmatiseringer af danske titler. Det er bøger, som ikke nødvendigvis har været bestsellere, men er blevet opdaget som potentiale for filmatiseringer. De bøger oplever ofte et større salg, end de ellers ville have opnået, og forlagene er som regel dygtige til at se mulighederne for nyt salg fra bagkataloget.«

Lise Vandborg, cand.mag og chefredaktør på Litteratursiden.dk, mener at eksempler på værker som mange har set som film og måske i mindre grad læst, kunne være “Ditte Menneskebarn” og “Pelle Erobreren” af Martin Andersen-Nexø. Derimod findes der filmatiserede klassikere som “Hærværk”, “Det forsømte forår” og “Den kroniske uskyld” som rigtig mange mennesker både har læst og set som film. Lige nu ser vi på Litteratursiden større interesse for både klassikere og historiske romaner end for nogle år siden, siger hun.

»Når det så er sagt, er der nok desværre en del af vores bedste klassikere, som er ulæste i store dele af befolkningen, ikke mindst nogle af de ældre klassikere bl.a. “Jammers Minde” af Leonora Christina og andre, ikke mindst kvindelige forfattere, som  traditionelt ikke er blevet så højt estimeret i litteraturhistorien  men som Nordisk Kvindelitteraturhistorie heldigvis har rodet bod på  i de senere år,« siger Lise Vandborg.

Hun påpeger, at hvor mange måske tidligere brystede sig af et klassiker-kendskab, er der, i hvert fald på de sociale medier, en tendens til at betragte litteraturen som en livsstilsmarkør med et billede af en lækker latte og en flot forside.

»Så der ér givet romaner, det er 'smart' at læse (eller foregive at læse), ofte i forbindelse med filmatiseringer. Imens prøver vi på Litteratursiden at gå et spadestik dybere og inspirere til at læse nogle af de gode, men mere oversete værker,« siger Lise Vandborg.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.