Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ikke kun en saga blot

En gådefuld begravelse i Kong Sverres saga har været læst som fiktion i århundreder – lige indtil arkæologer fandt offerets jordiske rester.

Arkæologer fandt for to år siden resterne af en 800 år gammel birke­beiner i brønden og er senest stødt på både hans hoved og en løs tand. Det giver pludselig sagaerne en helt anden sandhedsværdi, mener historikere. (Foto: Riksantikvaren, Oslo)
Arkæologer fandt for to år siden resterne af en 800 år gammel birke­beiner i brønden og er senest stødt på både hans hoved og en løs tand. Det giver pludselig sagaerne en helt anden sandhedsværdi, mener historikere. (Foto: Riksantikvaren, Oslo)

»Baglerne ... tog en død mand og styrtede ham i brønden og lagde derefter sten oven på, indtil den var fuld.«

Ordene stammer fra Kong Sverres saga. De har været kendt og genfortalt i umindelige tider. Og man har næsten lige så længe tvivlet på deres historiske korrekthed.

Men et fund i nordnorske Trondheim peger nu i overraskende retninger: Arkæologer har gravet brønden ud og fundet en mand fra den rigtige tid og med de rigtige kendetegn. Begivenheden har givet norske historikere våde øjne. For når én detalje i den gamle saga kan bekræftes historisk, bliver resten desto mere troværdig.

Kongesagaen

Kong Sverres saga er en af de godt 20 såkaldte kongesagaer. Historierne handler om de første konger over Norge, om deres liv og levned, om deres taler – og om deres stridigheder med danskerne.

Sagaen om Sverre Sigurdsson fortæller om kongens regeringstid fra 1177 til 1202. Den blev skrevet af munken Karl Jónsson, der døde i 1213. Altså kun 11 år efter kongen selv. Kong Sverres saga er derfor en hovedkilde til norsk historie i den periode. Fortællingens vigtigste konflikt er den arvefølgekrig, der plagede Norge i mange år. Krigen var grundlæggende en strid mellem aristokrater og bønder. Hvilket i praksis vil sige mellem danskere og lokale.

De dansksindede aktører samlede sig år 1196 i den fraktion, man kalder baglerne. Gruppen havde biskopperne fra Oslo og Trondheim som frontkæmpere. Ordet bagler betyder bispestav på oldnordisk. Formålet var at sætte den kontroversielle Inge Magnusson på tronen – efter sigende en uægte søn af kong Magnus 5.

De lokale var samlet i birkebeinerne og havde Sverre Sigurdsson som anfører. Aktørerne var fattige og skal have haft birkebark i stedet for sko. Deraf navnet. Sverre var også uægte kongesøn og følte sig berettiget til tronen efter sin far, Sigurd Munn.

Brød flere løfter

Baglerne indtog så birkebeinernes stolte Sverresborg i Trondheim i 1197. Anføreren hed Gudbrand Unge og snød sig ind med både forhandling og list: Han ville lade alle borgens mænd »beholde liv og våben og klæder,« siger sagaen. De lokale gik ind på aftalen og lod troskyldigt borgens dør stå åben. Baglerne stormede ind under birkebeinernes aftensmad. Kun to af løfterne blev holdt: Ofrene kunne beholde livet og det vigtigste tøj – »men kun få deres våben og ingen deres gods«, hedder det.

Baglerne hærgede derefter resten af området og brændte alle kongens langskibe. Og de tog af uvisse grunde den døde mand, smed ham i brønden og dækkede ham med sten.

Den drabelige historie er ren propaganda for birkebeinernes kong Sverre og lægger ikke skjul på det: »Sverre selv ... bestemte, hvad der skulle skrives,« hedder det i for­tællingen. Et tidløst fænomen i mediedækningen af monarker.

 

Liget i brønden

Men sagaens ord er ikke længere kun en saga blot, som man siger.

Arkæologer fandt for to år siden resterne af 800 år gammel birkebeiner i brønden og er senest stødt på både hans hoved og en løs tand. Resterne blev hejst op fra brøndens dyb og vist frem for den norske presse i sidste uge. Udgravningerne var bestilt af den norske rigsantikvar og har været genstand for store forventninger.

Det er arkæologen Anna Petersén fra Norsk institut for kulturmindeforskning, der har stået for det praktiske.

»Jeg tror ikke, der findes noget kendt eksempel på, at man har fundet et individ, der kan knyttes til en samtidshændelse så langt tilbage som i 1197,« siger hun til NRK.

»Det er utrolig interessant.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.