Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

I Wiesbaden er »De sataniske vers« noget, man spiller

Teater. »Angrebet på Charlie Hebdo fik mig til at tænke, at vi bliver nødt til at sige nej til de skøre religiøse mennesker, der går imod vores måde at lave kunst på,« siger teaterchef Uwe Eric Laufenberg, der er ansvarlig for en aktuel dramatisering af Salman Rushdies kontroversielle roman »De sataniske vers« i Wiesbaden. Berlingske besøgte den tyske by i forbindelse med premieren.

Staatstheater Wiesbadens opsætning af »De Sataniske Vers« er blevet godt modtaget af både kritikere og publikum. Foto: Andreas Etter
Staatstheater Wiesbadens opsætning af »De Sataniske Vers« er blevet godt modtaget af både kritikere og publikum. Foto: Andreas Etter

WIESBADEN: »Det er en forestilling før den egentlige forestilling. Det er stærkt overdrevet. Når folk finder ud af, at politiet er her på grund af et teaterstykke, vil de grine,« siger kulturredaktøren ved den lokale avis Wiesbaden Kurier, Viola Bolduan.

Berlingske er taget til Wiesbaden i den tyske delstat Hessen for at undersøge, om en teaterforestilling baseret på den indisk-britiske forfatter Salman Rushdies kontroversielle – og ifølge kritikere islamfjendtlige – roman fra 1988, »De sataniske vers«, kan skabe lige så stor ståhej i Tyskland, som bare snakken om det gjorde i Danmark i denne uge.

Balladen opstod, da Radio24syv tidligere på ugen kunne fortælle, at dramatikeren Hassan Preisler og instruktøren Moqi Trolin havde fået et afslag fra Det Kongelige Teater, der ikke ønsker at opføre deres planlagte version af Salman Rusdies roman som teaterstykke.

»Andre projekter er mere interessante,« lød det fra skuespilchef Morten Kirkskov, mens det Kongelige Teaters bestyrelsesformand, Lisbeth Knudsen, ikke mener, at en eventuel opsætning vil kunne få det rette kunstneriske niveau. Det er ifølge Lisbeth Knudsen også grunden til, at »De sataniske vers« kun er blevet opført som teaterstykke to gange tidligere.

Første gang var i Berlin i 2008, og siden 13. maj i år har man kunne opleve en tysk dramatisering i en sal med plads til 120 mennesker midt i det tyrkiske kvarter i Wiesbaden.

Da jeg møder Viola Bolduan foran teatret, skæver hun over til det fire mand store politiopbud, der bevogter teatret, og fortæller mig, at betjentene allerede på forhånd vidste, hvordan jeg så ud, og hjalp hende med at udpege mig. Men det afspærrede område rundt om teatret og politiets fremmøde er faktisk det eneste, der ifølge hende adskiller forestillingen fra alle andre.

»Stykket har på ingen måde skabt hverken postyr eller debat. Hvis der er nogle, som er blevet provokeret, har de ikke sagt det højt. Folk har været mere optaget af sikkerhedsaspektet end selve teaterstykket,« siger Viola Bolduan.

Baggrundstjek af publikum

Selv om både debat og protester er udeblevet, har det været et praktisk helvede for Staats-theater Wiesbaden at sætte romanen op som teaterstykke.
Det er af sikkerhedshensyn ikke muligt for publikum at købe billetter over nettet, derfor skal man møde op ved billetkontoret for at reservere en billet til den ønskede forestilling. Alle skal også oplyse deres fulde navn og fødselsdato for at gennemføre reservationen. Jeg har dog helt undtagelsesvis fået lov til at reservere en billet over telefonen.

Ved billetlugen skal folk fremvise gyldigt ID, så den sortklædte betjent kan udføre et baggrundstjek af publikums straffeattester på sin computer. Da jeg ikke er tysk statsborger, har han tjekket mig på forhånd, forklarer politimanden. Ved indgangen til salen skal alle tjekkes med metaldetektorer og åbenbare deres håndtaskers indhold for de venlige politifolk.

I 2008 var det var politiet, der kontaktede teatret i Berlin forud for premieren på dramatiseringen af »De sataniske vers«, men i denne omgang er det Staatstheater Wiesbaden selv, der har taget kontakt til politiet, fortæller teaterdirektør Uwe Eric Laufenberg. Han siger, at skuespillerne gerne ville have politiets vurdering af, om der var risici forbundet med at medvirke i stykket. Politiet besluttede derefter, at det var nødvendigt at skærpe sikkerheden efter angrebene i Danmark, Belgien og Paris.

Uwe Eric Laufenberg var også en af folkene bag opsætningen i Berlin, og faktisk var det terrorangrebene, der gav teaterdirektøren blod på tanden til at sætte stykket op igen.

»Angrebet på Charlie Hebdo fik mig til at tænke, at vi bliver nødt til at sige nej til de skøre religiøse mennesker, der går imod vores måde at lave kunst på. Hvis vi virkelig alle sammen er Charlie, tænkte jeg, at det måske var på tide at sætte »De sataniske vers« op som stykke igen,« siger han og fortsætter:

»Men der er også andre grunde. For hvorfor ikke sætte »De sataniske vers« op, når det er en god bog, og når teater er en god måde at blive introduceret til historien på?«

Hurtigere end at læse bogen

Ægteparret Nuri og Ruth a la Muri er netop taget i teateret for at blive underholdt og for at finde ud af mere om »De sataniske vers« på en mindre tidskrævende måde, fortæller de, da jeg falder i snak med dem i pausen mellem første og anden akt.

De venter med en pauseøl i hånden i den lune forårsaften foran et af de mange döner kebab-spisesteder, der omgiver teatret. Når første klokke ringer, skal de gennem sikkerhedskontrollen endnu en gang for at blive lukket ind i salen, men selv om sikkerhedsaspektet er lidt besværligt, generer det ikke Nuri, der trods alt mener, at det er nemmere at komme ind i salen, end det er at læse Rushdies 600 sider lange, komplekse roman.

»Alle taler altid om den roman, så jeg er nysgerrig efter at vide, hvad den handler om. Det vil tage mig måneder at få den læst, hvis jeg da nogensinde får taget mig sammen til det. Derfor er teaterstykket en god mulighed for at finde ud af, hvad historien handler om på få timer,« siger han.

Forestillingen er lang, men følge Viola Bolduans anmeldelse farverig og livlig. Ligesom resten af byen mener hun ikke, at stykket er videre kontroversielt.

»Jeg er en europæisk, oplyst kvinde, for mig er det bare en god teaterforestilling, ligesom Rushdies roman også er både brillant og harmløs. Jeg fokuserer ikke på islam og koranen, og da jeg ikke er muslim, provokerer det mig heller ikke. Det er jo bare et teaterstykke,« siger hun.

Stykket er generelt blevet godt modtaget af både kritikere og publikum, og Viola Bolduan, der har fulgt med i debatten i Danmark, kan ikke forstå, hvorfor Lisbeth Knudsen mener, at »De sataniske vers« er uegnet til at spille som teaterstykke.

»Teaterversionen er god, og der er konsensus blandt anmeldere og kulturfolk om, at de er sluppet godt fra det. Selvfølgelig er det en kompliceret roman at sætte op som stykke, men det kan sagtens lade sig gøre. Gennem tiden er mange komplicerede romaner blevet spillet som teater med stor succes,« siger Viola Bolduan.

»Høj kunstnerisk kvalitet«

Uwe Eric Laufenberg mener heller ikke, at det er noget problem at omsætte komplicerede romaner til teater. Især ikke med den måde, man laver teater på i dag. Han har set seks timer lange Dostojevskij-forestillinger, og »Hamlet« opført i versioner, som nærmest intet har med Shakespeare at gøre, men som spiller på temaerne og budskaberne.

»Hvis et stykke ikke er af høj kunstnerisk kvalitet, er der ingen grund til at spille det på scenen. Den kunstneriske kvalitet er altid vigtigere end stykkets symbolværdi. Jeg mener, at »De sataniske vers« er fantastisk som teaterstykke, og derfor skal verdens teatre selvfølgelig spille det,« siger han.

»De fleste teatre får store tilskud af staten, og derfor er det vores pligt at opsætte stykker som også er kontroversielle. Det er det, vi bliver betalt for. Ellers kunne vi lige så godt lave musicals hele bundtet.«

Efter stykket skal Nuri og Ruth a la Muri lige synke oplevelsen. De havde forventet, at det ville være kedeligt og langtrukkent, men de blev overraskede.

»Det var underholdende uden at være morsomt. Det havde en ægthed over sig og behandlede emner som identitet og religion. Man skulle holde tungen lige i munden for at koncentrere sig, men alt i alt var det et utrolig spændende stykke,« siger Ruth.

»Der er intet i bogen, der er så provokerende, at man ikke kan leve med det,« siger Uwe Eric Laufenberg.

»De, der føler sig krænkede af bogen, har ofte ikke engang læst den. De følger bare bevidstløst en fatwa. Jeg mener ikke, at bogens budskab er at kritisere islam. Den handler om kulturel identitet«

»Die satanischen Verse« spiller på Hessische Staatstheater Wiesbaden frem til den 19. juni.For iscenesættelsen står den tysk-irakiske instruktør Ihsan Othmann.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.