Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Skovtur

I skovens dybe stille ro

I Hørsholm ligger »Dansk Jagt og Skovbrugsmuseum.« Det holder til i de smukke bygninger, som tilhørte Hirschholm Slot, hvor Struensee og dronning Caroline Mathilde red på jagt sammen. Museet er en af landets største og rummer fortællinger talrige som skovens træer. Men navn og udstilling virker lidt gammeldags, og museets leder Jette Baagøe er i gang med et stort fornyelsesprojekt.

Direktør Jette Baagø, Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, satser på, at danskernes interesse for natur kan gavne museet i fremtiden.
Direktør Jette Baagø, Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, satser på, at danskernes interesse for natur kan gavne museet i fremtiden.

Museets navn »Dansk Jagt og Skovbrugsmuseum« er nok ikke et, der sælger billetter. Det indrømmer museumsleder Jette Baagøe da også åbent. Hun er cand.scient. i botanik og bl.a. zoologi og har været museumsleder siden 1990.

Bag museets lidt afskrækkende navn gemmer sig et af Danmarks smukkeste og største museer. Det ligger i Hørsholm, hvor Hirschholm Slot engang stod og hvor Struensee og hans kæreste dronning Caroline Mathilde tilbragte tid sammen.

Slottet blev revet ned i 1810, men slottets imponerende lade og staldbygninger blev reddet og står nu med flammende gul farve som eksempler på 1700-tallets flotte byggestil, men arkitekten var også mesteren Lauritz de Thurah. Bygningerne rummer nu hovedparten af museets samlinger, som belyser dansk jagt og skovbrug.

Jette Baagøe har netop startet et projekt for at modernisere museet og ændre dets navn. Ideen er, at museet skal have et bredere sigte og fortælle om samspillet mellem mennesket og naturen.

Museet har nemlig for få besøgende, erkender Jette Baagøe, men med et mere vidtfavnende koncept regner hun med at få fat i de store dele af befolkningen, der er interesseret i menneskets forhold til naturen.

Foreløbig kan man hygge sig med at gå igennem de gigantiske bygninger, der ligger ud til et naturskønt område i Hørsholm. Samlet set har museet 3.400 kvadratmeter til sin rådighed og er dermed en af de større museer i Danmark.

Ud over bygningerne er der et stort naturområde, som man bruger aktivt. I stalden blev museets første opstillinger etableret i 1942, da Landbrugsministeriet startede museet. Senere er der i stueetagen lavet nyopstillinger, så en modernisering er sat i gang, og man har inddraget moderne elektroniske hjælpemidler for at gøre formidlingen velegnet også til børn.

I stueetagen viser man med opstillinger af dyr og mennesker, hvordan jagten foregik i stenalderen og senere. Her kan man se, hvordan uroksen, hjorten og elgen blev jaget, så de snart forsvandt fra dansk område.

Udstillingen viser en udstoppet hjort, der allerede blev lavet i 1670 og dermed er det ældst kendte udstoppede, vilde dyr. Den er lidt for lang, hvilket skyldes, at man trak for meget i skindet under udstopningsprocessen. En større samling af våben og bl.a. krudthorn viser fine eksempler på kunstindustri.

På 1. sal er der stort set ikke ændret noget siden 1942, hvilket i sig selv er lidt af et scoop ud fra et museumshistorisk perspektiv. Her fortsætter fortællingen om dansk jagt på så at sige alle dyr.

En speciel morsom afdeling er om krybskytteri, som tidligere var udbredt og for mange mennesker en nødvendig, men farlig indtægtskilde. En gang imellem blev disse krybskytter fanget, og derfor kan museet fortælle krybskytternes historie og fremvise deres pistoler og geværer, der kunne være kamoufleret som stokke eller andre genstande.

En af krybskytterne var den excentriske Niels Nielsen, der i 1879 dannede en jagtforening for krybskytter, der dermed var den første fagforening i Danmark. Han udgav adskillige skrifter om krybskytteriets velsignelser. Til sidst endte han i forvaring på Oringe Sindssygehospital.

I den kæmpestore lade udstiller museet bl.a. tværsnit af danske træer. Her er Danmarks ældste og største træer repræsenteret. Museet arbejder på, at få nogle af Nordsjællands skove optaget på UNESCOS World Heritage liste.

Jette Baagøe peger på, at man i Nordsjælland ikke blot har et meget smukt bevaret skovområde, men at der også i skovene er et net af jagtveje, som blev anlagt af kongerne i 1600- og 1700-tallet for at organisere parforcejagt.

Designet af landskabet er helt unikt i Europa, og adskiller sig fra alt, hvad man ellers har bevaret i Europa af jagtveje så langt tilbage i tiden. Hvis det lykkes at komme på UNESCO-listen, så vil museet få en central placering for at hæge om dette unikke område.

De to gamle bygninger blev i 2002 suppleret med en ny bygning, der rummer gigantiske skovmaskiner og en restaurant. Det var maskiner, der var beregnet til på ganske få minutter at save et træ over og afskrælle det. Man har mulighed for selv at dirigere en sådan maskine ved hjælp af et spil styret med et joystik. Det var egentlig et computerprogram beregnet som oplæringsprogram for skovarbejdere, men nu kan det bruges af publikum. Børnene er velkommen til at kravle op i flere af maskinerne.

Museet er så stort, at der også er plads til særudstillinger og tematiske emner. Man har således vist en udstilling om kvindelige jægere. Det er nemlig en del af historien, at jagt ikke kun var for mænd.

Museet viser, at bl.a. dronning Sophie Amalie (1628-1685) var en god skytte og med pistol kunne skyde vildt fra en hest. Spørgsmålet melder sig om dronning Caroline Mathilde (1751-1775), der havde en affære med Struensee, også var med på jagt. Der har været megen tale om disse jagter og det forhold, at dronningen muligvis red rundt i mandebukser. Uhørt dengang.

Men museet afviser, at dronningen rent faktisk skød efter vildt. Hun var med på jagterne som iagttager. Vi ved derimod, at dronningen var en provokatør, der tillod sig at bruge mandebukser på et tidspunkt, hvor det var særdeles opsigtsvækkende. Derimod var Karen Blixen en ivrig jæger. Blixens jagt foregik mst i Afrika og hun var en stor tilbeder af jagtens gudinde Diana, og man kan da også i hendes værker finde Diana-motiver.

Museet er statsligt og på finansloven med godt 10,5 millioner kroner om året. For at få det nye projekt med et museum om mennesket og natur til at lykkes, skal Jette Baagøe til private fonde for at samle pengene.

Hun understreger, at der er en stadig stigende interesse for at se mennesket i samspil med naturen, og at de første meldinger, hun har fået fra private fonde, har været positive. Hvad skal det nye museum så hedde?

Det vil Jette Baagøe ikke ud med, og det lægger op til en konkurrence. Man har samtidig i København en stor plan om, at Danmark skal have et nyt naturhistorisk museum. Statens Naturhistoriske Museum, der består af Geologisk Museum, Zoologisk Museum og Botanisk Have, skal samles i en række nye og eksisterende bygninger ved Botanisk Have i København, som forventes at stå færdigt i 2020.

Det er Jette Baagøe godt klar over, men ser det ikke som en konkurrence, idet Dansk Jagt og Skovbrugsmuseum i sin nye skikkelse vil have en tværgående tematisering med bredt perspektiv på mennesket og naturen.

Udstillingerne bliver levende i vinterferien med ekstra blus på aktiviteterne 9. februar - 14. februar. Læs mere på jagtskov.dk

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.