Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

I krig og kunst gælder alle kneb

Kunstneren Simone Aaberg Kærn har påført en række danske politikere soldaternes sår for at os til at tænke over konsekvenserne af krig.

Blodet løber ned over Helle Thorning-Schmidts ansigt. Det meste af Mogens Lykketofts hage er sprængt væk. Lars Løkke Rasmussens ene øje er smadret og kommer vist aldrig til at se igen.

Under titlen »Ramt« har kunstneren Simone Aaberg Kærn tegnet 15 portrætter af stats-, udenrigs- og forsvarsministre, der har været med til at sende danske soldater i krig i nyere tid – og påført portrætterne krigsskader. De blodige værker er en del af udstillingen »Krig, kunst og Danmark«, der bliver vist på Holstebro Museum fra den 23. marts.

»Jeg vil vise, at krig er noget, vi gør os i som nation med både blå og røde regeringer. Det er en praksis, vi har. Ministrene repræsenterer os. Det er en demokratisk beslutning at gå i krig, og i princippet er det er os, danskerne, der sender soldaterne af sted. Jeg forsøger ikke at hænge nogen ud,« siger Simone Aaberg Kærn om den opsigtsvækkende portrætserie, som kunstneren har valgt, at ministre skal lægge ansigt til, fordi de er kendte i den brede befolkning. I princippet kunne det lige så godt have været medlemmerne af forsvarsudvalget eller andre repræsentanter fra folkestyret.

Simone Aaberg Kærn har lavet tegningerne på opfordring fra en soldat, der på en udstilling sidste år så en række af hendes billeder af sårede danske soldater. Han mente ikke, at de værker fik folk til at reflektere nok over konsekvenserne ved krig og foreslog derfor, at hun lod nogle andre – og mere markante personer – bære soldaternes sår.

»Soldater bliver hurtigt glemt og gemt væk. Samtidig lever vi i en periode, hvor der bliver rapporteret fra krig på en meget, meget pæn måde. Dækningen er væsentligt mere sober og pæn end eksempelvis dækningen af statsministerens skattesag, og vi ser ikke de blodigste billeder. Jeg har selv været i nærkontakt med et par krige og kan konstatere, at krig ikke er pænt,« mener hun.

43-årige Simone Aaberg Kærn har længe beskæftiget sig med krig som kunstner. Hun har lavet performanceflyvningen og dokumentarfilmen »Smiling in a Warzone«, hvor kunstneren, som også er pilot, fløj fra Danmark til Afghanistan for at opfylde en afghansk skolepiges drøm om at flyve et fly. Blandt hendes øvrige værker er portrætserien »Sisters in the Sky« af kvindelige piloter fra Anden Verdenskrig og det officielle portræt af Anders Fogh Rasmussen fra hans embedsperiode som statsminister. Maleriet skabte enorm debat, da han er portrætteret med en kampfly i baggrunden.

Ingen tilladelser fra politikerne

Simone Aaberg Kærn har ikke kontaktet de portrætterede politikere for at få tilladelse til at bruge deres ansigter til kunstprojektet.

»Politikerne har selv valgt at være offentlige personer, så jeg mener, at det er helt legitimt at bruge dem uden at spørge først. Men jeg har orienteret nogle af dem om det,« fortæller Simone Aaberg Kærn.

En af hendes sårede politikere er Per Stig Møller (K), der var udenrigsminister, da Danmark involverede sig militært i krigen i Afghanistan. Principielt har han ingen problemer med, at hans ansigt er blevet brugt.

»Det må stå for kunstnerens egen regning. Vi har jo ytrings- og tegnefrihed i Danmark,« siger Per Stig Møller, som dog mener, at kunstprojektet rammer ved siden af.

»Det havde måske været smartere at tegne de terrorister, der slog 3.000 mennesker ihjel i New York og Washington den 11. september 2001. Det var jo den 11. september, der udløste krigen i Afghanistan. Politisk set er det her jo nærmest et forsvar for terroristerne og et angreb på os, der forsøgte at stoppe terrorismen. Blodet burde sidde i terroristernes ansigter,« siger Per Stig Møller.

Blandt de politikere, som kunstneren var i kontakt med, før hun realiserede sit projekt, er Gitte Lillelund Bech (V), der var forsvarsminister i Lars Løkke Rasmussens regering.

»Hun spurgte, hvordan jeg ville have det med at blive portrætteret på den måde. Jeg svarede, at hun måtte male, hvad hun havde lyst til. Men hun skulle vide, at det jo også har gjort ondt på mig, at vi har mistet soldater. Så når hun viser mig som såret, ja, det rammer måske meget godt ind i, hvad vi som politikere har oplevet, selv om vi ikke er blevet sårede på samme måde som vores soldater,« siger Gitte Lillelund Bech.

Da Politimuseets udstilling »Kvindedrab. In Memoriam« for knap to måneder siden skabte heftig debat, fordi museet viste en række portrætter af kvindelige drabsofre uden de pårørendes accept, overvejede man på Holstebro Museum kort, om Simone Aaberg Kærns Ramt-serie ville virke grænseoverskridende.

»Men det mener vi overhovedet ikke er tilfældet. Der er en kæmpe forskel på at være offentligt kendt politiker og et anonymt offer. Billederne skal skabe debat, men de udstiller ikke den enkelte politiker på nogen måde,« siger museumsinspektør Ann Bodilsen fra Holstebro Museum.

Ekssoldat som kontroversiel krigskunstner

Den ekssoldat, som gav Simone Aaberg Kærn ideen til at lade politikere bære soldaternes sår, debuterer selv som kunstner på udstillingen »Krig, kunst og Danmark«. Han hedder Martin Nore og har været udsendt til Kroatien, Bosnien, Kosovo og Irak. Martin Nores bidrag er en dokumentarfilm med titlen »Kontrolleret kaos – fra krig til kunst« og en installation, der afspejler hans eget liv som ekssoldat med posttraumatisk stress-lidelse.

Dokumentarfilmen handler om krigen i Afghanistan og er bygget op om soldaters eget materiale, bl.a. videooptagelser fra krigen og optagelser, hvor soldaterne fortæller om deres krigsulykker og livet i Danmark efter krigen.

»Mange soldater har jo kameraer på deres hjelme i dag. De optagelser bruger jeg i min film. Det er så realistisk og autentisk, som det kan blive – og det er meget barsk. Jeg synes ikke, at staten tager tilstrækkeligt ansvar for danske krigsveteraner, så jeg vil gerne belyse soldaters liv under og efter krigen i en kunstnerisk sammenhæng for at gøre noget,« fortæller Martin Nore.

Simone Aaberg Kærn arbejder for tiden på et bataljemaleri af den danske militærindsats i Libyen i 2011 til forsvaret, der dog netop har fyret hende for anden gang, fordi de er uenige i hendes afbildning af indsatsens omkostninger i form af lig og kvæstede mennesker på den foreløbige skitse.

»Krig er på mange måder fascinerende. De eksisterende strukturer kollapser, og samfundet skal bygges op på ny – og nyt håb og nye muligheder opstår. Og så er der selvfølgelig alle omkostningerne,« siger kunstneren.

Hun tror, at Danmarks militære engagement i konfliktområder vil præge os som nation mange år frem i tiden:

»Mange familier er berørt, og det vil påvirke dem i generationer. I mange år var Danmark en lilleputstat og opførte sig som en sådan. Men så skete der et skifte. For mig fandt det skifte sted med Operation Bøllebank (i Bosnien i 1994, red.), da danske kampvogne gav igen, efter at svenske soldater var blevet beskudt. På det tidspunkt begyndte vi at være noget andet end nogle, der bare er fredsbevarende og observerende. Og siden da er det gået slag i slag med Irak, Afghanistan, Libyen og nu Syrien og Mali.«

»Krig, kunst og Danmark« bliver vist på Holstebro Museum fra den 23. marts til den 30. juni. Udstillingen tæller værker fra følgende kunstnere: Simone Aaberg Kærn, Niels Bonde, Martin Nore, Morten Schelde, Peter Carlsen, Claus Carstensen og Henrik Saxgren. Udstillingen er lavet på initiativ af kurator Elizabeth Porsing og i et samarbejde mellem Holstebro Museum og Jydske Dragonregimentet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.