Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

I kongens klæder med runde og trekantede hatte

Der var til tider vild forvirring i hærens uniformering. Runde hatte blev udskiftet med trekantede, men blev så til tokantede. Ikke mærkeligt at soldaterne blev rundtossede. Nyt storværk beskriver i detaljer hærens uniformer fra omkring den stående danske hærs start i 1660 til 1800-tallets begyndelse. En sær, nørdet, fornøjelig og kulørt gennemgang.

Kongeligt godkendt tegning af sommer- og vinteruniform for officerer fra jæger- og skarpskyttekorpset i 1810. Flotte fyre. Illustration fra bogen.
Kongeligt godkendt tegning af sommer- og vinteruniform for officerer fra jæger- og skarpskyttekorpset i 1810. Flotte fyre. Illustration fra bogen.

Det er vist nok en kendt sag, at piger godt kan lide mænd i uniformer. Formodningen underbygges i kæmpeværket »Kongens Klæder. Uniformer og udrustning i den danske hær indtil 1816 og den norske hær indtil 1814«. Forfatteren er museumsinspektør Karsten Skjold Petersen, og han citerer til en begyndelse sergent ved Sjællandske Infanteriregiment Theodor U. Nübling for en bemærkning fra 1787:

»Jeg anskaffede mig en helt ny uniform for egne penge og desuden pyntede mig så meget, at jeg gjaldt for en af regimentets bedst udstyrede sergenter. Denne ziirlighed faldt lige så vel i stabsofficerernes som i min piges smag.«

Man skal imidlertid ikke tro, at bogen sætter fokus på uniformens erotiske udstråling eller raffinerede sociologiske indsigter i uniformens maskuline udstråling og dens betydning for spillet mellem kønnene eller dens afspejling af standssamfundets opbygning og klassestruktur. Bogen er en formidabel gennemgang af samtlige danske og norske uniformer med strålende farvegengivelser.

Forfatteren, Karsten Skjold Petersen, erkender åbent, at han er noget af en uniformsfreak. Og Petersen har gennemgået kongens dokumenter – her er tale om godt 60.000 såkaldte »resolutioner« for Landetaten, som hæren kaldtes – for helt nøje at fastslå, hvordan samtlige uniformer så ud. Han kombinerede disse resolutioner med andre kildegrupper og opbyggede et gigantisk billedarkiv, så vi med 720 sider i storformat nu har en så detaljeret gennemgang af danske og norske uniformer, som man kan tænke sig.

Hærens uniformer var indtil den stående hærs etablering i 1660 en broget samling klude. Der blev ikke udleveret en uniform af staten, og ofte måtte soldaterne møde op i mærkelige gevandter eller tage det på, som nu engang blev udleveret. Det har været et kulørt syn, og soldaterne lignede en flok sigøjnere, hvilket ikke er negativt ment, for vi skal jo nødigt have Ole Bornedal på nakken.

Først i 1711 besluttede kong Frederik 4., at hans hær skulle have samme uniform i form af røde uniformskjoler og så havde de enkelte regimenter forskellige farver på krave, ærmeopslag, knapper og underklæder – for de fulgte også med. Men der var dog endnu ikke tale om, at staten kunne sikre helt ens uniformer, og under Den Store Nordiske Krig (1700-21) kunne soldater fra samme regiment være klædt forskelligt på. Uniformen kunne også have forskellige snit, og det kom der først styr på i 1745.

Der blev indført flere regler

Der blev efterhånden regler for selv de mindste detaljer, og man kan følge statens stadig sikrere styr på samfundet i udviklingen af bestemmelser for uniformerne. Man bar knæbukser af læder og lange strikkede strømper, der blev båret op af et strømpebånd lige under knæet. Læderet var dog dyrt og blev efterhånden udskiftet med klæde. Fra 1732 begyndte man at bruge støvletter af lærred, der til dagligt var sorte, men ved festlige begivenheder var hvide.

Det var imidlertid en stadig kamp for kongen og hans styre at få et ensartet præg, og visse regimenter dyrkede gerne deres egen mode for at skille sig ud og sikkert imponere pigerne. Uniformer var ikke blot et spørgsmål om mode, men afspejlede også interne magtkampe. Da den franske general og greve Claude Louis de Saint-Germain i 1711 blev gjort ansvarlig for den danske hærs uniformer, skiftede han øjeblikkelig uniformens hovedfarve fra rød til blå. Han blev få år efter smidt på porten, og man skiftede selvfølgelig tilbage til rød for at understrege, at den slags moderigtige, parfumerede franskmænd ikke skulle komme og bestemme over den danske hær.

Men så skete det helt absurde, at den franske greve efter interne magtkampe vendte tilbage til hæren og nu besluttede, at farven skulle være hvid som i den franske hær. Total forvirring herskede i en periode, og Karsten Skjold Petersen har med imponerende ihærdighed fulgt hver eneste lille ændring i hærens mange regimenter under disse års rystende farveskift.

Der var ikke den lille deltalje i uniformernes udseende, der ikke blev genstand for overvejelser og fornyelser, for noget skulle hærens ledelse jo lave i fredstid. I 1785 indførtes således en ny trekantet hat med en stærk opkrammet – som forfatteren formulerer det – front. Denne hat blev dog ændret og fik tilføjet en hvid fjer uvist af hvilke grunde. Imidlertid forsvandt den hvide fjer snart til alles lettelse, hvad Kasten Skjold Petersen dog ikke skriver direkte.

I 1790 blev det dekreteret, at den trekantede hat skulle være rund, og denne runde hat forblev rund i de næste 100 år. Imidlertid fik officerer og kavaleriet af ganske uforståelige grunde lov til at beholde de trekantede hatte. Det betød, at alle blev trekantede i hovedet og ganske rundtossede som i en holbergsk forvirringskomedie. Og det hjalp slet ikke, at officererne i praksis ikke fulgte instruksen, men lod de trekantede hatte blive tokantede.

Med de runde hatte til de almindelige soldater indførtes også en helt ny type kjole, der kaldtes en trøje. Denne trøje var skridtlang og uden skøder, men med opklapning fortil for neden. Forfatteren kommer også ind på frisuren og bemærker, at soldaterne i 1600-tallet bar deres hår langt og løst. Imidlertid samlede man det i slutningen af 1600-tallet i en hårpung i nakken. Den stive hårpisk blev indført i 1730erne efter forbillede fra den preussiske hær. Det er hårrejsende at læse, at man i 1747 tillod opkrøllede sidelokker, og at denne feminiserende modedille holdt sig til 1788, hvor den heldigvis blev afskaffet, for det var jo ikke til at holde ud at se på denne kvindemodes inficering af den maskuline hær.

En anden temmelig besynderlig modeudvikling var, at hårpisken efterhånden blev så lang, at den nåede ned til bukselinningen, hvad den så end skulle der? Heldigvis blev hårpisken helt afskaffet i 1803. Samme år blev knæbukserne i øvigt afskaffet og erstattet af lange bukser, og støvletterne led også en krank skæbne og forsvandt.

Karsten Skjold Petersen følger moden til mindste knaphul og gør rede for, hvordan uniformerne var underkastet tidens mode og økonomiske forhold. Således opgav man i 1810 under indtryk af de vanskelige økonomiske forhold at farve uniformerne, hvorefter de blev grå. Og overalt, som forfatteren skriver, blev fjer, tresser og galoner sparet væk. Skjold Petersen skriver uden skånsel: »I det hele taget var den danske hær i felttoget i efteråret 1813 ikke noget imponerende syn. Grå, slidte og lappede uniformer prægede helhedsindtrykket.«

Det var i sig selv en kæmpeopgave for et lille land at forsyne de mange mænd med uniformer. Den hjemlige industri var primitiv og lille, og vi var også dårlige til at lave ordentlig kvalitetsklæde. Staten forsøgte at få soldaterne til at købe uniformer hjemme, men i virkeligheden blev det meste importeret fra Tyskland.

Staten forsøgte så fra 1719 at satse på en statlig klædefabrik, der fabrikerede klæde med en vis succes. Selve syningen foregik ude ved regimenterne, hvor mange soldater var fortrolige med syning. Også hatte blev tilværket ved regimenterne, mens de uldne strømper i mængdevis blev importeret fra Færøerne og Island. I 1774 centraliserede man uniformstilværkningen yderligere ved at oprette Det militære Varemagasin eller Det militære Varedepot, som det kom til at hedde fra 1790.

Man tog soldaternes uniform og udseende meget alvorligt, og de kunne vente strenge straffe, hvis de ikke overholdt reglerne. Faktisk gik det meste af soldaternes tid med soignering og pudsning. De skulle barbere sig hver dag, og uniformen skulle se ordentlig ud og knapperne skinne. Den lettere perverse ordning med hårpisk og krøllede fletninger medførte derfor store problemer, for disse skulle også holdes. Officererne anvendte pudder, mens de menige soldater anvendte mel, hvilket blev til et »værre griseri« i regnvejr, som Karsten Skjold Petersen skriver.

Klassesamfundets opdeling

Karsten Skjold beskriver, hvordan hærens uniformering hang tæt sammen med statsmagtens udvikling, og han beskriver, hvordan klassesamfundets opdeling gik igen i hæren med en streng opdeling mellem overklassen, der blev officerer, og underklassen, der blev menige. Kongerne var med hele vejen og forsøgte at styre uniformens udseende, men det lykkedes ikke altid.

Karsten Skjold Petersen fortæller, at et kompagni ved Det Nordenfjeldske Skiløberkompagni blev udstyret med grønne uniformer og ski. Beslutningen om den grønne uniform vakte ikke jubel, og kongen bestemte i 1735, at skiløberne skulle have den gamle røde uniform tilbage, men dette skete ikke.

Men man skal ikke forvente sig nogen større samfundsmæssig analyse eller filosofisk udredning om uniformens udseende og betydning. Karsten Skjold Petersen er uniformsnørd, og det kan forekomme noget snævert, men heldigvis har vi den slags entusiaster blandt os, der lader sig styre af deres besættelse. Værket er en fryd at læse for det, det er, nemlig en forrygende og detaljeret beskrivelse af den danske hærs uniforms udvikling.

Forfatter: Karsten Skjold Petersen
Titel: Kongens Klæder
Pris: 500 kr.
Forlag: Historika

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.