Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hvorfor forsvinder de kvindelige filminstruktører?

Filmbranchen skal blive bedre til at give kvinderne den selvtillid, der skal til at lave sin første spillefilmsproduktion. Her er det den Oscarbelønnede Susanne Bier på filmoptagelse.
Filmbranchen skal blive bedre til at give kvinderne den selvtillid, der skal til at lave sin første spillefilmsproduktion. Her er det den Oscarbelønnede Susanne Bier på filmoptagelse.

Det lyder næsten som oplægget til en kriminalfilm. En stor del af de kvinder, der i Danmark bliver uddannet til filminstruktører, er nemlig forsvundet. I hvert fald i den henseende, at de aldrig kommer til at gøre det, som de er uddannet til, nemlig at lave spillefilm.

Som B beskrev i går, tegner 2017 til at blive endnu et år, hvor få kvinder kommer til at være blandt de filminstruktører, der får lov at lave spillefilm.

Den kønslige ubalance er i flere år blevet diskuteret i filmbranchen, og i sidste måned afleverede arbejdsgrupper nedsat af Det Danske Filminstitut flere rapporter med konkrete bud på forbedringer. Det er dog fortsat en gåde for branchen, hvorfor de nye kvindelige instruktører ikke får lavet flere film.

Lederen af en af filminstituttets aktionsgrupper, filminstruktøren Christina Rosendahl, siger i dag til B, at en årsag kunne være, at der er for lidt opbakning til nye talenter.

»Det er vigtigt, at der står nogen parat og tager imod de færdiguddannede i både støttesystemet, men også generelt i branchen blandt producenter og distributører,« siger Christina Rosendahl.

At være frembrusende og fuld af selvtillid kan være en fordel, når man skal søge penge eller skaffe investorer, særligt i dag hvor spillefilm er blevet en betydeligt mere risikabel forretning. Det giver mændene nogle fordele, da de i mindre grad synes at lade sig stoppe af gentagne afslag end kvinder, mener Christina Rosendahl.

Det er en antagelse, som den danske filmproducer Meta Louise Foldager kan nikke genkendende til.

»Jeg har selv undersøgt, hvem vi arbejder med i Metafilm, og jeg blev meget overrasket. Det vidste sig, at de spillefilm, vi havde i udvikling, allesammen blev instrueret af mænd. Alle de projekter, der havde en kvindelig instruktør, var gået i stå,« siger Meta Louise Foldager.

Nogle af projekterne var gået i stå, fordi kvinderne havde fået andre tilbud som for eksempel om at lave TV eller filme i udlandet.

»Men jeg tror også, at kvinder er mere realpolitiske. Hvis ikke regnskaberne hænger sammen, så går de ud og underviser eller laver noget andet, der gør, at de kan tjene penge,« siger Meta Louise Foldager, der ligesom Christina Rosendahl også mener, at kvinderne hyppigt har mindre faglig selvtillid end deres mandlige kollegaer.

»Hvis de får afslag på filmstøtte, så går de i stå,« siger Meta Louise Foldager.

Christina Rosendahl henviser til Filmværkstedet/København, der årligt støtter 45 unges filmprojekter, og som er en af de instanser, der har set nærmere på ansøgernes baggrunde. Her viser det sig, at de mænd, der får støtte, har betydeligt flere afslag bag sig end de kvindelige ansøgere.

Christina Rosendahl vil dog ikke støtte etableringen af kurser, der højner kvindernes selvtillid.

»Det skal ikke være sådan, at nogle kvinder skal »fixes«. Det her er et mere omfattende, strukturelt problem, og derfor er det snarere branchen, der skal bevidstgøres kønspolitisk,« siger Christina Rosendahl.

I første omgang ville det dog være hensigtsmæssigt at undersøge nærmere, hvorfor de nyuddannede kvindelige instruktører falder fra, siger Christina Rosendahl, og hun opfordrer Det Danske Filminstitut til at tage initiativ til en undersøgelse af spørgsmålet. Hvert andet år bliver tre kvinder færdige som filminstruktører fra filmskolen – halvdelen af det samlede antal.

På Det Danske Filminstitut siger administrerende direktør Henrik Bo Nielsen, at en kvalitativ analyse af de nyuddannede kvindelige filminstruktører står højt på listen over kommende initiativer til en bedre ligestilling.

»Noget tyder på, at der er mere viden at komme efter, når det drejer sig om kvindernes vej ind i branchen fra filmskolen. Vi kan godt komme dybere ned ad det spor, der handler om barrierer for nyuddannede kvinder,« siger Henrik Bo Nielsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.